Økonomi

Ordet økonomi betyder direkte oversat at føre husholdning.

Der findes 6 forskellige mål indenfor samfundsøkonomi:

  • Fuld beskæftigelse.
    • Alle skal have et arbejde – begrænset antal ledige.
    • Målet er at så mange som muligt, som kan, skal være i en form for beskæftigelse.
  • Balance på valutaregnskabet.
    • Danmarks samhandel med udlandet.
    • Vi skal eksportere lige så meget som vi importerer for at skabe balance.
  • Rimelig social fordeling af goderne.
    • I en velfærdsstat tager vi os af de svageste i samfundet.
    • Vi udligner forskellene ved at de rigeste betaler mere i skat.
    • For stor forskel kan lede til kriminalitet.
  • Større hensyn til miljøet.
    • Vi skal stille højere krav til et renere miljø.
    • Vi skal være opmærksomme på hvilke tilsætningsstoffer vi tilsætter vores produkter, men også mht. dyrplageri når vi producerer vores fødevarer.
    • Vi skal ikke misbruge jordens ressourcer.
    • Mere vækst kan resultere i mere forurening – vi skal finde en balance eller prioritere.
  • Stigning i produktionen – økonomisk vækst.
    • Vores økonomi skal vokse – BNP (Bruttonationalprodukt).
    • Hvert år skal der ske en stigning.
  • Stabile priser.
    • Inflation – når priserne (de generelle priser) stiger for hurtigt, er det en dårlig ting for samfundet. Priserne skal være stabile og må ikke stige eller falde for hurtigt.

Hvad kendertegner en økonomisk krise?

  • Lavkonjunktur
  • Lav og stagnerende vækst.
  • Afskedigelser – større arbejdsløshed.
  • Forbruget falder – både husholdningerne og virksomhederne og den offentlige sektor.
  • Betalingsbalancen forværres.

Vækst måles i BNP (Bruttonationalprodukt) = et lands samlede produktion af varer og tjenester. Det gælder både den offentlige og private sektor.
Det opgøres og måles pr år, pr indbygger.

Renten: Prisen på penge. Hvis man skal låne penge af banken skal man betale en rente til banken. Hvis man har en opsparing i banken skal banken betale penge.
Renten i Danmark er styret af EU’s rente – falder renten i EU vil den danske rente også falde.
Renten i EU er styret af ECB (den Europæiske Central Bank).

Når virksomheder flytter til udlandet hedder det outsourcing – globalisering.

Planøkonomi styres af staten afhængig af graden af planøkonomi. Ingen privat ejendomsret, alt ejes i stedet af staten (statseje) eller fællesskabet (fælleseje)(i fælleseje har man mere demokrati/indflydelse). Statsdirigeret økonomi/staten lægger planer for produktionen og udbuddet. Staten har eneret (statsmonopol). Socialisme og i ekstreme tilfælde kommunisme.
Markedsøkonomi styres af selvstændige af private virksomheder. Liberalisme. (i mindre omfang også konservatisme da staten skal kunne regulere) Man har privat ejendomsret. Statens rolle er meget begrænset. Fri konkurrence på markedet.
Blandingsøkonomi styres af både markedet og staten. Staten skal sørge for at der er fri konkurrence og de skal kunne regulere de vigtigste elementer på markedet (fx forhindre monopol) Private virksomheder har mulighed for at få statslig støtte. Man har privat ejendomsret. Socialliberal (det vi har i Danmark.)

Rentetyper

Udlånsrente: Den rente som banken tager for at låne penge hos dem.
Indlånsrente: Den rente bankerne giver kunderne for at have penge på en konto i banken.
Diskontoen: Den rente som bankerne skal betale for at låne penge i nationalbanken.

Konjunkturbevægelser (et udtryk for samfundets økonomiske aktivitet)

Konjunktionsbevægelser er et udtryk for samfundets økonomiske aktivitet – går det godt eller går det skidt?

Når kurven er helt nede er der lavkonjunktur.
Når kurven er på vej op er der opgangskonjunktur. (Væksten stiger).
Mellem opgangskonjunktur og højkonjunktur begynder inflation (generelle prisstigninger).
Når kurven er helt oppe er der højkonjunktur.
Når kurven står stille er der stagnering.
Når kurven er på vej ned er der nedgangskonjunktur. (Væksten falder).

Lavkonjunktur: Lav vækst. Høj arbejdsløshed. Der bliver ikke investeret så meget – investeringsniveauet er lavt. Også privaten har et lavt forbrug – vi køber ikke nyt hus eller bil. Inflationen er lav.
Opgangskonjunktur:
Væksten stiger. Arbejdsløsheden falder. Investeringsniveauet stiger. Forbruget stiger. Inflationen vil langsomt begynde at stige.
Højkonjunktur:
Væksten er høj og stagnerer. Arbejdsløsheden er lav. Inflationen er stigende/høj. Forbruget er højt, men aftagende – det er begrænset hvor mange nye ting vi kan købe så det stadig giver mening. Medarbejdere vil have lønstigninger. Virksomheder og private investerer. Der vil være omvendte flaskehalse, altså mangel på arbejdskraft.
Nedgangskonjunktur:
Væksten falder. Arbejdsløsheden stiger. Forbruget falder. Investeringer vil falde – man passer på sine penge. Inflationen er høj – den falder ikke bare sådan lige.

 

Forskellige former for arbejdsløshed

  • Friktionsarbejdsløshed – Når man skifter fra et job til et andet melder man sig arbejdsløs i tiden mellem de to jobs.
  • Hjemsendelsesarbejdsløshed – Her er man arbejdsløs hvis der ikke er mere arbejde at tage sig til, men når der igen kommer arbejde, bliver man ansat i samme stilling af samme firma.
  • Sæsonarbejdsløshed – Her er man kun ansat i sæsoner fx Tivoli eller juleassistance.
  • Konjunkturarbejdsløshed – Når der er lavkonjunktur eller nedgangskonjunktur vil virksomheder være nødsaget til at afskedige medarbejdere. Det er konjunkturarbejdsløshed og næsten alle brancher vil blive ramt af det når konjunkturen falder.
  • StrukturarbejdsløshedGeografisk strukturarbejdsløshed. Her er man arbejdsløs fordi man har geografiske udfordringer for eksempel på Bornholm.
    Faglig strukturarbejdsløshed – Her er man arbejdsløs fordi der er for mange i samme branche. Flaskehals – Hvis der fx er 5000 ansøgninger, men kun 500 arbejdspladser. Det kan gå begge veje, nogle gange er der for mange arbejdspladser i forhold til uddannede medarbejdere.
    Det kan også være hvis man som menneske bliver erstattet af teknologi. Fx samlebåndsarbejde – her bliver medarbejdere erstattet af robotter eller kassedamer der bliver erstattet af check-ud kasser.

Nettoledighed: De som ikke i arbejde.
Bruttoledighed: De som ikke er i arbejde, samt de der er i aktivering, løntilskud, dagpenge, kontanthjælp, arbejdsprøvning.

Danmarks udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet

Tilbagetrækningsalderen er faldet mens middellevetiden er steget.

  • Omkostningsklemmen – voksende udgifter.
  • Ældreklemmen/ældrebyrden – der bliver født for få børn og antallet af ældre stiger.
  • Integrationsklemmen – udfordringer med integration på arbejdsmarkedet.
  • EU-klemmen – EU-borgers ret til at få hjælp til sociale ydelser.
  • Forventningsklemmen – Pligtkultur (pligt til at tage et job) -> rettighedskultur (retten til at få hjælp af staten.) Faldende arbejdsmoral.
  • Individualiseringsklemmen – Der er mere fokus på en selv end på fællesskabet. Vi er mere individfokuseret end før.
  • Globaliseringsklemmen – danske varer bliver solgt i Danmark, men produceret i udlandet.

Det økonomiske kredsløb.

Skatter – Indkomstskatter (alle former for indkomst). Kommuneskat/kirkeskat. ”Skatter + afgifter”. Bilafgift/vægtafgift. Moms (23 %). AM-bidrag. Grønne afgifter. Punktafgifter (fx ekstra afgifter på sukker og nødder). Told.
Opsparing – Hvad husholdningen sparer op og gemmer i pengeinstitutter.
Pensioner m.m. – Hvad husholdningen har af opsparinger og pensioner i forbindelse med stat og kommune.
Lønninger
– Hvad husholdningen får i løn fra kontanthjælp, SU, dagpenge.
Løn og erhvervsindkomst – Hvad husholdningen får i løn fra jobs.
Privat forbrug – Hvad husholdningen har af privatforbrug.
Private investeringer – Låner penge til virksomhederne eller investerer aktier i dem.
Eksport – Hvad virksomhederne investerer til udlandet.
Import – Hvad virksomheder investerer i fra udlandet.
Afgifter – Hvad virksomhederne har af afgifter til staten og kommunerne.
Varekøb – Hvad staten/kommunerne køber fra virksomhederne.
Investeringer – Hvad staten/kommunerne investerer i, i virksomhederne.

Phillips kurven

Jo større vækst/inflation (opgangskonjunktur), des flere er i arbejde. Derfor er arbejdsløsheden meget lav i et sådan tilfælde. Efterspørgslen er høj.

Modsat, hvis konjunkturbevægelsen er på vej ned (nedgangskonjunktur) så vil arbejdsløsheden stige og blive meget høj. Udbuddet er lavt.

Laffer kurven

Set fra statens side.
Yderst til højre betaler man 100 % i skat, til venstre betaler man 0 % i skat.

I takt med at skatteprocenten stiger, vil skatteindtægterne stige, med mindre man når over halvvejs, så vil det ikke længere kunne betale sig fra statens side, da folket ikke vil betale så meget i skat.
Andelen af sort arbejde vil stige eller folk flytter til udlandet. Nogle vil måske helt stoppe med at arbejde, da det bedre kan betale sig økonomisk at være på kontanthjælp. Hvis dette sker, vil staten i stedet miste penge, da folk falder fra arbejdsmarkedet.

Inflation

Inflation er generelle prisstigninger. Findes oftest i højkonjunktur. Jo flere penge folk får mellem hænderne, des flere penge bruger man. Derfor stiger forbruget, hvorefter priserne stiger. For høje priser gør det svært for udlandet at handle med os.
For høj inflation er dårligt for økonomien.
Inflation måles typisk pr. måned, men med løbende poster.

  • ”Demand—pull”-teorien: (Efterspørgsel og udbud) Priserne stiger i forhold til at efterspørgslen stiger.
  • ”Cost-push-teorien: Omkostninger/produktionsomkostninger stiger. (Fx olie, computerchips)
  • ”Løn- og prisspiral”: Prisstigninger medfører at ansatte vil have mere i løn.

Velfærdsmodeller

”Omfanget af omfordeling af goderne i et samfund, samt hvordan tryghed skal inkorporeres.”

Den residuale – den engelske/amerikanske, den liberale.
I trekanten placeres den under markedet.

  • Lave skatter.
  • Fokus på individet.
  • Liberalistisk ideologi.
  • Staten har en begrænset rolle og er meget lille.
  • Kun de allersvageste personer i stor nød har ret til goderne.
  • Den private sektor leverer velfærden (privathospitaler, privatskoler, privat sundhedsforsikring osv.)
  • Individet er selv ansvarlig for at sikre sig selv.
  • Velgørenhed er udbredt.

Den universelle – den skandinaviske.
I trekanten placeres den under staten.

  • Høje og progressive skatter.
  • Høj omfordeling.
  • Socialistisk og socialdemokratisk ideologi.
  • Staten har en stor rolle.
  • Staten skal sikre lighed og tryghed.
  • Alle har ret til de samme midler og goder – forudsætter dog visse kriterier, for at modtage disse ydelser.
  • Ydelserne er skattefinansieret.
  • Formålet er at undgå nød, samt sikre vores velfærd.
  • Individet er i fokus.
  • Danmark, Sverige, Norge, Holland.

Den selektive – den kontinentaleuropæiske, korporative, socialforsikringsmodellen.
I trekanten placeres den under civilsamfundet.

  • Ses ofte i katolske lande. Italien, Tyskland.
  • Familien, landsbysamfundet og kirken træder til hvis individet får brug for hjælp.
  • Arbejdsmarkedet/arbejdsgiver kan også forsikre individet.
  • Lave skatter.
  • Konservativ og liberalistisk ideologi.
  • Moderat størrelse stat. Rollen er begrænset.
  • Har man dog intet andet hjælp at hente andre steder, vil staten træde til.

Velfærdsstatens udfordringer og løsninger

  • Vi kan sætte pensionsalderen op så folk bliver længere på arbejdsmarkedet.
  • Vi kan sætte brugerbetalingen op på offentlige ydelser. (Biblioteker, lægebesøg, ambulance)
  • Længere videregående uddannelser skal man selv betale for eller evt. fjerne SU’en fra overbygninger.
  • Vi kan ændre skattesystemet. (sænke bundskatten – så vil det være mere attraktivt at få et arbejde i stedet for at være på overførelsesindkomst)(Hæve beskæftigelsesfradraget) Hæve skatten (så vil staten få flere indtægter) Det kan dog føre til mere grænsehandel, sort arbejde.
  • Vi kan afskaffe folkepensionen (Borgerne må selv spare op til pension af deres løn)
  • Udlicitering og privatisering. Offentlige/statslige/kommunale funktioner skal flyttes til private (børnehaver, snerydning, mad til ældre) Staten sparer penge derved.
  • Indkomstregulering (Jo højere indkomst, des mere skal man selv betale af offentlige ydelser)(Hvis man tjener meget har man fx ikke ret til børnepenge)
  • ”Stramningsstrategi” – man skærer i offentlige ydelser fx kontanthjælp, boligsikring, enlige mødre, dagpengeperioden reduceres)
  • Muligvis en separataftale med EU om ophør af ydelser fx børnepenge, SU mm. til andre EU-borgere.
  • Fleksibelt uddannelsessystem for folk der arbejder samtidig.
  • Få studerende igennem uddannelsessystemet hurtigere.
  • Fleksibelt arbejdsmarked. Fx skal børnefamilier arbejde mindre, men med tiden arbejde længere tid på arbejdsmarkedet.

Finanspolitik

Ekspansiv finanspolitik.
Når noget ekspanderer, udvider det sig. Formålet er at hæve efterspørgslen i samfundet.

  • Sænke skatter og afgifter. Dvs. folk får flere penge og dermed har et større forbrug = flere penge bevæger sig rundt i samfundet -> opgangskonjunktur.
  • Øge det offentlige forbrug/investeringer (statens forbrug stiger, men indtægterne falder)

Eksempel: Opførelse af infrastruktur (broer, veje, tunneller, renovation af skoler, opførelse af superhospitaler osv.)
Skattelettelser, man fjerner afgifter, hæver SU, dagpenge, pensioner osv. Alt dette skaber vækst og arbejdspladser.

Som resultat af eksemplet,

  • Får husholdningerne en større disponibel indkomst (flere penge til rådighed)
  • Resultatet vil derfor være at forbruget og efterspørgslen vil stige.
  • Virksomhederne producerer mere, har en større produktion, ansætter flere medarbejdere.
  • Forbruget vil igen stige og væksten i samfundet vil stige.
  • Virksomhederne vil investere i fx nye maskiner, lokaler.
  • Ledigheden falder mere og mere = mindre arbejdsløshed.
  • Opgangskonjunktur og begyndende inflation.
  • Medarbejderne vil have lønforhøjelse og priserne stiger.
  • Danmarks konkurrenceevne med udlandet falder – udlandet vil ikke købe vores dyre varer hvis de kan få dem billigere andetsteds.
  • Vi har vækst i samfundet, men konjunkturen stagnerer.
  • Forbruget hos husholdningerne er højt og inflationen vokser.
  • Virksomhederne begynder at opleve problemer med arbejdskraften.
  • Konkurrenceevnen forringes yderligere da varerne bliver dyrere og dyrere
  • Økonomien er ved at blive ”overophedet” (inflation, problemer med konkurrence og betalingsbalancen)

 

Kontraktivfinanspolitik. (stram)
Når noget er kontraktivt, så trækker det sig sammen. Formålet er at sænke efterspørgslen i samfundet.
Kontraktiv er modsat ekspansiv.

Hvis økonomien er overophedet (høj inflation, dårlig konkurrenceevne/betalingsbalance) Man vil bremse forbrugsmulighederne.
Her vil statens udgifter falde mens indtægterne stiger.

  • Man vil hæve skatterne og afgifterne for at dæmpe det offentlige forbrug.

Eksempel: I stedet for at bygge tre nye superhospitaler, som kan give flere arbejdspladser, så bygger man kun ét.

Som resultatet af eksemplet:

  • Får husholdningerne mindre disponibel indkomst (færre penge til rådighed)
  • Forbruget og efterspørgslen falder.
  • Virksomhedernes produktion falder og færre vil være i arbejde = større ledighed.
  • Forbruget vil falde og derved vil også væksten i samfundet falde.
  • Virksomhedernes investeringer vil falde.
  • Arbejdsløsheden vil stige.
  • Inflationen vi stadig være relativ høj, da den ikke falder med samme hastighed som nedgangskonjunkturen.
  • Væksten falder.
  • Forbruget falder endnu mere.
  • Langsomt falder inflationen også.
  • Konkurrenceevnen bliver forbedret i beskedent omfang.
  • Heromkring vil man igen begynde på ekspansiv finanspolitik, meget stille og roligt.

Ulempen ved finanspolitik er at de offentlige budgetter får underskud. Ved ekspansiv får skatten færre skatter i statskassen, da skatten bliver sænket.
På grund af EU’s regler, er der en grænse for hvor stort et underskud en stat må have. Man kan ikke kun have ekspansiv finanspolitik hele tiden, da det vil give underskud i statskassen.

Denne model er det vigtigste redskab for Danmarks økonomi.

Multiplikatoreffekt

Den virkning ekspansiv finanspolitik (omvendt ved kontraktiv) har på samfundet. Staten vil først få et større underskud ved at sænke skatterne, men i sidste ende vil det blive vendt til overskud i samfundet da folk vil komme i arbejde. Husholdningerne vil kunne forsørge sig selv da de ikke længere er arbejdsløse (ikke længere en byrde for staten, fx kontanthjælp) og i stedet kunne tjene penge og betale skatter. Efterfølgende vil husholdningernes forbrug stige.
Multiplikatoreffekten = hvor mange gange kan statens forbrug multipliceres.

Pengepolitik

Danmark kan ikke føre pengepolitik da vi følger EU’s rente.
Rente – ”prisen på penge”.

Man kan føre enten ekspansiv eller lempelig pengepolitik.
Ved den ekspansive sænkes renten.

  • Renten sænkes.
  • Det bliver billigere at låne penge. Virksomhederne har en interesse i dette, da deres investeringer vil vokse.
  • Ved husbyggeri er det også afgørende om renten sænkes, da det vil blive billigere at bygge.
  • Produktionen øges.
  • Større efterspørgsel og flere kommer i arbejde.
  • Opgangskonjunktur og begyndende inflation.
  • Medarbejderne vil have lønforhøjelse og priserne stiger.
  • Danmarks konkurrenceevne med udlandet falder – udlandet vil ikke købe vores dyre varer hvis de kan få dem billigere andetsteds.
  • Vi har vækst i samfundet, men konjunkturen stagnerer.
  • Forbruget hos husholdningerne er højt og inflationen vokser.
  • Virksomhederne begynder at opleve problemer med arbejdskraften.
  • Konkurrenceevnen forringes yderligere da varerne bliver dyrere og dyrere
  • Økonomien er ved at blive ”overophedet” (inflation, problemer med konkurrence og betalingsbalancen)

Ved lempelig pengepolitik vil renten stige.

  • Renten stiger.
  • Får husholdningerne mindre disponibel indkomst (færre penge til rådighed)
  • Forbruget og efterspørgslen falder.
  • Virksomhedernes produktion falder og færre vil være i arbejde = større ledighed.
  • Forbruget vil falde og derved vil også væksten i samfundet falde.
  • Virksomhedernes investeringer vil falde.
  • Arbejdsløsheden vil stige.
  • Inflationen vi stadig være relativ høj, da den ikke falder med samme hastighed som nedgangskonjunkturen.
  • Væksten falder.
  • Forbruget falder endnu mere.
  • Langsomt falder inflationen også.
  • Konkurrenceevnen bliver forbedret i beskedent omfang.
  • Heromkring vil man igen begynde på ekspansiv pengepolitik, meget stille og roligt.

Forskellen ved finanspolitik og pengepolitik er at det enten er skatten/afgifterne eller renten som justeres, samt at staten ikke vil kunne komme i underskud ved pengepolitik.

Betalingsbalance

Danmarks opgørelse over samtlige transaktioner med udlandet.
En periode er typisk et år og dækker over både den offentlige og private sektor.

Eksempel, når man sælger en vare til udlandet. Når man rejser til udlandet og bruger sine penge der i stedet for i sit eget land.
Hvis udenlandske turister i Danmark køber ting her i landet, påvirker det Danmark positivt på betalingsbalancen.
Modsat, hvis en dansker køber ting i udlandet, påvirker det Danmark negativt på betalingsbalancen.

En betalingsbalance består af løbende poster.
– Handelsbalancen. Forskellen mellem import og eksport.
– Tjenestebalancen. Søtransport og turisme.
–  Overførselsbalancen. Betalinger til produktion der foregår i Danmark.

Udbud og efterspørgsel

Udbud er det producenten tilbyder og efterspørgsel kommer fra forbrugerens ønsker.
Ligevækstprisen opstår når der er balance mellem udbud og efterspørgsel.

To økonomiske retninger/teorier (Keynesianismen og Monetarismen)

Keynesianismen blev udviklet i 1930’erne. Keynes (engelsk økonom) mente at man aktivt kunne gribe ind i den økonomiske udvikling via den offentlige sektor.
Hvis der er for stor ubalance, fx for høj arbejdsløshed, er det fordi den samlede efterspørgsel i samfundet er for lav.
Det vigtigste redskab her er finanspolitik – det er statens opgave at styre efterspørgslen og forhindre lavkonjunktur.
Dog er pengepolitik stadig vigtig for Keynes da en rentenedsættelse kan medvirke at få investeringerne i gang.

Hvis højkonjunkturen bliver for overophedet skal væksten stoppes ved hjælp af kontraktiv finanspolitik.
Det er den offentlige sektors opgave at styre markedet ved hjælp af enten kontraktiv finanspolitik eller ekspansiv finanspolitik.

Monetarismen er modspillet til Keynes teori. Opkaldt efter Milton Friedman (amerikansk økonom). Her mener man at finanspolitik skaber inflation og underskud på statens budgetter.
I dette tilfælde skal staten forholde sig neutral og kun føre pengepolitik, altså kun ændre på renten.

Hvis inflationen bliver for høj, skal staten gå ind og hæve renten så det bliver dyrere at låne penge og derved vil folk holde lidt på deres penge og inflationen vil derfor falde.
Inflationen falder ikke lige så hurtigt som lavkonjunktur hvilket er et problem da folk vil miste arbejde men priserne ikke falder.