Det senmoderne Danmark

3 samfundstyper i Danmark

Det traditionelle samfund 

  • Landbrugssamfund/bondesamfund – indtil år 1800 ca.
  • Traditioner og religion havde stor betydning.
  • Familien havde en meget stærk rolle. Er far bonde, bliver sønnerne også bønder.
  • Sammenhold på godt og ondt.
  • Ting gik i arv fra generation til generation. – beskæftigelse, værdier, traditioner.

Det moderne samfund

  • Industrialisering/industrisamfund.
  • Fra ca. midten af 1800-tallet til ca. 1960’erne.
  • Der begynder at komme maskiner, fabrikker, dampmaskiner, lokomotiver.
  • Mekanisering.
  • Hierarkisk organisationsform.
  • Masseproduktion (Taylorismen).
  • Urbanisering – folk bliver hevet ind fra landet til byerne for at arbejde.
  • Omkring år 1900 begyndte der at blive forsket i selvmord. Folk flyttede fra små, trygge bondebyer/samfund til de store byer hvor de ingen eller intet kender – det er meget utrygt og isoleret.
  • Klassesamfundet opstår – arbejderklassefabriksejere, handelsmænd, bankfolk, borgerskab.
  • Folk i byerne får færre børn.
  • Familien ændrer sig. Kvinder er meget små begyndt at komme ud på arbejdsmarkedet.
    • Far er på arbejde – hovedindtægtskilde.
    • Mor står typisk for husholdningen – kan være på arbejdsmarkedet, men langt fra fuldtids. Fx rengøring, trappevask, børnepasning, syning.
    • Børn er på arbejde helt ned til små aldre – vaskeri, mælkedreng. Men også skole.

Det senmoderne samfund.  

  • Informationssamfundet, IT-samfundet, informationsteknologi.
  • 1960’erne til nu.
  • Parcelhus e bliver bygget i massevis, men kun til kernefamilier med to børn, fjernsyn, køleskab – det er det nye, det fandtes ikke før.
  • Kvinderne indtog arbejdsmarkedet. – institutioner (vuggestue, børnehave, plejehjem) åbner da behøvet opstår.
  • Kvinderne tjener penge og bliver selvstændige – skilsmisser opstår.
  • Teknologiudvikling.
  • Digitalisering, serviceydelser, vidensamfund.
  • Mikroelektronik.
  • Globalisering.
  • Outsourcing (produktionen flytter til udlandet).
  • Netværk og projektgrupper.
  • Flad organisationsstruktur.
  • IT.  

Thomas Ziehe 
Den tyske sociolog Ziehe taler om den kulturelle frisættelse. Et opgør/oprør med forældregenerationens værdier og måden folk lever på som forandres. Den traditionsbundne kultur ændres, normer, værdier.
Fællesskabsorienteret kultur => individorienteret kultur – vi sætter mere fokus på individet nu.
Ontologisering: Søgen efter en mening med livet i fx religiøse grupper/fællesskaber.
Øget refleksivitet: På grund af de mange valgmuligheder vi har i dag, skal vi hele tiden reflektere over vores valg.
Kulturel frisættelse: Normer og traditioner betyder mindre i dag end tidligere.
Potensering: Man mærker først at man lever, når man kaster sig ud i ekstreme oplevelser, fx ekstremsport, stoffer.
Subjektivering: Stort behov for andres anerkendelse. Man vil involvere andre i sit følelsesliv, fx via sociale medier.

Ulrick Bech
Bech taler om risikosamfundet. Vi lever i et samfund hvor vi lever med risiko for at leve (klovne på motorvejen, ikke ferie da der er terrorisme i Egypten, risiko for kræft ved ris, risiko for hormoner ved ikke at købe økologisk)
Medierne har stor indflydelse på hvilker risikoer vi skal være opmærksomme på – uanset om de er pålidelige eller ej.
Thomas Ziehe taler om kulturel frisættelse, men det kan også være en risiko at have for mange valgmuligheder ifølge Ulrick Bech.
Risikosamfundet er menneskeskabte problemer. Konsekvenserne deraf kan blandt andet være en masse forvirrede borgere som pludselig skal tage stilling til alt. Konsekvenserne rammer ikke kun ét samfundslag, men alle. Tidligere blev kun en begrænset gruppe ramt af konsekvenserne.

Risikosamfundet er opstået da vi i dag er mere oplyste. Fx varedeklarationer kan advare os om kræftfremkaldende stoffer og kemi som kan forstyrre vores hormoner.
I dag sætter vi vores lid til eksperter, hvilket også kan være en risiko for forvirring, da forskellige eksperter kan have forskellige meninger og måske endda ændre deres udtalelser. Individet kan have svært ved at navigere rundt i al informationsstrømmen.

Dog kan risikosamfundet også være med til at skabe et langt mere selvstændigt samfund, da individet bliver formet og opdraget til at skulle tage højre for de forskellige valg med dertilhørende risici.

Anthony Giddens

En af Giddens’ grundtanker er adskillelse af tid og rum. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen bryder frem og er en af årsagerne til adskillelsen. Fx Facebook: adskillelse af tid kan fx være tidszoner, men det kan også være en ven man ikke har snakket med i mange år. Adskillelse af rum kan være at man sidder på den anden side af verden, men også at man blot sidder to forskellige steder i byen.
Ansigtsløse relationer, fx mail mellem bankrådgiver, sagsbehandler, computerspil, Skype- og FaceTime-opkald. (Så længe man ikke fysisk er sammen med personen man taler med, er det en såkaldt ansigtsløs relation)
Udlejring af sociale relationer er fx daginstitutioner, plejehjem og rengøringshjælp. De opgaver som før i tiden var familiens eget ansvar er nu lagt over hos andre plejere og eksperter.
Vi er i dag overladt til at tage vores egne valg – vi er et individpræget samfund, frem for et fællesskabssamfund som vi før i tiden var.
Øget refleksivitet er også et af Giddens’ grundtanker. Vi skal i højere grad forholde os til en masse flere valg end før i tiden. Dengang tog familien og fællesskabet valgende for individet, mens individet i dag selv skal undersøge og tage stilling. Fx valg af uddannelse: Det er den unges eget ansvar at finde frem til hvilken uddannelse man vil have, undersøge hvordan det skal ske og selv hjælpe sig med at gennemføre. Individet står her på egne ben og er nødt til at reflektere over livet og dets egne valg for fremtiden.

Familietyper

Lars Denciks forskellige familietyper.  

Teamfamilie

  • Familien er det vigtigste.
  • Man forhandler og går på kompromis.
  • Alle hjælper så familien fungerer, både praktisk og følelsesmæssigt.

Patriarkalsk familie (det mandlige overhoved) / Matriarkalsk (det kvindelige overhoved)

  • Beslutningerne tages af familiens overhoved.
  • Man diskuterer, men forhandler ikke på samme måde som i team-familien.
  • Overhovedet tager den sidste afgørelse.

Svingdørsfamilie 

  • Individets behov kommer før familiens.
  • ”Man mødes i svingdøren.”
  • Man har hver sine interesser.
  • ”Aftale-familien.”

Det sociale akvarium 

  • Man bruger meget tid sammen, men laver ikke noget sammen. (Man kan sidde i samme rum, men være optaget af to forskellige ting)
  • Man har ikke faste rutiner sammen som familie, men gør hvad man lige føler for.
  • ”Man svømmer rundt i familien, som fisk i et akvarium.”
  • Man har som individ rigtig meget frihed.

Social arv.

Ved social arv, arver man normer og værdier (fx holdninger, adfærdsmønstre, job, kultur, misbrug, viden, personlighedstræk). Bestemmer individets udfoldelsesmuligheder. Det sociale miljø (ikke arv i biologisk eller genetisk forstand, altså ikke medfødte forhold), men de sociale forhold man begår sig i.

Negativ og positiv, samt to slags mønsterbrydere.
Negativ social arv: Fx, hvis man vokser op i et hjem med alkoholiske forældre og vold og man så tager det med sig i sit eget liv og opfostrer sine børn i samme rammer.
Positiv social arv: Fx, hvis man opvokser i et hjem med kærlighed og omsorg og videregiver det til sine egen børn.

Mønsterbryder: Når et barn vælger en anden vej end den vej de er vokset op i.
Negativ mønsterbryder: Hvis man er vokset op i et godt hjem, men vælger dårlige veje i livet.
Positiv mønsterbryder: Hvis man er vokset op i et skidt hjem, men vælger den rette vej i livet.

Anthony Giddens var positiv indstillet overfor mulighederne for at bryde den negative sociale arv. Begrundes med bland andet ”mange valgmuligheder.” => SU, uddannelse, man kan søge stipendier.

Uddannelsessystemet og det øgede fokus på negativ social arv som et samfundsproblem.
Øget refleksivitet – vi skal undersøge og selv tage ansvar for vores valg.
Pierre Bourdieu var mere skeptisk omkring mulighederne for at bryde den sociale arv. Han deler ikke Giddens optimisme.
Bourdieu mener at alle mennesker har en Habitus => handlingsmønstre på baggrund af de kapitaler/ressourcer man har med sig.

Kapitaler (ressourcer)

  • Økonomiskkapital => penge, indkomst, materielle ressourcer.
  • Social kapital=> venner, netværk, omgangskreds, familie, kollegaer.
  • Kulturel kapital=> dannelse/opdragelse, uddannelsen, etikette, kulturelle vaner, sprog (måden man taler på), viden.
  • Symbolsk kapital=> anseelse, prestige, ære. Måden vi opfattes på. Nogle ting som mange medlemmer i et samfund tilskriver positiv værdi. Indforstået. Både penge og også evner (fx ægteskab, uddannelse, job (fast arbejde), mønsterbrydere, rigdom/formue, familie/børn, kendte mennesker eller folk som forsøger at blive kendte, velgørenhed).

 

Bourdieu mener at det er vanskeligt at bryde den sociale arv, på grund af habitus (kapitaler). Vi har forskellige habitusser, altså vores ressourcer er forskellige fra hinanden, hvilket giver os forskellige muligheder.
Bourdieu mener at individet er et objekt – det vil sige at individet er fanget af sin baggrund. Dog mener han også at individet er et subjekt – altså at en selvstændig handling kan ændre på ens situation.

Socialisering (evt. socialisation)

Socialisering er hvordan til adapterer og skaber vores identitet, vores normer og værdier. Individet spejler sig/efterligner/imiterer sine omgivelser (mor, far, venner osv.).

  • Primær socialisering – Foregår i familien og de nærmeste venner/familievenner.
  • Sekundær socialisering– Arenaer – uddannelses-/dagsinstitutioner, arbejdspladser, venner, fritid, slægt (øvrig familie). Her vil værre rolleovertagelse.
  • Tertiær socialisering– medier – tv, internet, sociale medier.

Sommerfuglemodellen

Dobbeltsocialisering – en blanding af primær og sekundær forklares i sommerfuglemodellen.

 

 

  I daginstitutionen I familien
Barnets sociale position Lige med andre Unik
  Udskiftelig Uerstattelig
Barnets sociale relationer Offentlige private
  Objekt for arbejde Gennemvævet af følelsesmæssige bånd
Barn-barn-forholdet Mange, skiftende Få, stabile
  Samme aldersgruppe Forskellige aldre

 

Normer & sanktioner

  • Formelle – love og nedskrevne regler
  • Uformelle – de uskrevne regler.
  • Forventninger – klare forventninger til hvem man er i hvilken rolle.
  • Sanktioner – negativ konsekvens efter brud på regler/positiv kan være en belønning.

 

Social kontrol

Forhold som gør at individet beslutter sig for at følge en gruppes værdier, forventninger, adfærd og traditioner. Det kan fx foregå via tvang (gruppe pres) eller motivation (evt. med belønning).

  • En gruppe har nogle forventninger til individet. Normer skal følges.
  • Forsøge at få individet til at opføre sig på en bestemt måde.
  • Adfærdsregulering.
  • Der skal ske en sanktion hvis ikke individet følger ”reglerne”.
  • Tvang eller motivering skal styre individerne i en gruppe.

Det sker blandt andet i:

  • Hjemmet
  • Venner/omgangskreds
  • Fritidsinteresser
  • Arbejdspladser
  • Uddannelsessystemet

Social mobilitet

Når man ændrer sin sociale position. Man ændrer sin status – fra ufaglært til studiejob til faglært job til efteruddannelse til højere stilling osv.
Det har kun med arbejde eller uddannelse at gøre. Det går begge veje, men det forbindes med fremskridt.

Grupper

Se psykologinoter fra side 5.

Familiens fire grundfunktioner

Økonomi: Familien danner rammen om et økonomisk fællesskab hvor forældrene er ansvarlige for at skaffe de daglige fornødenheder, som fx bolig, mad og tøj.
Reproduktion: Familien har op gennem historien været det eneste accepterede forum at få børn i. Set ud fra menneskets overlevelse har det været en af de vigtigste funktioner, som familien dannede ramme om.
Socialisering: Familien er det sted, som har størst indflydelse på børnenes socialisering. Det er i familien at den første opdragelse finder sted og forældrene er de første rollemodeller som børnene imiterer.
Følelser: Familien opfattes af mange i vores samfund som det forum hvor det er ”tilladt” at vise følelser overfor andre mennesker. Det er også her at seksualiteten finder sted.

Tidslinje Økonomi Reproduktion Socialisering Følelser
Landbrugssamfundet frem til ca. 1870. Arbejdsfællesskab hvor familiens medlemmer var afhængige af hinanden og alle ydede til familiens overlevelse. Vigtigt at få mange børn. Børn skulle hjælpe med arbejdet og forsørge forældrene når de blev gamle. Familien var den primære arena og det var der den tidlige socialisering fandt sted. Skolen og kirken havde lidt indflydelse. Fornuftsægteskaber.
Industrisamfundet fra ca. 1870-1960. Far arbejdede og mor passede hus og hjem. Det var nedværdigende hvis mor var på arbejdsmarkedet. Børnene var ikke længere en nødvendighed i familiens arbejdsfællesskab Børnetallet faldt meget. Det var ikke længere en nødvendighed at have mange børn. Familien havde stadig en stor rolle, men den største rolle var morens da manden var på arbejde. Børnenes skolegang blev mere stabil og der kom pludselig flere arenaer at befærde sig i. Ægteskabet var den eneste socialt accepterede måde at komme nært et af det andet køn. Familiens ære ville lide overlast hvis et barn blev født udenfor ægteskabet.
Informationssamfundet fra ca. 1960-nu. Familiens voksne er mere uafhængige af hinanden da begge har job og tjener penge. En individualitet i ægteskabet er opstået dog er den typiske kernefamilie stadig den mest dominerende. Børn fødes ikke længere i de traditionelle rammer og det er ok at være enlig. Fri abort og bedre prævention kommer også frem her. Da begge forældre arbejder nu, bliver børnene passet ude hvilket giver langt flere sociale arenaer end tidligere. Alle arenaer er med til at præge individet på bekostning af den socialisering der tidligere fandt sted i familien. Samfundsudviklingen har givet folket større mulighed for at skifte partneren ud hvis ikke følelserne er der – for nu gifter man sig hvis man har gengældte følelser og hverken af fornuft eller på grund af økonomi.

Livsformer.

Definition: Måden folk organiserer, prioriterer og tilrettelægger deres liv på i forhold til arbejde, familie, fritid og frihed.

Thomas Højrup inddeler livsformerne i tre hovedformer:

  • Den selvstændigemand/virksomhed, fx. bondemand.
  • Hele familien er oftest inddraget og hjælper til.
  • Det er svært at skele mellem arbejdstid og fritid.
  • Arbejdet er målet i sig selv. 
  • ”Man er sin egen herre.”
  • Virksomhedens økonomi og privatøkonomien hænger sammen.
  • Lønarbejderen kan både være faglært og ufaglært.
  • Arbejdet er et middel der skal skabe den indtjening der skal sikre familien et ordentligt familieliv.
  • Når han har fri så har han fri og kunne aldrig drømme om at tage overarbejde uden at få løn for det.
  • Har ofte ikke nogen indflydelse på hvordan arbejdet tilrettelægges.
  • Den karrierebundne.
  • Gift med jobbet. 
  • Målet er at have et interessant, succesfuldt og betydningsfuldt arbejde. Selve arbejdet er målet.  
  • Man elsker sit job og har svært ved at lægge det fra sig. Arbejder gerne overtid fordi der er en tilfredsstillelse i det.
  • Har sjældent fri fra arbejde.
  • Grænsen mellem fritid og arbejde er meget lille.
  • Ofte højtuddannede personer og lederstillinger.
  • Arbejdet er i centrum hver dag.