Senmoderne religion

1.1     Sekularisering og genfortryllelse

  • Sekularisering/afsekularisering – opdeling af stat/kirke – politik/religion. Naturvidenskab overvinder religion/kirken. Kirken mister sin magt – samfundet er ikke baseret på biblen/biblens fortolkning af moral.
    Mennesket begynder selv at tolke på hvad der er rigtigt eller forkert – ny identitet – mennesket er rationelt, bestemmer selv tro. De kristne kulturelle rødder forsvinder mere og mere.
  • Affortryllelse/genfortryllelse – der findes noget højere, vi takker Gud til trods for at det er menneskeskabt.

1.2     Pluralisme

  • Troen på ”flere”.
  • Flere religioner kæmper om at tilbyde en bedre forståelse af livet.
  • Man kan til- og fravælge forskellige aspekter af forskellige religioner.

1.3     Maksimalisme/fundamentalisme

Fx Jehovas Vidner.

  • Den opfattelse, at den hellige skrift er bogstaveligt sand og absolut forpligtende.
  • Også kaldet religiøs fanatisme.

1.4     Modernisme og traditionalisme

  • Modernismen er den tid det europæiske samfund befandt sig i, efter oplysningstiden.
  • Man går fra traditioner til individualisering.
  • Religion er nu et valg og ikke noget der absolut presses ned over folk.

1.5     Levet religion

Den officielle religion betegner det traditionelle, hvor der er visse regler og normer der skal følges. Man skal dyrke en bestemt Gud på en bestemt måde og følge de forskellige fastlagte ritualer.

  • Regler for hvor og hvordan et ritual skal udføres.
  • Hvordan en gud skal dyrkes.
  • Hvad man skal tro på.
  • En religiøs elite har besluttet trosbekendelserne, fastlagt ritualerne og bestemt hvad der kræves for at udføre ritualerne.

Den uofficielle religion er det senmoderne svar. Her kan man få lidt friere tøjler og plukke hist og her fra de religioner man finder relevante.

  • Tro på dæmoner og spøgelser.
  • Brug af amuletter fx Biblen som beskyttelse eller Fadervor som soveritual.
  • Her indgår ting som ikke er nedskrevet og vedtaget som ”rigtig” religion.
  • Kan også betegnes som ”overtro”.

1.6     Individualisme

Som individ kan man vælge religion fra, eller vælge ikke at lade den have samme rolle, som traditionen automatisk tilskrev den tidligere.

Andre vælger at abonnere på en skarpt defineret, kantet, streng og letforståelig religiøsitet. Nogle religionssociologer påpeger, at den type religion simpelthen har vist sig at sælge bedst på det pluralistiske marked.

  • Religiøse forestillinger: Fx tro på guder, engle, forfædre, dæmoner, spøgelser.
  • Religiøse tilhørsforhold: Fx at være buddhist, asatroende, muslim.
  • Religiøs viden: Fx kendskab til religiøse skrifter, forestillinger, ritualer, traditioner.
  • Religiøse handlinger: Fx grad af bøn, ofre, kirkegang, overholdelse af højtider.
  • Religiøse erfaringer: Fx oplevelser af at have set engle, følt en guds nærvær, talt med afdøde.
  • Religiøs baggrund: Fx grad af socialisering, form af opdragelse, religiøs uddannelse, omgang med ligesindede.

1.7     Spiritualisme

  • Når man giver det materielle et åndeligt præg eller åndelig eksistens.
  • At opløfte noget til et åndeligt plan.

1.8     Fænomenologi

”Hvad er religion?”

  • Religiøse fænomener: Myter, ritualer, helligsteder, magi, pilgrimsfærd.
  • Fænomenologi undersøges via komparative metoder, dvs. sammenligne religioner på tværs af lande, kulturer, tider osv.
    • Der lægges vægt på repræsentative, tendens og kildekritik.
  • . Derfor bruges den ofte som instrument for sammenhængskraft.

1.9     Hellig/profant

  • Profant er ”det, der er udenfor helligdommen.”
    • Fx, udenfor kirken, udenfor det hellige område, en tilstand.’

1.10  Tid

  • Drømmetid/mystisk tid/hellig tid: Noget som gentager sig.
  • Profan tid: Det som sker her og nu og kun én gang.