Kristendom

1.1     Trosbekendelse og treenigheden

Gud, Helligånden og Jesus Kristus (Messias/frelseren)

Trosbekendelsen er en samlet, kort formulering af en religions lære.

1.2     Kristendommen baggrund i jødedommen

De første ca. 400 år.

Historisk set er den første bevægelse, Jesus-bevægelsen. Der er nemlig endnu ikke tale om en religion, men en jødisk reform/bevægelse. Lederen (Jesus) irettesætter de jødiske præster og skriftkloge. Nogle af disse er farisæere (en gruppe, som gik over i historien som paragrafryttere/moralske vogtere).

Bevægelsen betragter Jesus som den ventede Messias. Romerne henretter Jesus da han gør oprør. Korsfæstelse er en romersk torturmetode.

Det Ny Testamentes forfattere giver jøderne skylden for Jesus’ død – selvom det var romerne der stod bag. Efter opstandelsen og pinsen (hvor Helligånden kommer ned) taler man om teksten ”Apostlenes gerninger”, ca. år 100. Denne beskriver Jesus’ gerninger, ”Paradis-sekt”, fortæller om at Jesus er vores Messias. Denne sekt forventer at Jesus kommer tilbage til jorden. Jesus vil bringe dem til Paradiset. Genopstandelsen er dog ubestemt, men han kommer for at dømme både levende og døde.

Paulus (den første kilde) leverer teologien og kommer med narrativet, som giver sammenhæng og mening med begivenhederne for de første kristne. Han formulerede kristendommen.

Biblen (betyder Bogen) (både det gamle og det ny testamente)

1.3     Messias i GT og NT

Gammel Testamente

  • ”Den gamle aftale med Gud”.
  • 39 skrifter.
  • Skrevet til både jøder og kristne.
  • Indeholder love, profeterne og skifterne.
  • Moses på bjerget og De 10 bud.
  • Gud er vred og vil hævne sig.
  • Slægt og broderskab – bestemte mennesker får bestemte opgaver (Noah, Moses)
  • Skabelsesmyten og Syndefaldsmyten.
  • Moses laver pagt på Sinaibjerget (De 10 bud).

Ny Testamente

  • 27 skrifter.
  • Skrevet 50-100 år efter Kristi fødsel.
  • Jesu laver ny pagt på Sinaibjerget.
  • Kun for kristne.
  • Indeholder evangelier, gerninger, breve.
  • Antologi af skrifter (de fire evangelier af Lucas, Marcus, Johannes og Mattheus.)

1.4     Jesus Kristus – Historisk og mytologisk set

Historisk sandsynligt Mytologisk ekstraordinært
Jesus af Nazareth (manden) Jesus Kristus (Guds søn)
Mor – Far, Josef – Maria Far – Helligånd/Gud, mor – jomfru
Født i Betlehem Betlehem er der hvor messias skulle fødes ifølge profetien
Bliver kendt prædikant, rejser rund og prædiker med sine disciple Helbreder vha. berøring eller ord
Omfortolker jødisk lov  
Rejser til Jerusalem for at fejre påske  
Hyldet som messias  
Hvad der sker i Jerusalem i påsken med de forskellige aktiviteter  
Arresteret, dømt, korsfæstet og begravet  
Indrømmer selv at være messias og Guds søn  
  Sidste udånding flækkede forhænget
Lig bliver udleveret til hans tilhængere som begraver det Opstandelse, forsvundet lig
  Jesus viser sig for de disciple efter hans død

1.5     Gudsbegrebet og tre centrale bibelske myter

Gudsbegrebet:

  • Religionen er monoteistisk, dvs. kun én gud. Alligevel er det er treenighed ifh. Faderen, Sønnen og Helligånden.
  • Også kaldet det treenige gudsbegreb.
  • Er kritiseret for at være en polyteistisk religion i forklædning.
  • Forsvares af kristne med at det blot er en særlig form for monoteisme.

Skabelsesmyten: (Den yngste)

  • Gud skaber verden på seks dage og hviler på den syvende.
  • Det sidste der skabes er mennesket som også bliver frugtbare og talrige.
  • Flere gange nævnes at ”Gud så, at dette var godt”.
  • Mennesket her lever i harmoni.
  • Også kaldet oprindelsesmyten.

Skabelsesmyten: (Den ældste)

  • Gud skaber Edens have midt i tørke og ørkenmiljø.
  • Først skabes manden, Adam, så dyrene og senere kvinden, Eva.
  • Adam og Eva lever i Edens have i harmoni med alle planter og dyr.
  • Kun én regel findes: de må ikke spise af træet til kundskab om godt og ondt (æblet/figenen).
  • Slangen lokker og straks bliver menneskene blufærdige og grebet af skyldfølelse.
  • Gud udviser dem fra Edens have og de må nu leve under de vilkår vi kender i dag; arbejde hårdt for føde/overlevelse, være dødelige og føde med smerte.
  • Også kaldet syndefaldsmyten.

Frelsesmyten:

  • Løsningen på syndefaldsmyten.
  • Jesus er på én gang menneske og guds søn.
  • Han er helt fri for synd – modsat alle andre mennesker.
  • Han er sat i verden for at mindste menneskets lidelser, men mennesket straffer ham med lidelse og død.
  • Jesus har taget menneskets synder på sig og derved også taget straffet – ofret sit liv for mennesket.
  • Derved er vejen banet fro at mennesket kan opnå frelse eller benådning. Kan ske ved at tage den kristne tro til sig.
  • Også kaldet løsningsmyte.

1.6     Paulus og frelsen > Luther og frelse

Martin Luther: tysk munk som studerede biblen. Ophavsmand til protestantismen.

  • Katolske kirke: Kræver mere fortjeneste, skrifte (betale og erkende sin synd og bede bestemte bønner) 7 sakramenter (ligesom overgangsritualer – dåb-konfirmation osv.)
  • Protestantiske kirke: Troen alene (intet krav om kirkegang) to sakramenter (dåb og nadver)
  • Luther lavede oprør mod katolske kirke og paven.

Apostlen Paulus: Mest betydningsfulde missionær i kirkens tidlige historie samt en af de vigtigste første kristne.

  • Kendte ikke Jesus, modsat de 12 andre apostle.
  • 13 breve i Det Nye Testamente er tilskrevet Paulus.
  • Indeholde de tidlige systematiske, kristne læresætninger og viden om kirkens tidlige år.

1.7     Apokalyptik og eskatologi

Apokalyptik:

  • Græsk for afsløring.
  • Apokalyptik betyder at der afsløres noget, som mennesket ikke selv ville kunne finde ud af, uden guddommelige kræfter.
  • Når man siger at noget er apokalyptisk, understreger man er der er guddommelig indblanding.

Eskatologi:

  • Udsagn som lærer os om de sidste tider/hvad sker der på dommedag.
  • Når dommedag kommer, så er det for sent at omvende sig til den rette tro, for at undgå at blive dømt for sine synder.

 

 

1.8     Kristendomsforståelse efter sekularisering

Søren Kirkegaard – dansk teolog og filosof, 1813-1855.

  • Tro er ikke det samme som påstande.
  • Tro er en tillid til den påstand, om at Gud er eller var et menneske på jorden.
  • Upopulær i sin egen tid, men senere hen ”Danmarks stolthed”.
  • Man er ikke automatisk kristen – man skal selv vælge det og leve efter de kristne principper.
  • Gjorde opgør mod Biskoppers spidsborger liv (høj status, pænt tøj, tager ud for at blive set).
  • Biblen skal tolkes, men troen skal være i centrum.

Rudolf Bultman – tysk teolog, 1884-1976.

  • Lancerede i 1940érne, en afmytologisering af Biblen.
  • Erkender at Biblen udtrykker sig i myter – man fjerner dem ikke.
  • Man skal ikke tage Biblens myter bogstaveligt, men man skal heller ikke afvise dem – de skal fortolkes.
  • Det er uinteressant hvorvidt det er sande beretninger i forhold til historien.
  • Bultmans pointer er eksistentialistiske.
  • Ser Biblens tekster som brugspoesi.

Poul Georg Lindhart – dansk præst og teologiprofessor, 1910-1988.

  • Afskaffede det evige liv – startede stor debat i medierne.
  • Troen er et håb til Gud – ikke et løfte om nogen fremtidig tilstedeværelsesform (Paradiset).
  • ”Hver dag er dommedag” – man skal dømmes hver dag.
  • Traditionel kristendomsopfattelse vs. moderne fortolkning.
  • Modsagde den kirkelige højrefløj (Indre Mission og Tidehverv.)
  • Gør op med den eskatologiske tankegang.

Thorkil Grosbøll – dansk sognepræst, 1948-.

  • Naturvidenskabelig retning.
  • Præsten som ikke troede på Gud.
  • Der er i det danske sekulariserede samfund, meget brede rammer for hvordan kristendom kan tolkes.
  • I religionsfaglig sammenhæng skal man bruge en ude-fra-vinkel.
  • Skal man vurdere om disse to sidstnævnte præster, skal være i kirken, må man dømme med en inde-fra-vinkel.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig – dansk forfatter, teolog, digter, filosof, historiker og præst samt titulærbiskop, filolog, skolemand og politiker, 1783-1872.

  • en tredjedel af de danske samler er skrevet af Grundtvig.
  • Dannede med sine ideer folkehøjskoler og friskoler. På længere sig blev undervisningen også påvirket af hans tanker.
  • Samfundet blev inspireret af hans tanker, som senere hen blev inspiration for andelsbevægelsen.
  • Først skal man opfatte sig som menneske – så skal man opfatte sig selv som kristen, i det menneske man er.
  • For at være kristen skal man være dybt engageret i det almindelige, sekulære liv.
  • Grundtvigs retning er ”den kirkelige retning” – modsat Indre Mission.

Knud Ejler Christian Løgstrup – dansk filosof og teolog, 1905-1981.

  • Hvordan kan man tolke kristendommens budskaber i denne moderne verdens betingelser?
  • Enig med Bultman, uenig med den måde kristendommen bliver repræsenteret af Bultman og Kirkegaard.
  • Tager udgangspunkt i den verden der omgiver os og tolker på disse fænomener.
  • Alt er skabt af Gud og alt er grundlæggende godt.
  • Særlig fokus på den kristne skabelsestanke – retningen er blevet kaldt skabelsesteologi.
  • Både Løgstrup og Bultman respekterer at der er naturvidenskabelige og historievidenskabelige resultater som må tolkes efter moderne tid vi lever i, i dag – med hjælp fra Biblen.

Indre Mission

  • ”Vækkelse” – vågner fra en sløvhedstilstand til en person med et stærkt religiøst engagement.
  • En gruppe var grundtvigianere, som brugte energien på at engagere sig i folkeligt arbejde, højskoler og andelsforeninger.
  • En anden gruppe var mere ”rene” religiøse og søgte efter frelse og ønskede at leve et liv uden synd.

Tidsskrift fra 1926.

  • Inspireret af Kirkegaard for at gøre op med Indre Mission og Grundtvigianismen.
  • Forholdet er mellem den enkelte troende og Gud.
  • Efter 1984 bliver de indvandrer-fjendtlige (Danmark for danskere).
  • Dansk kultur er kristen kultur.

1.9     Etik, næstekærlighed, Homovielser

Moral – (sædvane) – etik

Oprindeligt havde disse ord samme betydning

Moral, latin – mores Etik, græsk, ethos, ethita, etos
·         Gammelt dansk sprog

·         Får i det 20. århundrede en negativ klang, snerpethed, dobbeltmoralsk, hykleri

·         Adfærd der følger normer,

·         Uskrevne regler

·         Nyere dansk sprog

·         Oprindeligt brugt af filosoffer

·         Bruges til at beskrive teoretisk-filosofiske problemer

·         Dilemma, hvordan skal man handle korrekt

·         Nytteetik

1.9.1         At elske sin næste,

  • Agape: Åndelig kærlighed, den måde gud har skabt dem på – man kan elsker sin fjende, fordi gud har skabt den.
  • Eros: Erotisk kærlighed, forelskelse
Næstekærlighed som individuel pligt Næstekærlighed som social forpligtelse
·         Det enkelte menneske har pligt til at handle næstekærligt overfor konkrete mennesker det møder på sin vej.

·         Næstekærlighed kan ikke gives til hele verden.

·         Har intet at gøre med nødhjælpsorganisationer og -hjælp.

·         En kristen har forpligtelse til at gøre noget ved alle verdens problemer.

·         Her får kristendom en politisk tolkning.

·         Næstekærlighed er at gøre noget for alle verdens problemer.

·         Nødhjælpeorganisationer og -hjælp er en god måde at udvise næstekærlighed på.

1.9.2         Etiske retninger

Biblicistisk etik Situationsetik
·         Ud fra biblen kan der formuleres et fast regelsæt.

·         Mennesket må søge svar i biblen for at kunne handle etisk korrekt.

·         Der findes ikke nogle faste og korrekte etiske regler.

·         Mennesket må handle ud fra egen fornuft og selv finde frem til hvad der er etisk korrekt.

1.10  Biblicistik og situationsetik

  • Ved Jesus’ død, kan vi blive befriet fra vores synder, hvis vi lader os frelse ved at tro.
  • ”Det onde” (synden) er i alle mennesker.
  • Ifølge Augustus findes arvesynden – dvs. sex er syndigt hvis det ikke handler om at få børn.
  • Ifølge jøderne, er Jerusalem Guds by – Axis Mundi (verdens akse)

1.11  Bjergprædiken

Den måske mest betydningsfulde tekst i Det Ny Testamente

  • Sandsynligvis samler Matthæus forskellige Jesus-ord og udtalelser og taler i en samlet prædiken.
  • Ordlyden er spredt ud på forskellige kapitler i de andre evangelier
  • Begynder med saligprisninger (salig = at være lykkelig, fredfyldt)
    • Dette sætter scenen, gør fortællingen nem at sætte billede på.
    • Viser en ekstraordinær talesituation.
    • En ekstraordinær bevidsthedssituation.
    • Jesus taler fra en anden bevidsthedstilstand.
    • ”Salige er de fattige i ånden” – de fattige har nemmere ved at modtage himmerige, for deres ”glas” er tomt, i modsætning til de der ikke er fattige, hvis ”glas” er fyldt.
    • De fattige er i en ”mangletilstand” – de mangler retfærdighed blandt andet – også kaldet armod (armod er tilstanden man er i når man er fattig).
  • Derpå lignelse om verdenslys
  • Derpå 6 anti-teser, som er Jesus’ tolkning af Mosenloven.
    • De strenge krav der følger i ”Antiteserne” kan give mening hvis vi ser den som vilkår i klostre.
      • Monasticismen (klostervæsnets praksis for munke og nonner) skaber rammer for at efterleve Bjergprædikens krav.
      • Hvis man skal meditere og bede må sindet være i ro.