Islam

1.1     Trosartiklerne

Allah Streng monoteisme

Afviger man fra monoteismen kaldes det shirk og regnes for at være den værste synd i islam.

Allah har i koranen 99 navne, men ingen af den kan menneskeliggøre ham. Derfor siger de ofte ”alahu akbar”, altså gud er større.

Englene Englene er Allahs tjenere og har ingen fri vilje.

Englene var imod at Allah skabte menneskene fordi de vidste at det ville bringe krig og fordærv.

Englen Gabriel overbragte Allahs åbenbaring til profeterne.

Ethvert menneske har to skytsengle der holder styr på gode og onde geringer.

Bøgerne Koranen og hadither
Profeterne Muhammed

En profet er udvalgt af Allah og modtager budskaber via engle eller drømme.

Skal advare om dommedag.

Vil møde modgang og forfølgelse fordi de holder fast i troen.

Dommens dag Det enkelte menneske skal dømmes og anvises en plads i Paradis eller Helvede.

Ved dommedag går jorden under og alle skal genopstå.

Der vil komme en frelser (en mahdi) som skal varsle dommedagen.

Dommedag indledes med lyden af et blæseinstrument hvorefter alt går i opløsning.

Skæbnen  

1.2     Koran, Hadith og Sharia

Koranen Hadith
Åbenbaring (Apokalyptik)

Guddommeligt

Ufejlbarlig

Ikke-narrativ og kronologisk

Samles efter Muhammeds død

 

Guds ord åbenbaret til Muhammed

Tekster om profetens sædvane (kaldes Sunna eller Sunni-muslim)

Eksemplarisk

Menneskeligt

Narrativer om den rette adfærd (hvis Muhammed siger noget, så derfor er det muslimsk ”lov”)

Hagio-grafi = helgensskildring

Mytologisk

Paradigmatisk sandt – sådan skulle man opføre sig/model til efterfølge.

Jo længere tilbage man kan spore en hadith des mere tror man på dens pålidelighed.

1.2.1         Sharia

Det islamiske retssystem. Guds lov.

  • Ordet Sharia er kun nævnt én gang i Koranen – her understreges det at der kun findes én vej til frelse.
    • Ifølge Koranen er Sharia defineret som den eneste måde man kan blive frelst på. Altså ved at følge de regler og anvisninger som de lærte har opstillet, på baggrund af Koranen.
  • Oprindeligt blev reglerne nedskrevet i Koranen og efterfølgende i Hadither.
  • Man kan læse hvordan kriminelle bør straffes (hudud-straffe).
  • I moderne tid er hudud-straffe opgivet og i stedet erstattet af moderne straffe i samarbejde med den moderne stat.
  • Ifølge de lærde muslimer er det muligt at genoprette de love og regler som Koranen har opstillet.
  • Disse skal blot moderniseres for at passe til samfundet.
  • Fx slaveri er ok ifølge Koranen, men ikke ifølge nutiden.
  • Også menneskerettigheder er til debat, da nogle muslimer mener at det er et udtryk for Vestens imperialisme.

1.3     Rituelle pligter – de fem søjler

De fem søjler er ikke målet i sig selv, men et redskab til at nå målet – altså at blive frelst ved dommedag.

   
Trosbekendelsen

(shahada)

Fremsiges af muslimen i forbindelse med de daglige bønner.
Tidebønnerne

(salat/salah)

Når moskeens tårne (minareter) kalder til bøn.

Muslimen må foretage en rituel afvaskning af hænder, den nedre del af arme, fødder og ansigt. Også mund og næsesvælg skylles.

Bønnerne sker i en moske, men kan foregå alle steder hvor muslimen lægger et bedetæppe og vender sig mod Mekka.

I koranen opfordres muslimer til at bede med andre muslimer, om fredagen. Forskellen fra andre bønner er at imamen holder en særlig tale (khutba), fx hvis der er sket en særlig handling for nyligt, så vil imamen kommentere på det i sin bøn.

Den religiøse afgift

(zakat)

Betales én gang om året i forbindelse med fastens afslutning.

Økonomiske hjælp til personer og grupper der lider.

Fx hjem til forældreløse børn, opførelse af koranskoler og drift af sundhedsklinikker.

Zakat betyder renselse.

Fasten

(sawm)

Den niende måned (følger månekalender og er derfor ikke ens hver år). Muslimen må ikke indtage mad eller væske fra solopgang til solnedgang.

Undtaget af kravet er rejsende, gravide, kronisk syge, ammende og menstruerende.

Sawn betyder afholdenhed – fra mad, væske, sex, rygning, alkohol.

Fasten ses som et renselsesritual og man bliver i denne periode mere modtagelig overfor gud. Ramadanen er den måned hvor koranen blev skænket muslimerne.

Fasten ses også som et socialt aspekt. Man deler status med de fattige.

Afsluttes med Eid Al-fitr som er en stor fest (kan sammenlignes med vores nytårsaften).

Pilgrimsfærden

(hajj)

Den 12. måned. Muslimer som har mulighed for det skal foretage pilgrimsrejsen mindst én gang i livet.

Under rejsen udføres forskellige ritualer som Koranen foreskriver.

 

1.4     Imam om homoseksualitet i islam

  • Homoseksualitet beskrives som en seksuel afvigelse og en strid imod menneskets natur.
  • I koranen nævner gud de homoseksuelle som fahesha = skændig (afskyelig).
  • Bøsser er ifølge koranen endnu værre.
  • Staf af bøsser er beskrevet i en hadith. ”Hvis nogen begår den synd at være bøsse, må de slås ihjel. Hvis nogen begår den synd at være lesbisk må de irettesættes.” Straffen er mildere da kvinder ikke kan have rigtigt samleje.
  • Straffen må og kan ikke udføre hvis ikke sagen har været for en islamisk domstol eller foregår i et land som ikke følger islamisk lov.

1.5     Ihsan, Djihad

Ihsan: Tilstanden. Det skønne. Etikken. (Træets frugter.)

Islam: Praksis. De fem søjler. (Træets stamme.)

Imam: Troen. De seks trosartikler. (Træets rødder.)

Djihad: ”Anstrengelse, kamp, stræben” – oversat fra Arabisk

  • At anstrenge sig for islams udbredelse betragtes som noget godt.
  • Djihad bruges ofte i militær sammenhæng, mod det angreb som islam udsættes for, af den vestlige verden.
  • Anstrengelsen/kampen/stræben kan på sin vis bruges i enhver sammenhæng, hvor individet kæmper for noget.
  • Tajdid er en måde at forny sig på, som muslim i den moderne tid, med udgangspunkt i ”det gamle”.
    • Fx retsskolerne, hvor lovene blev beskrevet for mere end 1500 år siden. Disse love må omtolkes for at passe til vores nutidige samfund.
  • Den lille jihad: Den ydre kamp
  • Den store jihad: Den vigtige hvor man kæmper indre for at nå frelse.

1.6     Islam og demokrati

Islam er en patriarkalsk religion, dvs. faderen har rollemodellen, tekster er skrevet af mænd og mændene styrer og bestemmer.

Essentialister tror på at der er én sand kerne i religionen (en uforanderlig sandhed)

  • Ses fx i ens myter, ritualer og lignende.
  • Kommer fra det guddommelige, profeter, menneskets indre. Det er et instinkt hos mennesket.

Socialkonstruktivister tror på at religion ingen kerne har.

  • Den eneste kerne der findes i religionen, er den som mennesket i fællesskab har konstrueret.

Sharia:

  • Ordet Sharia er kun nævnt én gang i Koranen – her understreges det at der kun findes én vej til frelse.
    • Ifølge Koranen er Sharia defineret som den eneste måde man kan blive frelst på. Altså ved at følge de regler og anvisninger som de lærte har opstillet, på baggrund af Koranen.
  • Oprindeligt blev reglerne nedskrevet i Koranen og efterfølgende i Hadither.
  • Man kan læse hvordan kriminelle bør straffes (hudud-straffe).
  • I moderne tid er hudud-straffe opgivet og i stedet erstattet af moderne straffe i samarbejde med den moderne stat.
  • Ifølge de lærde muslimer er det muligt at genoprette de love og regler som Koranen har opstillet.
  • Disse skal blot moderniseres for at passe til samfundet.
  • Fx slaveri er ok ifølge Koranen, men ikke ifølge nutiden.
  • Også menneskerettigheder er til debat, da nogle muslimer mener at det er et udtryk for Vestens imperialisme.

Demokrati:

  • Demokrati findes ikke som begreb i koranen – dog heller ikke i biblen.
  • Der findes grader af demokrati.
  • Nogle ser kalifatet (islamisk statsform) som den rigtige styreform – andre som et historisk fænomen.
    • Kalifatet baserer sin autoritet på arven af Muhammeds styre.
  • I nogle muslimske lande har kvinder stemmeret og kan vælges til parlamentet.
  • Nogle mænd ønsker at beholde det patriarkalske livssyn da det er fordelagtigt for dem, mens andre er vigende da de kan se at det ikke er holdbart.
  • Koranen kan tolkes på mange måder og vil derfor aldrig have et entydigt svar. Shura
  • Gensidig rådslagning
  • Bruges af muslimer til at legitimere hvorfor almindelige mennesker bør deltage i politiske sammenhæng.
  • At fortolke sharia som et menneskeligt lovsystem er at opfinde en tradition.
  • Nogle mener at hvis religion får politisk magt, bliver demokratiet sat ud af spil.
  • Tre principper:
    • Differentieringsprincip:
    • Religion er en vertikal ordning der binder mennesket til gud, mens demokrati er en horisontal ordning mellem ligestillede mennesker.
    • Separationsprincip:
    • Demokrati kan kun opstå og trives når religion og stat er adskilt. Lov er lov når det vedtages af folkets repræsentanter.
    • Der refereres ikke til hellige bøger eller skrifter ej heller paven, overbiskop osv.
    • Balanceringsprincip:
    • En fredelig sameksistens mellem religion og demokrati. Det ene udelukker ikke det andet.
    • Demokratiet sikrer borgernes frihed og lighed for loven, mens religionen kompenserer for demokratiets spirituelle underskud.

1.7     Shura

  • Gensidig rådslagning
  • Bruges af muslimer til at legitimere hvorfor almindelige mennesker bør deltage i politiske sammenhæng.

 

1.8      Afskedsprædiken

Afholdt under den sidste valfart til Mekka i 632.

  • Muslimer bør ikke tage ”renter” fra hinanden. Dvs. al blodhævn skulle ophæves.
  • Muhammed frasiger sig bl.a. sin ret til blodhævn (en dræbt slægtning) – og siger, at det skal muslimer derfor også. Disse skikke tilhører en gammel beduin-stammesamfund og ses som ”uvidenhedens tid”.
  • Han nævner at muslimen skal sætte sine kvinder på plads og må slå dem om nødvendig.
  • Han må også tage flere hustruer, men kun hvis han kan behandle dem alle ens.
  • Ideen med prædiken er at efterlade et retfærdigt samfund og opretholdes af religiøs praksis, modsat den evangelisk-lutherske kirke.

1.9     Ka’ba’en

Ka’ba’en er den sten (meteorit) i en firkant, som muslimer tilbeder. Ligger i Mekka, i Arabien og er destination for pilgrimsrejsende. Ved Kabaen er der ”våbenhvile” – det er et neutralt sted for alle, uanset historie.

1.10  Shia og Sunni

Størstedelen af verdens muslimer er Sunni – kun ca. 10 % er Shia.
Islamisk stat og Taliban er Sunni.

Sunni kommer af Sunna – profetens sædvane/levevis. Dette er i fokus i Sunni og står i Hadith-skrifterne.