Buddhisme

  • Buddhismen har tre retninger: Theravada, Mahayana og Vajrayana.
  • Buddhismen er ikke-teistisk, dvs. ikke monoteistiske eller non-teistisk. Man anerkender det overnaturlige, men ikke som en gud.
  • Der er ingen samlingssteder (fx. hellige byer eller lignede inden) derfor er det svært for buddhisterne at mødes.

1.1     Karma, genfødsel og døden – samsara og nirvana

”Gør noget godt og du vil få godt igen. Gør noget skidt og du vil få skidt igen.”
Reinkarnation betyder genfødsel.

  • Karma påvirker det nuværende liv samt det næste.
  • Karma følger med sjælen – dvs. en nyfødt baby vil have sit tidligere livs karma med sig.
  • Karma er bevidste handlinger.
  • Dødsprocessen tager 7 uger (49 dage) og fungerer som en form for overgangsritualer.
  • Gammelt liv -> død/krise -> ny inkarnation/nyt liv.
  • Døden kan også ses som en meditation mellem to liv, hvis man altså har mediteret meget i sit liv.

1.2     Livshjulet – Samsara

  • Samsara betyder at det hele kører rundt – genfødselscyklus/reinkarnation.
  • Bhavachakra = det buddhistiske livshjul.
  • Kan man ”slippe ud”, ender man i Nirvana, komplet oplysning.
  • Vælger man at blive genfødt igen, er man Bodhisattva.
  • Bodhisattva’er har afgivet et løfte om at hjælpe andre til at erkende sindets natur/komplet oplysning.
  • Inderst i hjulet er de tre rodsårsager/sindsgifte. Hane (begær), gris (dumhed) og slange (had).
  • Udenom dem er der mennesker som er på vej op eller ned i gennem genfødslerne.
  • Udenom er de fem genfødselstrin, dvs. det man kan blive genfødt som.
  • Yderst er årsagskæden/opståen i afhængighed. Uvidenhed, drifter, navn og form, menneskets bestanddele, menneskets seks sanser, berøring, følelse, tørst, vedhængen, tilblivelse, fødsel, alderdom og død.

1.2.1         Pratitya-samutpada – opståen i afhængighed

Indras net – fra hinduismen

  • Et net hvor der ved hvert hjørne er en diamant som skinner.
  • Den skinner ikke selv, men genskæret fra andre diamanter.
  • Ingen er i centrum og ingen kan skinne uden de andre.
  • Alle er afhængige af hinanden.
  • Dette kaldes opståen i afhængighed eller årsagskæden.

 

 

1.3     Nirvana & samsara

Nirvana er en verden uden begreber, hvor samsara er en verden med begreber.

Det betyder at når man er i Nirvana er man i den komplette intet/tomhed – hvilket er en buddhists største stræben. Når man er i samsara lader man sig ofte rive med af opture, nedture, stereotyper, kasseopdeling af godt og ondt, rigtigt og forkert. Ifølge buddhister er det i samsara man finder lidelse. Begge ”steder” er en sindstilstand.

1.4     Meditation og udfrielse

  • Ikke det samme som at tænke og gruble over tingene.
  • At give slip og ikke være optaget af, hvad der sker i sindet.
  • Kommer i balance.
  • Man er ikke interesseret i tankerne, men hvorfor tankerne kommer og hvad de kommer af.
  • Beroligende meditation (shamatha):
    • Bruges til at gøre sindet roligt.
    • Nøgleord er fuldt nærvær og dyb afslapning.
    • Får afstand til følelser.
    • Bedre til at koncentrere sig.
    • Får mere energi og overskud til at hjælpe andre.
    • Man kan opnå at mestre de forstyrrende følelser, men man slipper ikke af med dem.
    • Giver dog den ro det kræver for at komme videre.
  • Indsigtsmeditation (vipashyana):
    • Bruges til at forstå den begrænsede forståelse af verden.
    • Såkaldte ”aha-oplevelser”.
    • Indsigt er når man forstår noget, fuldstændig sandt og i det øjeblik overhovedet ikke er i tvivl.
    • Man søger den vedvarende oplevelse af indsigt. En slags ”aha-oplevelser” i en lang kæde.

1.5     Dharma

Læren/levereglerne.

  • Dharma karakteriserer livet som duhkha – dvs. livet fra fødsel til død som lidelse.
  • Mellem menneskets situation og det de opfatter som bedre.
  • Søger efter større tilfredshed holder mennesket i duhkha samt forestillingen om at man har et ”jeg”/atman.
  • Atman eksisterer ikke – kun sjælelige tilstandsformer – i stedet findes ”ikke-jeg”/anatman.
  • Alt er under konstant udvikling (anitya) og derfor er det lidelse at knytte sig til et fysiske liv. I stedet må det absolutte liv findes i meditationen.
  • Det absolutte kaldes ofte Sunyata – at erkende og forstå det absolutte tomhed – dette er ikke negativt men frisættende.

 

 

1.6     Benares-talen

Den vigtigste tale efter oplysningen, den såkaldte Benares-tale.

  • Talte om de fire ædle sandheder/realiteter. Sandheden om lidelsen (duhkha), årsagen, lidelsens ophør og vejen til lidelsens ophør
  • Duhkha: At ønske sig de forkerte ting i livet. Oversat betyder det ”fejlagtig bestræbelse”.
  • Uvidenhed. Det første led i årsagernes kæde.
  • Man skal gøre sig uafhængig af begæret.
  • Den otteledede vej. Visdom, moral, meditation. Alle tre er nødvendige for det ideelle liv.

1.7     Dukha (lidelse) – 4 ædle sandheder og 8 ledende veje

  • Dharma karakteriserer livet som duhkha – dvs. livet fra fødsel til død som lidelse.
  • Mellem menneskets situation og det de opfatter som bedre.
  • Søger efter større tilfredshed holder mennesket i duhkha samt forestillingen om at man har et ”jeg”/atman.
  • Atman eksisterer ikke – kun sjælelige tilstandsformer – i stedet findes ”ikke-jeg”/anatman.
  • Alt er under konstant udvikling (anitya) og derfor er det lidelse at knytte sig til et fysiske liv. I stedet må det absolutte liv findes i meditationen.
  • Det absolutte kaldes ofte Sunyata – at erkende og forstå det absolutte tomhed – dette er ikke negativt men frisættende.
De fire realiteter
Sandheden om lidelse (dunkha) Alt i genfødslernes verden medfører lidelse.

Man ser verden gennem lidelsens slør og vil derfor opleve en masse sygdom, alderdom og død.

Fokuserer på og analyserer livets problem.
Lidelsens årsag Begæret eller livstørsten er årsagen hertil.

Ens egne behov er vigtigere end andres og derfor vil der opstå egoisme.

Lidelsens ophør Modgiften er at udslukke begær og livstørst.

Når man er fri for sløret og ser verden som den er, man har opgivet ideen om at man selv er vigtigere end andre.

Fokuserer på at give løsningen.
Midlet til lidelsens ophør At følge den ottedelte vej.

Gennem meditation kan man blive fri og erkende sindet.

Den otteledede vej
Ret anskuelse At være bevidst om hvorfor det er vigtigt at meditere. At kunne skelne mellem nyttigt og unyttigt. Viden
Ret beslutning At forholde sig til verden på den rigtige måde. Ikke at have tilknytning, modvilje og ligegyldighed overfor andre mennesker eller ting.
Ret tale At vide hvordan man skal udtrykke sig for at skabe forståelse. At tale sandt og opmuntrende til andre. Moral
Ret handling At stoppe enhver form for negativitet. At være gavmild og venlig.
Ret levebrød At være opmærksom på ikke at skade andre.
Ret stræben At bruge de rette metoder for at opgive uønskede vaner. Meditation
Ret opmærksomhed At koncentrere sig om meditation og at analysere ting korrekt.
Ret koncentration Den rigtige form for meditation.

1.8     Meditation som middelvejen

  • Middelvejen er midlet til Nirvana.
  • Livet mellem luksus og fattig.
  • Denne vej er den rigtige og vil føre til Nirvana.

 

  • Beroligende meditation (shamatha):
    • Bruges til at gøre sindet roligt.
    • Nøgleord er fuldt nærvær og dyb afslapning.
    • Får afstand til følelser.
    • Bedre til at koncentrere sig.
    • Får mere energi og overskud til at hjælpe andre.
    • Man kan opnå at mestre de forstyrrende følelser, men man slipper ikke af med dem.
    • Giver dog den ro det kræver for at komme videre.
  • Indsigtsmeditation (vipashyana):
    • Bruges til at forstå den begrænsede forståelse af verden.
    • Såkaldte ”aha-oplevelser”.
    • Indsigt er når man forstår noget, fuldstændig sandt og i det øjeblik overhovedet ikke er i tvivl.
    • Man søger den vedvarende oplevelse af indsigt. En slags ”aha-oplevelser” i en lang kæde.

1.9     Arhat – oplyst munk

  • En højerestående, oplyst munk, som har erfaret oplysningen.
  • Man tror ikke længere på et jeg og kan derfor ikke falde ned i lavere reinkarnationer.
  • Findes i Theravada-buddhismen.
  • Arhat = den ærværdige.
  • Munken skal adlyde fem skrifter:
    • Ikke spise på upassende tidspunkter,
    • Ikke tiltrække sig opmærksomhed ved dans, smykker eller usømmelig optræden,
    • Ikke benytte sig af høje og luksuriøse sæder,
    • Ikke ligge i store og magelig senge,
    • Ikke have noget med guld eller sølv at gøre (penge).
  • Skal desuden leve under fuldstændig afholdenhed.
  • Frelsen kan kun opnås via munketilværelsen. Nonner må først reinkarneres som munke for at kunne ende som arhat.

1.10  hinayana – Lille fartøj (Theravada)

  • Den ældste retning af buddhisme.
  • Arhat er idealet =at blive et fuldt oplyst menneske.
  • Frelsen kan kun opnås via munketilværelsen.
  • Nonner må først reinkarneres som munke for at kunne ende som arhat.
  • Denne retning er mest for munke som dedikerer sit liv til frelsen/oplysningen.
  • Blev anset som en blanding mellem psykologi og filosofi.
  • Munke og nonner lever i klostre og ses som højere end almindelige mennesker.

1.11  Mahayana – Store fartøj

Den største retning indenfor buddhisme.

  • Et indre ønske om at befri alle væsner fra samsara.
  • Boddhisattava er idealet = man vælger uselvisk at blive genfødt igen for at hjælpe andre.
  • Alle har muligheden for frelse med hjælp fra Buddha og boddhisattvaer.
  • Prajna: visdom. Karuna: medfølelse.
    • Disse skal balanceres da det ene ikke fungerer uden det andet.
    • Har man visdom men mangler medfølelse vil man opfattes som kynisk. Har man medfølelse men ikke visdom vil man opfattes som sentimental og ude af stand til at hjælpe andre.
  • Sunyata: læren om altings tomhed.
    • Tomheden (som begreb er absolut) kan kun eksistere hvis det er i relation til noget. Eksemplerne i teksten forklarer hvordan noget kun kan være noget, hvis det er det i forhold til noget andet.
  • Munke og nonner lever som en del af samfundet og ses som lige mennesker.

1.12  Nirvana

Nirvana er målet. Her er ingenting, intet sted, ingen lidelser, ingen sanser – blot tomhed.

Theravada: En slukning af begæret og den følelsesmæssige vedhængen ved personer og ting.

Mahayana: Erkendelse af tomhedsbegrebet. Samsara og nirvana er to sider af samme sag. Grundlaget er tomhed, vejen er tomhed og målet er tomhed.

Vajrayana: Forestillingen om subjekt og objekt opløst i en større enhed af ubegrænset åbenhed og klarhed.

 

 

1.13  An-atman og sunyata – tomhed

  • Sunyata: Læren om altings tomhed.
    • Tomheden (som begreb er absolut) kan kun eksistere hvis det er i relation til noget. Hvordan noget kun kan være noget, hvis det er det i forhold til noget andet.
  • An-atman: ”Ikke-jeg”.
    • Det modsatte af atman.
    • Atman er ”jeg”/sjæl”, det som er uforanderligt i verden.
    • Den evige kerne i mennesket.

1.14  Boddhisatvaer og buddha-natur

  • Vælger man at blive genfødt igen efter at gave ”fuldendt” livshjulet, er man Bodhisattva.
  • Bodhisattva’er har afgivet et løfte om at hjælpe andre til at erkende sindets natur/komplet oplysning.
  • Lama betyder guru/oplyst munk.
  • Dalai lama og Panchen lama. Den ene leder efter den anden/den nye. De to titler er forbundet til hinanden, men der kan kun være en ad gangen.
  • Lama er en titel og følger derfor forskellige mennesker.
    Også Buddha er en titel og betyder oplyst/oplyst udover det sædvanlige. Har nået Nirvana.
  • Bodhisattva’er har afgivet et løfte om at hjælpe andre til at erkende sindets natur/komplet oplysning.
  • Disse skal hjælpe andre væsner ud af samsara – livshjulet.
  • De himmelske boddhisattvaer er en slags gudelignende skikkelser, som skal hjælpe med oplysning og genfødsel.

1.15  De tre juveler

Den dogmatiske dimension: Buddha (den oplyste), Sangha (samfundet/klosteret) og Dharma (læren/leveregler).

  • ”Jeg tager tilflugt til Buddha, Dharma og Sangha”, siges når man fx konverterer til buddhismen.
  • Buddha: Fx en lama, en oplyst mester/lærer. Jo tættere man er på buddhaen des større chance er der for at man selv kan blive bedre oplyst – men ikke selv blive en buddha.
  • Dharma: Buddha kom med den efter han var blevet oplyst.
    De fire realiteter (for den ædle (den oplyste munk)). Den fjerne er middelvejen, og har otte led. (livshjulet)
  • Sangha: Det samfund, som buddhisten er en del af. Fx et kloster med én lama eller et kloster med mange lamaer.

1.16  Non-dual bevidsthed

  • Det paradoksale i udtrykket ”samsara er lig nirvana”.
  • Skal forstås som en overvindelse af dualismen.
  • Når subjekt og objekt smelter sammen.
  • Fx når en munk mediterer han på et tidspunkt få følelsen af at smelte sammen med statuen af buddha.
  • Nedbruddet af skellet mellem ”mig” og verden.

1.17  Upaya – teknikker

Et nyttigt middel.

  • Begreb fra mahayana-buddhismen.
  • Midler som fører til frihed fra genfødsler. Ikke midlet i sig selv, men midlet til at finde vejen.
  • Fx sutralæsning (de hellige skrifter), meditation, tro og handlinger.

1.18  Nirvanisk, karmisk og apotropæisk praksis

Oprindeligt opdelt af antropolog Melford E. Spiro, da han studerede Theravadabuddhisme. De tre former kan observeres på tværs af de forskellige buddhistiske retninger.

1.18.1    Nirvanisk buddhisme

Praktiseres af religiøse specialister, fx munke eller, i vesten, konvertitbuddhister. Fokus på at slippe ud af samsara, død og genfødsel ved hjælp af meditation, for at opnå nirvana.

1.18.2    Karmisk buddhisme

Praktiseres af lægfolk, som ved hjælp af gode gerninger arbejder på at opnå en bedre position og bedre genfødsel via opsparede gerninger og god karma.

1.18.3    Apotropæisk buddhisme

Fokuserer på at forbedre livet i samsara ved hjælp af ritualer til at afværge sygdomme, beskytte mod dæmoner osv. Man tror på at man ved hjælp af diverse ritualer kan holde dårligdomme væk.