Udviklingspsykologi, C-niveau

Her snakker vi om menneskets udvikling i et livslangt perspektiv herunder betydning af arv, miljø og kultur, samt omsorg og familiens betydning for udvikling herunder betydning af sårbarhed versus resiliens.
Udviklingspsykologien omfatter menneskets emotionelle, kognitive og sociale udvikling fra fødsel til alderdom med inddragelse af arv, miljø og kultur.

Sigmund Freud

Født 6. maj 1856 i Tjekkiet, død 23. september-1939 i Storbritannien.

Freud bygger på tre grundlæggende forudsætninger:

  • Determinisme – alt er psykisk årsagsbestemt og har en relation til tidligere oplevelser.
  • Teorien om ubevidste processer – at også forhold der ikke er bevidst for os bestemmer vores adfærd.
  • Det dynamiske princip – at al adfærd er forårsaget af psykiske kræfter. De forskellige dele af personligheden er i konstant udveksling med hinanden.

Freuds personlighedsmodel.
Jeg’et må kæmpe mellem to krævende herrer – samvittigheden og lysten. Den største del 90 % af vores personlighed er det ubevidste.

  • Over-jeg – vores fornuft/samvittighed/moral (englen på skulderen).
  • Jeg – vores jeg/bevidsthed.
  • Dét/ID – vores drifter (djævlen på skulderen).

Freud påpegede også den infantile seksualitet. Ifølge ham kan barndommen inddeles i en række faser hvor barnets seksualitet drejer sig om en række bestemte kropsområder. De kommer i rækkefølge, men man er nødt til at afslutte én fase før man går videre til den næste.
Forstyrrelse og undertrykkelse af den naturlige udvikling kan medføre bestemte neurotiske symptomer i voksenalderen. Fx kan en voksen have en anal personlighed.
Orale fase – Aldersperioden er 0-18 måneder. Begrebet oral refererer til munden og i den første fase af barnets liv er munden det centrale element. Den tidligste form for lyst og tilfredsstillelse knytter sig til mund, læber og tunge. I denne fase er barnet hjælpeløst og derfor afhængig af sin mors omsorg og pleje. Hvis barnet får hvad det har brug for vil det lære at verden er tryg og god. Men hvis ikke barnet får nok fysisk og psykisk omsorg vil det fikseres, altså fastlåses i sin orale tilfredsstillelsesform og gennem livet hungre efter kærlighed.
Anale fase – Aldersperioden er 18 måneder til tre år. I denne fase er endetarmsåbningen og afføring det der forbindes med lyst og interesse. Kontrol over endetarmens lukkemuskel udvikles i denne periode. Barnet lærer at gå, tale og sætte sin vilje igennem. Jeg’ets dannelse er i fuld gang og barnet udvikler sin selvstændighed.
Falliske/ødipale fase – Aldersperioden er tre til seks år. Her knytter lysten sig til fallos. Hos drenge er det penis og hos piger er det klitoris. Det væsentlige og personlighedsdannende i denne fase er ødipuskomplekset. Den ødipale situation beskrives som et trekantsdrama (triade) hvor drengens seksuelle ønsker er rettet mod moderen mens pigens mod faderen.
Drengen opfatter sin far som rival, men er samtidig angst for faderens hævn. Af frygt for at faderen skal straffe ham, ved at destruere det sensitive organ (kastrere ham), bevarer han ønsket om at være ligesom sin far og dennes værdier. Barnet identificerer sig med angriberen. Dette resulterer i en dannelse af over-jeg’et.
For pigen er den ødipale fase endnu mere kompliceret. Ligesom drengen har den lille pige oprindelige begæret og idealiseret moderen. Pigen opdager at hun ikke har en penis ligesom sin far og udvikler den fantasi om at hun er blevet kastreret af moderen. Dette leder vrede mod moderen og pigen vender sig mod faderen i håb om at han vil give hende det hun mangler – altså en penis, eller et substitut, en baby. Pigen opgiver dog på sigt ønsket om at få en penis og sætter ønsket om en baby i stedet.

Det ødipale drama – ødipuskomplekset.

Freuds forsvarsmekanismer

Hvis et menneske bliver udsat for en trussel på sin eksistens sætter det menneskets forsvar i gang – det er det Freud kalder forsvarsmekanismer.
Jeg’et skal skabe harmoni mellem de modsatrettede kræfter og processer i psyken. Jeg’et bryder ud i angst hvis presset fra omverdenen (overjeg’et og det’et) er for stort. For at beskytte sig mod angsten benytter jeg’et sig af ubevidste forsvarsmekanismer.

Forsvaremekanismen forløber således:

  1. Fortrængning – herunder reaktionsdannelse
    • Man er klar over at man står overfor en udfordring som kan skabe angst/har en traumatisk oplevelse, men man vælger at glemme det for at beskytte sit jeg.
      Oplevelsen holdes skjult for bevidstheden, men den forsvinder ikke helt og påvirker i stedet personen som hele tiden må bruge store dele af sin psyke på at opretholde fortrængningen.
    • Fx overfaldsofre, voldtægtsofre, sygdomsramte.
  2. Projektion
    • Her nægter man at se sandheden i øjnene, men overfører skylden til en anden person/oplevelse for at slippe af med angsten eller den dårlige samvittighed.
    • Fx jeg skal klippe hækken ind til naboen, men det kunne jo lige så godt være naboen der gjorde det – her skydes skylden på en anden for at lette sin egen samvittighed.
    • Fx homofobi – du er anderledes så derfor skal du mobbes, for så skal jeg ikke selv tage stilling til hvad der er rigtigt eller forkert.
  3. Identifikation
    • Man identificerer sig med andre mennesker og overtager nogle af de sider fra andre, som man selv ønsker at besidde. Dog kan det føre til at man overtager nogle uheldige sider fra farlige mennesker, for at beskytte sig selv. Således udgør de farlige mennesker en mindre trussel for en selv.
    • Fx et barn kan efterligne en voldelig forælder og overtage deres parti.
  4. Forskydning
    • Man flytter sin konflikt eller følelse til et andet, mindre skræmmende område end der hvor det hører til. Ubehagelige følelser kan vendes imod en selv, fx kan vrede udløse selvdestruktiv adfærd.
    • Fx manden får skideballe af chefen (konflikten og følelsen er på arbejdspladsen). Herefter går manden hjem og skælder kæresten ud (konflikten flyttes til hjemmet, hvor det kan virke mere skræmmende).
  5. Fornægtelse – herunder rationalisering
    • Måden hvorpå man tolker en konflikt eller traumatisk oplevelse, men fortolker situationen på en subjektive eller urealistisk måde.
    • Fornægtelse er når man ikke vil se sandheden i øjnene, fx ved et pludseligt tab af en nær person.
    • Rationalisering er når man beskæftiger sig fornuftigt og rationelt med det man er angst for.
    • Irrationelt er når man undgår at komme i kontakt med de følelser som udløser angsten.
  6. Regression
    • Man vender tilbage til et tidligere adfærdsmønster fra udviklingsfasen. Det kan både være traumatiske oplevelser og kriser.
  7. Sublimering
    • Her kompenserer man sin angst eller aggression ved at projektere det over på en anden beskæftigelse såsom kunst eller sport.
    • Fx hvis man er meget aggressiv kan man kompensere ved at gå til boksning.

Kritik af Freud

I dag passer alle Freuds teorier ikke på vores samfund. Vi har en anden historisk virkelig som er kommet gennem de senere årtier fx regnbuefamilier.
Freud har også meget fokus på det seksuelle samt det indre frem for miljøet. Derudover er Freuds tre faser ikke videnskabeligt dokumenteret.

Erik H. Erikson

Født 15. juni 1902 i Tyskland, død 12. maj 1994 i USA.

Erik H. Erikson er en psykolog som ofte henvises til når man snakker identitetsudvikling. Han var en af de psykoanalytikere som beskrev menneskets udvikling i forhold til andre mennesker og tog udgangspunkt i Freuds teori om barnets psykoseksuelle udvikling.

Erikson udviklede en psykosocial udviklingsmodel som tager afsæt i psykoanalysen. Dog lægger Erikson mere vægt på jeg’et og jeg’et kamp for at finde og bevare sin identitet.
Udviklingskrisen beskriver menneskets pendulering mellem at få tilfredsstillet sine behov og ikke få tilfredsstillet dem.
En udviklingsfase (de otte faser beskrevet herunder) kan være domineret af enten en positiv eller negativ spænding.
En udvikling som er positivt dominerende kan føre til oplevelsen af at være ”god nok” og at det voksne barn føler sig ”rigtig”. Det vil sige at en positiv spænding i udviklingen resulterer i en optimal identitetsdannelse.

Stadier Psykosociale kriser Betydningsfulde relationer Udviklingsopgaver
1. Spædbarn 0-18 måneder
Det orale stadie
(mund)
Tillid vs mistillid Moder/omsorgsperson At finde forudsigelighed og pålidelighed
2. Tidlig barndom
Det anale stadie (afføring)
Skam vs tvivl Forældreskikkelse At undersøge verden, hæve sin selvstændighed og forstå hvad der er acceptabelt
3. Legealder
Det falliske stadie
(Forskelle på kønnet)
Initiativ vs skyld Kernefamilie At planlægge og udføre handleforløb, at bevare modet når handlingerne mislykkes
4. Skolealder
Latensperioden
(Socialt liv, selvstændighed)
Flid vs mindreværd Skole/naboskab At lære og udvikle kompetencer
5. Ungdom
(Pubertet)
Identitet vs identitetsforvirring Gruppen At prøve forskellige roller i forsøget på at besvare spørgsmålet ”hvem er jeg?”
6. Yngre voksenalder Identitet vs isolation Partnere i venskab/samarbejde At forlade identitetssøgningens selvoptagethed, at knytte sig til en anden
7. Senere voksenalder Fremtid vs stilstand Arbejdsdeling/fælles husholdning At frembringe ting og ideer og sørge for næste generation
8. Alderdom Integritet vs fortvivlelse Min slægt/menneskeslægten At acceptere det liv man har levet og den død der kommer

 

Forskellene på Freud og Erikson

Generelt har Erikson er mere positivt syn på barnet som et socialt individ, hvorimod Freud mener at barnet er født asocialt.
Erikson beskæftiger sig mere med jeg’ets udvikling som en selvstændighed i personlighedsudviklingen, hvor Freud mener ar man er drevet at drifterne (ID’et) og superegoet (Over-jeg’et).
Erikson har også faser som Freud, men han fokuserer mere på kulturens og miljøets indflydelse og at barnets udvikling er livslang.
Erikson tager afstand fra Freuds teori om den store betoning af seksualiteten.

Alder Erikson
Psykosocial
Freud
Psykoseksuel
0-1 år Tillid/mistillid Oral fase
1-3 år Selvstændighed/skam og tvivl Anal fase
3-6 år Initiativ/skyldfølelse Ødipal fase
6-12 år Flid/underlegenhedsfølelse Latensfase
12-20 år Identitet/sammenblanding af roller Genital fase
20-30 år Intimitet/isolation
30-50 år Generativitet/stagnation
50-død Integritet/bitterhed og fortvivlelse

 

Nye syn på mennesket og dets udvikling

Paradigmeskift

  • Barnet er født socialt og kompetent
  • Ny viden om børns tidligere udvikling viser hvordan de kapaciteter man udvikler i barndommen kan videreudvikles i voksenlivet (ingen fase-tankegang)
  • Ny viden kan anvendes til at reflektere over hvordan vi kan forholde os til børn i forskellige situationer.

Nye observationer fra forskere

  • Ny teknologi har vist hvordan det ufødte barn udvikler sig.
    Allerede fra 8. graviditetsuge kan fosteret reagere på berøringer og åbne og lukke munden.
  • Fosteret er i stand til at reagere på moderens psykiske tilstand.
    Urolige mødre fører til urolige børn.
  • Barnets erindring starter før fødslen.
    Barnet genkender en rytmisk tekst der er læst op af mødrene i den sidste tredjedel af graviditeten.
  • Lyden af moderens hjertebanken har en beroligende effekt for barnet.
  • Børn falder til ro ved kærtegn.
    Netop fordi vi er udstyret med tynde nervefibre, der føler glæde ved kærtegn. (C-taktiler)
  • Børn kan kende deres moders lugt.
    Tre dage gamle babyer drejer hovedet mod lugten af deres mors ammeindlæg. (Stern)
  • Spædbørn reagerer også selektivt på hvad de ser.
    De kigger længere tid på mønstrede vægge end ensfarvede. (Stern)
  • Tværmodal informationsoverførsel.
    Spædbørn kan overføre en oplevelse fra en sans til en anden.
    En glat/nubret sut afprøves med bind for øjnene, hvorefter bindet tages af og barnet kigger mest på den sut, som det sidst suttede på, dvs. barnet genkender her overensstemmelse mellem smag og syn. (Stern)
  • Spædbarnet oplever former, rytmer og motoriske bevægelser og deres jævnlige gentagelser.

Daniel Stern

Født 16. august 1934 i New York, USA, død 12. november 2012 I Genève, Schweiz.

Daniel Stern interesserer sig for hvordan vi udvikler vores Selv. I modsætning til Erikson, Freud og Mahler taler Stern ikke om udvikling i faser, men derimod en lagdelt udviklingsmodel.
Hele udviklingsparadigmet med det passive barn der udvikler sig i fase, skifter her med Stern til en syn på barnet, som værende aktiv i sin egen udvikling.

Stern argumenterer for at udviklingen ikke sker i trin der afløser hinanden, men som udviklingstrin der eksisterer side om side. Hvert udviklingstrin giver barnet en ny måde at opleve sig selv og andre på. Stern afviser at barnet har en symbiotisk fase, hvor barnet ikke kan skelne mellem sig selv og andre.

Selvets udvikling kaldes en den lagdelte model. Den voksende fornemmelse af selvet bygger på erfaringer og fornemmelse fra domæner af ”måden at være sammen med andre på”. Barnet har en nonverbal fornemmelse af sit Selv fra fødslen og er medskaber af sin egen udvikling. Barnet indgår fra fødslen i et aktivt samspil med andre og har fornemmelsen af at være adskilt fra andre. Fornemmelsen af Selvet sker længe inden selvbevidstheden og sproget kommer til. Det emergente selv fornemmes fra fødslen. Det nye der dukker op i barnets indre forestillinger og fornemmelsen af at være adskilt fra andre, længe før selvbevidstheden og sproget dannes. Barnet videreudvikler en fornemmelse af et kerneselv (fornemmelsen af at have kontrol over egne handlinger, kan registrere begivenheder i sin hukommelse) og en kerneanden (fx siamesiske tvillinger).

RIG – Repræsentationer af generaliserede interaktioner.
Samspil med et andet mennesker – kommunikation på følelser og sanser. Fx i klippet med mor og baby hvor de først hygger og bagefter er moren passiv hvilket frustrerer babyen.

Det fælles fornemmede.
Samspil med et andet menneske – man forstår verden ud fra andre synsvinkler end ens egen. Fx i klippet med babyerne på det ternede bord og mødrene med enten smil eller bekymrede ansigter.

Omsorgssvigt

Omsorg henviser til almindelig daglig tale til dette at tage vare på, passe på eller have ansvar for. Det vil sige en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed. I det hele taget, at tage ansvar for det pågældende menneske.

Else Christensens undersøgelse af fire typer omsorgssvigt fra 1990 om børn i alderen 0-3 år.

Aktivt fysisk omsorgssvigt – 0,8 %
Passivt fysisk omsorgssvigt – 5,5 %
Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt – 4,5 %
Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt – 6,2 %

Aktiv fysisk: ”Barnet påføres skader ved aktive handlinger fra den voksnes side, fx ved slag eller andre voldelige/skadelige handlinger.”

  • Brud på arme, ben, ribben eller andre skader.
  • Blå mærker på krop, lemmer, ansigt.
  • Brændemærker (varmekilder, cigaretter, skoldning).
  • Mærker efter fysisk afstraffelse (sæde, kinder, lemmer).
  • Mærker efter menneskebid.
  • Rifter eller hudafskrabninger ved øjne, læber, gummer, mund.
  • Rifter eller hudafskrabninger på ydre genitalier.
  • Kraftig rødmen og irritation omkring mund eller ydre genitalier.

Passiv fysisk: ”At barnet lider alvorlige forsømmelser fra den voksnes side, hvor der er tale om manglende tilfredsstillelse af fysiske behov, således at barnets sundhedstilstand er i fare.”

  • Barnet bliver i perioder (en til to timer eller mere) overladt til sig selv uden voksent opsyn.
  • Er gentagne gange ikke blevet afhentet fra daginstitution eller dagpleje.
  • Har været forladt af forældre i perioder på flere dage.
  • Er forkert ernæret i form af for meget mad.
  • Er forkert ernæret i form af underernæring, for lidt eller for uregelmæssig mad.
  • Bliver forsømt mht. nødvendige lægebesøg ved sygdom eller forebyggende undersøgelser.
  • Barnet bliver usædvanligt slapt eller træt.
  • Barnet virker upasset, usoigneret, uplejet eller snavset.
  • Barnet er ikke klædt passende på til årstid og vejrlig.

Aktiv følelsesmæssig: At barnet fra forældrenes eller andre omsorgspersoner udsættes for en skadende handling af ikke-fysisk karakter.”

  • Barnet bliver i perioder holdt indespærret.
  • Barnet bliver truet med vold/tæv.
  • Barnet bliver truet med tab af kærlighed eller vigtige relationer.
  • Barnet bliver tiltalt eller omtalt på en krænkende måde (ond, dum, grim, umulig, et barn ingen kan lide). Forældrene forholder sig i perioder direkte fjendtligt til barnets behov (ser barnet som en modstander, én der modarbejder forældrene).
  • Barnet bliver i perioder aktivt ignoreret af forældrene. De vil ikke høre barnet/tale til det.
  • Barnet bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn og/eller voksne.
  • Barnet bliver passet af et stort antal skiftende eller tilfældige voksne.
  • Barnet bliver mest passet af ikke-voksne større søskende.

Passiv følelsesmæssig: ”At barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter – på grund af forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed.”

  • Barnet har været fysisk mishandlet af mor eller anden vold i hjemmet.
  • Barnet har ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol/narkotika/piller.
  • Barnets dagligdag i hjemmet er præget af uforudsigelighed.
  • Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets følelser/reagerer primært på hvordan de selv har det.
  • Barnets forældre er kun i begrænset omfang i stand til at aflæse barnets kropslige signaler om lyst/ulyst og grænser.
  • Barnet bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af forældrene.

Rene Spitz

Studerede modersavnets ødelæggende følger. Han undersøgte 123 spædbørns udvikling i et kvindefængsel. 19 af spædbørnene udviklede modersavn/spædbarnsdepression (stift ansigtsudtryk, fjernt blik, ænser ikke omgivelser, umulig at kontakte)
Alle de 19 børn var blevet frataget kontakten med deres mor i en uafbrudt periode på 3 måneder (mellem 6. og 8. levemåned). Dog, hvis barnet ikke havde haft nævneværdig kontakt med moderen, vil symptomerne ikke udvikles.

Konklusionen var at børn i 6-8 måneders alderen, som havde haft god moderkontakt, udviklede et særligt symptombillede hvis kontakten brydes.
Vender moderen tilbage indenfor to måneder, efter tre måneders adskillelse, kan barnet komme sig. Varer adskillelsen dog mere end 5 måneder, vil det føre til varige skader (hospitalisme (defineret som en svækket tilstand af legemet, som skyldes langvarig indespærring eller en sygelig atmosfære på et hospital eller institution)).

John Bowlby

En sikker base/tryg base (Ontologisk sikkerhed) er et sted hvor barnet føler sig helt sikker og tryg. Et trygt sted eller person, hvorfra barnet eller den unge kan gå ud i verden og efterfølgende det kan vende tilbage i sikker forvisning om, at det vil blive budt velkomment når det kommer, få fysisk og emotionel støtte og blive trøstet hvis det er ked af det og beroliget hvis det er bange. Man vælger den trygge base frem for overlevelsesbehovene. Inspirationen hos Bowlby er taget fra dyreforsker Harlow, som lavede forsøg med aber, som valgte tryghed fra en klud, fremfor mad som man skal bruge for at overleve.
Børn skal lære at føle tryghed, før de kan blive selvstændige individer. Bowlbys teori er modsat den antagelse at børn så tidligt som muligt skal lære at klare sig selv for at udvikle sig til selvstændige individer.

Tilknytningsteori (strange situation)

Undersøgelsesmetoden er fremmedsituationen – et forsøg af Mary Ainsworth.
20 minutter pr eksperiment, barnet opholder sig i et ukendt værelse med legetøj og forløbet er således:

  1. Barnet leger alene med mor
  2. En fremmed kvinde kommer ind
  3. Moderen går ud
  4. Moderen kommer ind igen
  5. Den fremmede går ud
  6. Moderen går også ud
  7. Den fremmede og derefter moderen kommer ind igen.
    Den fremmede forsøger at berolige barnet når hun er alene med det.

Fire tilknytningsmønstre

Ængstelig afvisende tilknytning: Ca. 20 %. Barnet viser kun små reaktioner på, at moderen forlader rummet. Barnet er anspændt og hæmmet i sin leg, moderen er følelseskold.
Medfører at barnet bliver følelsesmæssigt isolerede, fjendtlige, opmærksomhedskrævende, lavt selvværd, lavt fantasiniveau, vil undlade at søge hjælp overfor problemer.
Sikker tilknytning: Ca. 65 %. Barnet bliver ked af det når moderen går, men kan trøstes når hun kommer tilbage. Barnet forsætter igen sin leg, mødrene er sensitive og reagerer på barnets signaler.
Medfører at barnet får stor selvtillid, jeg-styrke og uafhængighed.
Ængstelig, ambivalent tilknytning: Ca. 10 %. Barnet bliver meget ked af det når moderen går og kan næsten ikke trøstes når hun kommer tilbage. Barnet er både kontaktsøgende og aggressivt modstræbende, mødrene er uforudsigelse og svingende i deres kontakt.
Medfører at barnet bliver anspændt, impulsiv og let frustreret samtidig med at være passiv og hjælpeløs.
Ængstelig, desorganiseret tilknytning: Ca. 5 %. Barnet har svært ved at klare stress og har en forvirret og uforudsigelig adfærd. Mødrene har ofte selv oplevet tab og svigt i opvæksten, nogle mødre bytter roller ved at støtte sig til spædbarnet.
Dette er ikke så godt undersøgt, men meget tyder på at barnet vil få adfærdsforstyrrelser og selvdestruktiv adfærd.

Det tilknytningsmønster som en mor har oplevet i sin barndom, vil ofte gentage sig over for hendes børn.

Rudolph Schaffer

I modsætning til tidligere meninger, så mener Schaffer ikke at bare fordi man har haft en dårlig barndom, så er man ødelagt for livet. Han mener til gengæld at alle børn og voksne, uanset hvor tidligt det gik galt, kan vokse op og blive raske mennesker.

Sårbarhed og resiliens

Resiliens er hvor modstandsdygtig man er og hvor godt nogle klarer sig til trods for deres livsbetingelser. Man skelner mellem en selv og sine omgivelser.
Mælkebøttebørn er børn som vokser op i risikomiljøer, men ender med at klare sig godt. På sin vis er et mælkebøttebarn det samme som en mønsterbryder, men hvor mønsterbrydere kan gå i både positiv og negativ retning, så kan mælkebøttebørn kun gå i en positiv retning.

Der findes fem forhold, som ifølge nyere forskning, har betydning for barnets risiko for en uheldig udvikling.

  • Skift/vendepunkt
    • Skift til et bedre omsorgsmiljø kan være med til at vende barnets uheldige udvikling og kan reparere tidligere skader i livet.
      Fx skift mellem børnehjem, adoptivbørn, plejefamilier.
  • Kædevirkninger
    • Uheldige omstændigheder som fx skoleproblemer, alkoholproblemer, usikkert jobforløb, tidlig graviditet. Barnet skal bryde kæden ved fx gode skoleoplevelser, støtte fra andre, hvilket vil give nye positive oplevelser og ændre den tidlige negative udvikling.
  • Gentagne negative erfaringer
    • Ikke enkeltstående eller begrænsede traumatiske oplevelser i barnets liv. Som regel er det længerevarige forsømmelser der skaber problemer for barnet.
  • Individuelle forskelle
    • Nogle børn er mere sårbare end andre, det vil sige at nogle reagerer voldsommere på bestemte negative oplevelser i de første år, mens andre kommer videre og udvikler sig positivt – de såkaldte mælkebøttebørn.
      Det er genetiske forskelle der er afgørende for hvor sårbart et barn er og hvor modstandsdygtigt det er overfor fx stress og andre risikofaktorer i miljøet.
  • Resiliens
    • Nogle børn er mere modstandsdygtige end andre. Fx mælkebøttebørn. Resiliens er noget man er født med, men miljøet har også en stor indflydelse på barnets resiliens.

Kaunai-undersøgelsen

Undersøgelse af Emmy Werner og Ruth Smith i 1950’erne på Kaunai. 698 personer på henholdsvis 2, 10, 18, 32 og 40 år gamle blev indsamlet – formålet var at finde ud af hvem og hvorfor nogle er risikobørn. Der blev foretaget lægeundersøgelser, psykologiske undersøgelser og interview med forældrene, man indhentede oplysninger om børnene, deres temperament, problemløsningsevner og sociale evner.
To tredjedele af børnene var ikke i risikogruppen, men den sidste tredjedel var, og de levede alle fra helt tidligt i vanskelige opvækstomgivelser.

For at blive betegnet som risikobarn skulle man kunne krydse mindst fire felter af:

  • Stress i fostertilstanden i form af sundhedsproblemer eller misdannelser
  • Kronisk fattigdom
  • Forældre med ingen eller kortvarig formel uddannelse
  • Kaotisk familiemiljø
  • Begrænset stabilitet i familien
  • Alkoholiserede forældre
  • Vold
  • Teenagemødre
  • Omsorgssvigt

 

Risiko Personlig/faktorer hos barnet/arv Miljø/faktorer i miljøet
Lang adskillelse fra den primære omsorgsperson i det første leveår Familiens første barn Fire eller færre børn med mere end to år imellem
Fødsel af yngre søskende inden for de to første leveår Højt aktivitetsniveau hos spædbarnet Megen opmærksomhed på barnet i det første leveår
Alvorlige eller mange børnesygdomme Godmodig, hengivent temperament Positiv forældre/barn-relation i tidlig barndom
Somatisk sygdom hos forældrene Aktivt reagerende på omgivelserne Yderligere omsorgspersoner udover moderen
Psykisk sygdom hos forældrene Positiv social orientering Positive relationer til søskende
Søskende med handicap eller indlæringsproblemer Selvstændighed Moderen har stabil beskæftigelse uden for hjemmet
Arbejdsløshed eller sporadisk beskæftigelse hos forældrene Alderssvarende sensomotoriske færdigheder Adgang til støtte hos familie eller naboer
Mange boligskift Gode kommunikative færdigheder Struktur og regler i hjemmet
Forældres skilsmisse Evne til at koncentrere sig Fælles og sammenhængende værdier
Forældre i ny ægteskab og indtog af nye stedbørn i familien Evne til at kontrollere impulser og aggression Tætte kammeratrelationer
Opbrud eller dødsfald blandt søskende eller kammerater Specielle interesser eller hobbyer Adgang til råd og vejledning blandt andet fra lærerside
Placering udenfor hjemmet God til at klare problemer Adgang til ydre ressourcer (uddannelse, sundhed, sociale ydelser)
Vedvarende familiekonflikter Positivt selvværd

 

Mønsterbrydning

En mønsterbryder er en som har levet i ét miljø, men valgt at tage kampen op og bryde mønsteret, som ens forældre har skabt (fx holdninger, adfærdsmønstre, job, kultur, misbrug).
Mønsterbryder: Når et barn vælger en anden vej end den vej de er vokset op i.
Der findes både positive og negative mønsterbrydere.
Negativ mønsterbryder: Hvis man er vokset op i et godt hjem, men vælger dårlige veje i livet.
Positiv mønsterbryder: Hvis man er vokset op i et skidt hjem, men vælger den rette vej i livet.

Bevidst refleksion: Opnår bevidsthed om sin egen livssituation – tage afstand til forældrenes livsformer.
Distancering: Mønsterbryderen vil væk – distancere sig fra de negative ting. Det kræver troen på at dette kan lade sig gøre. Håbet om et nyt liv gør det nemmere.
Nye mål: Fastholde og gennemføre mønsterbryderens proces. Mening med livet og en stabiliseret tilværelse.

Nogle er bedre i stand til at klare sig end andre. Det kan være både indre og ydre faktorer. Lisbeth Zornig har haft en masse risikofaktorer, samt resiliensfaktorer og miljøfaktorer (film fra undervisning ”Min barndom i helvede”)(Hun opvokser i et  hjem med vold og misbrug. Hendes brødre er meget beskyttende over for Lisbeth og hvilket gør, at hun har mindre traumer fra vold i hjemmet. Hendes brødre bor stadig på Lolland, hvor de er endt som narkoman og alkoholiker. Lisbeth Zornig er nu formand for børnerådet, forfatter og foredragsholder.).

Ungdom og senmodernitet

Ungdom er en kulturelt bestemt livsfase til forberedelse og kvalificering i voksen- og arbejdslivet. Når ungdommen er ovre begynder mange at stifte familie og få børn. Dermed kan man sige at en ny kulturel alder tager sin begyndelse – nemlig voksenalderen.

Ungdom i dag er en livsstil. Man kan snakke om at ungdommen kan knyttes til forskellige ungdomskulturer hvor nogle har subkulturer. Karakteristisk er, at de forskellige ungdomskulturer hurtigt bliver mainstream. Derfor er det tæt knyttet til forbrugskultur, hvor unge mennesker vælger bestemte mærkevarer og derved skaber sig en bestemt identitet.
Ofte er det dog kun midlertidigt for den unge, som gennem hele ungdommen hopper rundt i de forskellige subkulturer for at skabe sig sin endelige identitet.
Dog er det ikke kun de ”unge” der gerne vil have de unges livsstil. Medierne og den kommercielle verdens billeder af ungdom, det at være fri, at finde sin egen vej og leve et dynamisk liv, er noget alle gerne vil kunne identificere sig med i et samfund hvor alt hele tiden er under forandring. Summa summarum er, at det at være ung eller ungdommelig ikke kun er for unge, men for alle, blevet en livslang opgave for det senmoderne menneske.

Ungdomskulturer/subkulturer kan fx være autonome/besættere, oprørere (Ungdomshuset), Christiania, graffitikulturer. (Det indre som binder de unge sammen). Et sted man hører til med en dybere mening.
Stilfællesskaberne er fx påklædning, fælles meninger, fælles holdepunkter. (Det ydre som binder de unge sammen). Fx rollespillere, gamere, Goth, emo. Ikke lige så dybsindigt som en subkultur. Man følger en stil og er på den måde en del af et fællesskab.

Kulturel alder: Hvornår samfundet forvender at man gør hvad. Uddannelse og oplæring.
Subjektiv alder: Hvor ung eller gammel man selv oplever og føler sig.
Biologisk alder: Som ordet siger, biologisk. Hvornår hvilket sker i forhold til alderen. Indledes med pubertet.
Kronologisk alder: I hvilken rækkefølge man gør hvad. Fx den seksuelle og kriminelle lavalder på 15 år.

 

Unge i dag, har en masse muligheder og valg de skal fortage – de unge er selv ansvarlige for deres eget liv. Alle disse valgmuligheder kan være med til at de unge både føler sig frie og også utrygge. Der findes fire faktorer, som de unge står overfor.

  1. Vi lever i et rigt velfærds- og forbrugssamfund, med en masse varer, tjenesteydelser og fritidsaktiviteter som er nærmest grænseløse.
  2. Adgang til uddannelse og viden er øget.
  3. Mediernes enorme vækst og globalisering. Der er et hav af informationer og viden, som vi konstant skal tage stilling til og som påvirker vores livsstil.
  4. Thomas Ziehe – kulturel frisættelse.
    Anthony Giddens – kapitaler og habitus.

Identitetsforvirring kan defineres som … hvis den unge ikke magter at forbinde den identitet der blev grundlagt i barndommen med de nye roller det får tilbudt i ungdommen.
Jeg-identitet: Lodret dimension, En fornemmelse eller følelse af sammenhæng, som vi ikke umiddelbart kan sætte ord på (skabt af et utal af erfaringer).
Social identitet: Horisontal dimension, Den sociale identitet er, i modsætning til jeg-identiteten, en mere bevidst form for identitet, som vi i højere grad er i stand til at reflektere over (jeg er dansker, jeg er kvinde osv.).

Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse – den unge frisætter sig fra de traditionelle normer og værdier, som generationen før dem havde.
Anthony Giddens: Øget refleksivitet – mange valg som individet skal forholde sig til, i forbindelse med at skulle skabe sin egen identitet. Adskillelse af tid og rum – den teknologiske udvikling og digitalisering – forskellige tidszoner over forskellige sociale medier.
Ulrick Bech: Risikosamfundet.
Pierre Bourdieu: Kapitaler og habitus. Habitus er ens samlede kapitaler – altså samlede ressourcer og muligheder.
Økonomisk kapital: Adgang til penge og materielle ressourcer.
Kulturel kapital:
Uddannelse, etikette, kulturelle vaner, sprog (Måden man taler på), viden.
Social kapital:
Venner, netværk, omgangskreds.
Symbolsk kapital: Anseelse, prestige, ære. Måden vi opfattes på. Nogle ting som mange mennesker i et samfund tilskriver positiv værdi – indforstået. Både penge og evner.

FOMO – Fear of Missing Out

Sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram osv. er blevet medier som man kan blive afhængige af. Trangen til hele tiden at følge med i alle vennernes gøren og kunnen er for nogle blevet en afhængighed og får de ikke tjekket det sociale medie, vil det være et problem.
Problemet med FOMO er, at hvis folk bliver alt for optaget af vennernes oplevelser, vil de risikere at glemme og ignorere de gode ting man selv oplever. Man kan få følelsen af, at ens eget liv ikke er lige så interessant som de andres, og derved sidde med en følelse af at man ikke er god nok.
FOMO rammer mest mennesker under 30 år. Frygten for at misse noget i omgangskredsen er for den gruppe, en vigtigt redskab for deres sociale udvikling.
De personer som er ramt af FOMO er også mere tilbøjelige til at tjekke beskeder og skrive mails mens de kører bil samt de blev hurtigere distraheret under forelæsninger.
Hvorfor man også bliver afhængig af de sociale medier, kan være at man pludselig får en masse anerkendelse i form af likes og små kommentarer fra andre.