Stress & Kriser, C-niveau

Stress

Stress kan være et biologisk fænomen, der handler om vores fysiologiske reaktioner på belastende eller truende situationer. Det kan også være et psykologisk fænomen, der handler om vores individuelle oplevelse af stress og vores måde at håndtere stressen på. Sidst kan det også være et socialt fænomen, der handler om de forhold i det omgivende sociale miljø, som antages at være belastende.

Akut stress (den sunde stress). En instinktiv overlevelsesfunktion, en såkaldt kamp og flugt reaktion. Det er vigtigt at kroppen kan vende tilbage til normal ikke-stress tilstand efterfølgende.
Kronisk stress (den usunde stress). Opstår når den akutte stress ikke ophører og hvor kroppen derfor gennem længere tid ikke har mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til normaltilstanden. Den kroniske stress kan defineres som en tilstand hvor man oplever at man udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasningen og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen.

Tegn på kroniske stress

Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige
Hovedpine Ulyst Ubeslutsomhed
Hjertebanken Træthed Søvnløshed
Rysten på hænderne Indre uro Lav selvfølelse
Nedsat potens og libido Hukommelsesbesvær Hyperventilation
Svimmelhed Koncentrationsbesvær Følelseskulde
Tics Rastløshed Indesluttethed
Mavesmerter Irritabilitet Vrede
Hyppig vandladning Angst Aggressivitet
Diarre Følelse af udmattelse Nedsat præstationsevne
Hyppige infektioner Depression Appetitløshed

 

Ifølge den amerikanske stressforsker Richard S. Lazarus er definitionen på stress således: Et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende af hans eller hendes ressourcer. Det er vigtigt som definitionen siger, at vores vurdering af en situation er helt afgørende for, hvor belastende og dermed stressende den er for os.

Stressfaktorer og stressorer

Livsforandring Stressscore
Ægtefælles død 100
Skilsmisse 73
Separation 65
Fængselsstraf 63
Et nært familiemedlems død 63
Egen sygdom eller skade 53
Giftemål 50
Afskedigelse 47
Pensionering 45
Fyring 45
Ændring af familiemedlems helbred 44
Graviditet 40
Seksuelle problemer 39
Familieforøgelse 39
Ændringer i firmaet 39
Ændringer i ens økonomiske situation 38
En nær vens død 37
Nyt arbejde 36
Større gældsstiftelse 31
Tilbagebetaling af større gæld 30
Søn eller datter forlader hjemmet 29
Problemer med svigerfamilien 29
Ægtefælle får/mister arbejde 26
Problemer med chefen 23
Flytning til nyt sted 20
Mindre gældsstiftelse 17
Ændringer i sovevaner 16
Ferie 13
Mindre lovovertrædelse 11

Ydre stressfaktorer

De kognitiveTænkning – Fx en meget faglig svær eksamen, forskning, læger som skal stille diagnoser.
De perceptuelleOpmærksomhed – Fx pædagoger som skal have opmærksomheden mange steder.
De emotionelleFølelser – Fx sygeplejersker, præster og psykologer hvor følelserne er med på jobbet.
De kvantitative kravMængden af arbejde i forhold til tid – Fx rengøring og SOSU.
De manuelle og motoriske kravKroppens fysik – Fx håndværkere og omsorgsarbejde.

Indre stressfaktorer

Forskellige mennesker kan opfatte den samme situation forskelligt, afhængig af om man er den forsigtige eller den risikovillige type. Det kan skyldes erfaringer i opvæksten, medfødte egenskaber eller at nogle simpelthen bare er mere robuste overfor stress end andre.  Ifølge Hoegh-Olesen er menneskets optimale stimulationsniveau (OSN) meget varierende.
Man kan dog også tale om tilvænning til flere og flere stimuli. Unge der fra tidligt af, har vænnet sig til den travle puls i det senmoderne samfund og til de hurtige former for interaktion og kommunikation samt de nye medier, har ofte lettere ved at klare nye forandringer og skift i arbejdet end andre, som ikke fra tidligt er blevet vænnet til den hurtige puls.
Ikke kun forsigtige mennesker med lavt OSN udvikler stress, men også meget entusiastiske og risikovillige medarbejdere eller ledere, som elsker fart og nye udfordringer (ildsjæle) kan komme i risikozonen for at udvikle stress.

Den amerikanske psykolog, Martin Seligman mener at nogle mennesker har en særlig pessimistisk forklaringsstil og benytter sig af interne, stabile og globale forandringer.
Fx hvis jeg oplever at arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord, kan jeg se pessimistisk på det og forklare det med:

  • (Intern), at jeg ikke er effektiv nok.
  • (Stabil), at det kan man ikke gøre noget ved.
  • (Global), at sådan er det altid for mig på alle områder af mit liv. (Forbindelse til indlært hjælpeløshed.)

Modsat vil andre have en mere positiv forklaringsstil og ser problemerne som eksterne, ustabile og specifikke.

Fx hvis jeg oplever at arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord, kan jeg se optimistisk på det og forklare det med:

  • (Eksterne), at det ikke mit, men lederens problem.
  • (Ustabil), at det er noget der kan gøres noget ved.
  • (Specifik), at det angår i øvrigt ikke mit øvrige liv, men kun denne specifikke situation.

Oplevelse af sammenhæng (OAS)

Den israelske professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky (1923-1994), forsøgte at besvare spørgsmålet om hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser, stress og voldsomme begivenheder uden at blive syge. Han har fokus på hvad der gør at nogle forbliver raske under selv vanskelige vilkår.
Hans svar på dette var at menneskers modstandskraft beror på deres oplevelse af sammenhæng (OAS). Denne oplevelse af sammenhæng bygger igen på, at man oplever tilværelsen som håndgribelig, håndterbar og meningsfuld.

  • Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed.
  • Passende krav og belastninger lægger grunden til håndterbarhed.
  • Medbestemmelse i resultatet lægger grunden til meningsfuldhed.

Stressfaktorer i arbejdslivet i dag

Det moderne arbejde i dag karakteriseres ved at:

  • Man organiserer arbejdet i tråd med en nyere ledelsesteori som fx Human Ressource Management (HRM ) og New Public Management (NPM) hvor eksempelvis de ansatte placeres i mindre selvorganiserede grupper eller teams, hvor organiseringen af arbejdet er uddelegeret til gruppen og hvor den enkelte derfor føler større kontrol over og ansvar for sin arbejdsproces, men samtidig er underlagt kontrol og styring oppefra.
  • Det moderne arbejde i dag er sjældent styret at arbejdstidens længde, men mere sagen selv, at det at løse en bestemt opgave.
  • Man arbejder uafhængigt af tid og sted.
  • Arbejdet er forbundet med Det er blevet et identitetsprojekt.
  • Det moderne arbejde er præget af den hurtige samfundsudvikling, der stiller krav til nye arbejdsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på. Det stiller store krav til medarbejderne om at være
  • Robusthed er også et nyt krav.

Noget tyder på at de større muligheder for kontrol over ens egen arbejdssituation kombineret med at man er meget karriereorienteret, betyder at mange mennesker i dag byder sig selv store arbejdsmæssige belastninger også selvom det skaber daglige stresssituationer.
Netop grænseløsheden ved det moderne arbejde er måske den allerstørste stressfaktor. Grænserne mellem fritid og familieliv kan begynde at flyde ud, samt dilemmaet mellem at ledelsen uddelegerer ansvar og beslutningskompetencer til de selvorganiserede teams, men forsat selv fastholder en stram overordnet styring mellem rammerne og målene.

Udbrændthed

En særlig form for stress er udbrændthed, som ofte rammer personer der selv arbejder med mennesker. Det er personer der typisk er ansat i servicesektoren (handel og rådgivning) eller omsorgssektoren (pleje, sundhed og undervisning) med tæt kontakt til brugerne.
Ofte er det meget engagerede og værdsatte medarbejdere der rammes. Symptomerne er følelsesmæssig udmattelse, voksende ufølsomhed overfor andre og en stærk faldende præstationsevne.

Fakta om myter og stress

Sektorer Stressorer/krav Arbejdsfunktioner
Industriarbejde, transport og visse former for servicearbejde Højt tempo, akkordløn, ensformigt arbejde, lav kontrol, få krav og udviklingsmuligheder. Store manuelle og motoriske krav. Fx slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøringsassistenter.
Vidensarbejde Uendelige krav, uklare grænser mellem familieliv og arbejdsliv skaber konflikter, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger. Store kognitive og perceptuelle krav. Fx IT-jobs, journalister, marketing, management, dele af den offentlige sektor.
Service- og omsorgsarbejde (menneskearbejde) Uklare krav, stort arbejdspres, krydspres fra henholdsvis ledelse og brugere, konflikter, chikane, vanskelige brugere. Store emotionelle og perceptuelle krav. Fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejesker, politi, hjemmehjælpere, sosu-assistenter, salg, rådgivning.

 

Coping

Kriser

Definition på en krise: En livssituation hvor ens tidligere erfaringer og lærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan beherske den aktuelle situation.
Der skelnes mellem udviklingskriser og traumatiske kriser.
Udviklingskriser: Hører til det normale liv, fx at flytte hjemmefra.
Traumatiske kriser: Individets psykiske situation i forbindelse med en ydre hændelse i en sådan karakter at den pågældende oplever en alvorlig trussel imod sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller andre livsmål.

Ydre hændelser

Katastrofer: Naturkatastrofer, forlis, krigsødelæggelser.
Tab: Dødsfald, skilsmisser, tab af kæledyr, betydningsfulde ting.
Krænkelser: Fyring, hospitalsindlæggelse.

Forskellige mennesker tillægger de samme hændelser forskellig betydning og vægt.
Ofte er det svært at skelne mellem de tre faktorer.

De fire faser for bearbejdning af traumatiske kriser

Chok.

  • Den kriseramte kan virke helt utilgængelig, ligeglad, lammet og følelsesløs eller hysterisk.
  • Varigheden er fra få minutter til nogle dage.

Reaktion.

  • Fortvivlelse og skyld. Den kriseramtes reaktioner virker overdrevne og er helt opslugte af sig selv og sit tab.
  • Varigheden er 6-8 uger.

Bearbejdning.

  • Bagynder at knytte nye kontakter eller opsøger gamle venner m.m.
  • Begyndende erkendelse af hvad der er sket.
  • Varighede er 6 måneder til 1 år.

Nyorientering.

  • Der kommer sammenhæng i tilværelsen, man kan tale om krisen og livet går videre.

 PTSD – Posttraumatisk belastningsreaktion

PTDS (Post Traumatic Stress Disorder) måles i ICD-10. WHO under FN har oprettet disse kriterier for, hvornår der er tale om ”ægte” PTSD. Der opdeles i akut belastningsreaktion og PTSD.

Den akutte belastningsreaktion kan udvikle sig til PTSD, som kan vise sig efter den akutte belastningsreaktioners symptomer er væk og som en forsinket reaktion på den traumatiske oplevelse.
Et ”karv” for at få denne diagnose er at man skal lide af gentagne, invaliderende genoplevelser af hændelsen, vedvarende undgåelse af elementer fra traumet samt vedvarende symptomer på forøget aktiveringsniveau.

Håndtering af PTSD

  • Psykologisk førstehjælp
  • Aflastningssamtale
  • Psykologisk debriefing