Befolkning og fødevarer

Blackers model for befolkningsudvikling.

Engelsk forsker; modellen er også kaldet Den demografiske transitionsmodel (demografi – læren om befolkning + transition – overgang).

Denne model kan bruges i praksis til at kigge tilbage på hvordan vi udviklede os, eller forud se hvordan u-lande vil udvikle sig.
Overordnet virker modellens tankegang og kan sættes i relief med virkeligheden – specielt efter at demografer tilføjede fase fem.
Figuren aflæses i promille.

3

Fase 1.
– Kendetegnet ved første fase er høj fødselsrate og høj dødsrate.
– Befolkningsvæksten er meget lille og i nogle tilfælde negativ.
Fase 2.
– Kendetegnet her er faldende dødsrate og uændret fødselsrate.
– Det er i denne fase at befolkningstallet stiger mest.
– Den største befolkningstilvækst sker i slutningen af fase to, lige inden fødselsraten begynder at falde.
Fase 3.
– Kendetegnet ved fase tre er at både dødsraten og fødselsraten er faldende.
Fase 4.
– Kendetegnet ved den fjerde fase er at der er fundet en ny balance i både dødsraten og fødselsraten.
– Begge ligger stabilt, men lavt.
Fase 5.
– Denne fase er en tilføjelse som demografer har kreeret til Blackers oprindelige model.
– Kendetegnet ved fase fem er en stigende dødsrate på grund af befolkningens aldersfordeling, mens fødselsraten er faldende eller faktisk er så lav at befolkningsvæksten bliver negativ.

Befolkningstilvækst

  • Forskellen mellem fødselsrate og dødsrate kaldes den naturlige befolkningstilvækst.
  • Væksten er påvirket af ind- og udvandring – dette kaldes den reelle befolkningstilvækst.

Danmark igennem faserne

  • Fase 1.
    • Høj dødsrate og høj fødselsrate. Tilvæksten er lille.
    • Mange dør
    • Høj spædbarnedødelighed.
    • Dårlig hygiejne og ernæring/underernæring.
    • Sygdomme, som udvikler sig til epidemier.
    • Hungersnød i nogle dele af landet, men ikke i andre dele.
    • Dårlig infrastruktur kan ikke transportere mad til de dele af landet hvor høsten slår fejl.
    • Landbrug er det dominerende erhverv. Selvforsyningslandbrug.
  • Fase 2.
    • Lav dødsrate og høj fødselsrate.
    • Såkaldte ”eksplosionsfase”.
    • Bedre ernæring og hygiejne.
      • Kloarkerne blev gravet ned i byerne i stedet for at rendestenene blev brugt.
    • Bedre medicin/medicinsk forskning begynder.
    • Øget landbrugsproduktion.
      • Bedre teknologi, viden, redskaber, udvikling.
    • Begyndende industrialisering.
  • Fase 3.
    • Faldende fødselsrate og faldende dødsrate.
    • I byerne i industrien – urbanisering – ny familiestruktur.
    • Pladsmangel i byerne.
    • Begrænsning på børnearbejde.
    • Børnene overlever så det er ikke nødvendigt at få mange børn mere.
    • Kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, tager uddannelse og får først børn senere i livet. (Ca. 1960’erne)
    • P-piller og fri abort bliver aktuelt og kvinderne vælger nu om de vil have børn nu eller senere.
  • Fase 4.
    • Fødselsraten og dødsraten finder en ny balance.
    • Findes som sådan ikke i Danmark på daværende tidspunkt.
    • Dødsraten og fødselsraten falder begge, men der fødes stadig flere end der dør, så befolkningstilvæksten stiger – lidt, men stiger.
    • En kvinde skal have 2,4 barn for at befolkningen er i vækst.
  • Fase 5.
    • Fødselsraten og dødsraten krydser hinanden.
    • Der dør nu flere end der fødes.

Malthus

Engelsk præst og nationaløkonom, Thomas Malthus.

  • Mente at verdens befolkning ville udvikle sig så eksplosivt, at man måtte gribe ind.
    • Der ville blive for mange mennesker, i forhold til hvor mange fødevarer man kunne producere. Det vil ende i krig, hungersnød og epidemier.
    • Fx at holde de fattige fattige/holde minimumslønnen nede, ville være løsningen på overbefolkning.
    • Senere ægteskaber, seksuel afholdenhed.
  • Modsat mente kritikere at den voksende befolkning ville være en ressource på lang sigt. Flere mennesker ville kunne lave flere fødevarer osv.
  • Desuden fik Malthus ikke ret. Maskiner, teknologi, viden og nye sorter af landbrugsvarer kom til og gjorde det nemmere at høste mere end tidligere.
    • Gødning, kunstvanding, pesticider (sprøjtemidler).

Forskellige mål for fertilitet.

  • Den generelle fødselskvotient.
    • Antal børn pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder pr. år.
  • Den aldersbetingede fertilitetskvotient
    • Antallet af levendefødte børn pr 1000 kvinder pr år i 5 års aldersklasser. 15-19-årige, 20-24-årige, osv. frem til de 45-49-årige.
  • Den samlede fertilitet
    • Det antal levendefødte børn som 1000 kvinder vil føde, mellem 15-49 år, hvis de gør som ”normen” (følger den aldersbetingede fertilitetskvotient) og de ikke dør inden de er 15 eller efter de er 49.
  • Befolkningen er først i ligevægt/balance, når hver kvinde har erstattet sig selv med en pige, samt fået i gennemsnit 2,1 barn i sin levetid.

Befolkningspyramider

  • A svarer til fase 1.
    • Højdødelighed og høj fertilitet, men lille befolkningsvækst.
  • B svarer til fase 2.
    • Høj fødselshyppighed og faldende dødshyppighed. Befolkningen vokser.
  • C svarer til fase 3.
    • Fødsels- og dødsraten falder. Befolkningsvæksten falder.
  • D svarer til fase 4.
    • Fødsels- og dødsraten er lav og befolkningstilvæksten har stabiliseret sig.

2

I-lande og U-lande

  • IMF – International Monetary Fund – international valutafond.
  • HDI – Human Development Index.
1. Verdenslande 2. Verdenslande 3. Verdenslande 4. Verdenslande
I-lande Socialistiske-lande U-lande Fjerde verdensfolk
Industrialiserede lande Kommunistisk

Både u- og I-lande.

Udviklingslande Folk der boede i et område hvor nogle andre nu bestemmer.
Danmark, USA, Vesten Cuba, Sovjet, Kina Uganda, Sydafrika Grønland, indianerlande.
Høj indkomst Høj indkomst Lav/mellem indkomst Lav/mellem indkomst

Fødevarer

  • Hver time dør 1000 mennesker af sult eller sygdomme forbundet med sult.
    • Halvdelen er børn.
  • En tredjedel af danskerne er overvægtig.
    • Hvert år sælges slankeprodukter for mindst 200 mio. kroner i Danmark.
  • I mange lande stiger miljøproblemerne, hvilket vil resultere i at kampen om kunderne, på verdensplan, vil blive mere barsk.
  • Dog findes der solskindshistorier, fx
    • Risbønder i Asien er begyndt at dyrke grøntsager,
    • Kaffebønder i Latinamerika er begyndt at dyrke skyggeplanter.
    • Landmænd i Jylland har sluppet køerne på græs igen.
  • Bedst af alle historierne er dog at der er mad til alle mennesker på verdensplan.
  • Udviklingen af genteknologi kan blive en gevinst for os (også u-landende) uden at udgøre en trussel mod naturen.
  • Den gennemsnitlige fødemængde pr indbygger i verden, steg fra 9.480 kJ pr indbygger om dagen i 1961 til ca. 11.600 kJ ved årtusindeskiftet.
    • Det vil sige at der er nok mad til alle mennesker.
    • Samtidig er verdens befolkning steget knap 3 mia.
  • Problemet er at maden er ulige fordelt.
    • Fx, omregner man energiforbruget til BigMac’s svarer det til at,
      • Gennemsnitsdanskeren spiser seks BigMac’s – hvilket er for meget,
      • Gennemsnitsbonden i Kenya spiser tre BigMac’s – hvilket er for lidt,
      • Nomade i Somalia får under én BigMac – hvilket er meget for lidt.
    • Det er ikke blot landende imellem at der er ulige fordeling, men også indenfor de forskellige lande.
  • Udviklingen i mange afrikanske lande betyder at flere og flere sulter.
  • Udover sult er fejlernæring også et af de mere akutte problemer.
    • to mia. mennesker lider af mangel på mineraler og vitaminer – især A-vitamin, jod og jern.
      • Det medfører sygdomme, som kan resultere i retarderet vækst og hjerneudvikling, nedsat syn, struma, aborter og høj spædbørnsdødelighed.
    • I den modsatte ende af skalaen, er der omkring 1,7 mia. overvægtige mennesker på jorden.
      • De findes særligt i de rige lande, som USA, Grækenland og Kuwait, men faktisk også i fattige lande som Kina.
        • Det er en følge af at deres kost primært består af pasta og friture.
      • Fedme giver også sundhedsproblemer, såsom sukkersyge og hjerteproblemer.
    • Det store forbrug af energi i de rige lande, skyldes at gennemsnitsmennesket spiser fem gange mere dyrisk protein end i u-landende.
      • Omkring 30 % kommer fra animalske produkter i i-landende, hvor det er u-landende kun er 10 %.
      • I Indien spiser indbyggerne kun 4 kg kød om året, i gennemsnit pr indbygger, pga. deres hindureligion.
      • På verdensplan er det samlede kødforbrug steget de sidste 50 år og ligger nu på ca. 40 kg pr. indbygger.

Den grønne revolution

  • Den grønne revolution er et forsøg på at indføre bedre dyrkningsmetoder i u-landende.
    • Den har bidraget til at fødevareproduktionen har kunnet følge med befolkningsvæksten.
    • Den totale fødevareproduktion i de fleste u-lande er fordoblet eller tredoblet siden 1961., men landbrugets produktion pr indbygger er ikke steget, pga. den hurtigt voksende befolkning.
      • På det sidste er verdens kornproduktion pr indbygger begyndt at stagnere.
    • Uanset hvilke prognoser der er for produktionen, vil det stort set ikke ramme os i de rige lande.
    • For u-landende er det en anden snak. Specielt i Afrika, da de går den forkerte vej.
      • Andelen af underernærede børn forventes at falde på verdensplan, bare ikke i Afrika syd for Sahara, hvor der i stedet forventes at ske en stigning.
        • Med mindre der for alvor investeres i landbrug og fødevareforsyninger.
      • Worldwatch Institute udgav for knap 10 år siden en debatbog ved navn ”Hvem vil lave mad til Kina?”
        • Bogen påstod at Kina i løbet af få årtier ville få brug for at importere 200-370 mio. tons korn – hvilket faktisk er mere end hvad der sælges på verdensplan.
        • Det ville få priserne til at stige, hvilket ville gå ud over u-landende.
        • Derudover, hvis kineserne ville drikke mere end to øl, pr indbygger, ville det kræve mere korn end hele Norges kornhøst og hvis de ville spise lige så mange fisk som Japan skulle man fange alle fisk i hele verden.
        • Prognoserne blev senere afvist.
        • Kinas behov for kornimport vil kun ligge på 20-50 tons i år 2020.
        • Dog er det tydeligt, at Kina, som har 22 % af verdens befolkning og kun 7 % af verdens landbrug, vil få problemer med at brødføde sig selv på sigt.
        • Hvert år bliver der 78 mio. flere mennesker, ca. 15 gange Danmarks befolkning.
        • Det vil sige at i år 2050 vil der være ca. 3 mia. flere mennesker, som også skal have mad.

Forskellige dyrkningsmetoder

  • Svedjebrug[3],
    • Landbrugsmetode som er blevet brugt de sidste 9000 år.
    • Tsembagafolket i Papua Ny Guinea afbrænder jorden, for at dyrke deres afgrøder.
    • To år ad gangen.
    • Efterfølgende flytter de hjem, hus og flokken af dyr, til et nyt areal.
    • Kun 5 % af et areal er opdyrket ad gangen.
  • Industrielt landbrug,
    • Bondemand i Danmark kigger på sine grise,
      • Nærmere betegnet den computercentral, som styrer fodringen.
    • Markerne bliver tilført kvælstof og sprøjtet mod ukrudt og skadedyr.
  • Svedjebrug er godt for miljøet/bæredygtigt, men ikke effektivt på lang sigt hvis der skal laves store mængder som skal eksporteres.
  • Det industrielle landbrug vil forurene jorden (gødning i grundvandet) eller mennesker (medicin fra dyrene til forbrugerne), men kan producere langt mere og er derfor mere effektivt for eksport.

Gensplejsning og forædling

  • Gensplejsning, (en forsættelse til den traditionelle forædling, er mere avanceret.)
    • Når mennesker i laboratorier, bygger nye sorter, som er mere modstandsdygtige.
    • Fx, planter som kan leve i tørke, i meget sollys/lidt sollys, meget varme, give mere i udbytte osv.
    • Gensplejsning overskrider videnskaben de grænser som naturen normalt har.
    • generation,
      • Domineret af planter som kunne tåle bestemte sprøjtemidler,
      • Planter som var resistente overfor skadedyr.
    • generation,
      • Ovenstående plus,
      • Indeholder gener som er resistente overfor virus og/eller svampe,
      • Ændrer plantens kvalitet, fx bedre energiværdi.
    • generation,
      • Tolerante overfor tørke, kulde, salt og sur jord.
    • Forædling,
      • Når man dyrker videre på naturens perfekte skabelser
      • Fx, har nogle danske grise nu et ekstra ribben så vi kan få mere kød.

Fordele og ulemper

  • Fordele,
    • Gensplejsede planter har bredt sig og halveret pesticideforbruget og øget udbyttet.
    • Kan forhindre millioner i at sulte og dø, samt fattigdom.
  • Ulemper,
    • De fattige landmænd kan komme i klemme, da det koster at forske og ikke mange er villige til at betale for forskning til et land som ikke har råd til at betale.
    • Der skal betales afgifter for at bruge de nye sorter af gensplejsede produkter.
    • Kan ødelægge den oprindelige natur.
    • Planter kan blive resistente overfor insekter og evt. have problemer med at formere sig – eller modsat.
  • Spildevand er fx kloakker og rensningsanlæg.
  • Hvis nedbør falder over bjerge vil det måske ende som sne/is på toppen og følge sæson og temperaturer før det smelter og løber ned ad bjerget hvor det følger det ”lange kredsløb”.
  • Sidstnævnte er det længste kredsløb.
  • Grundvandet er delt op i to af grundvandsspejlet. Over er det umættede grundvand og under er det mættede grundvand – det vil sige at alle hulrum osv. er fuld af grundvand og der er ikke plads til mere.
  • Potentielfordampning – den fordampning som kunne ske når der er forskellige faktorer som spiller ind.
  • Aktuelfordampning – den fordampning som rent faktisk sker.

Reklamer