Videnskabsteori

  • Videnskabelig viden er objektiv, saglig og upartisk.
  • Gælder for alle mennesker til alle tider.
  • Fungerer som kritisk blik på viden i samfundet.
  • Undersøger hvordan viden produceres og præsenteres korrekt.
Erkendelses kilder

Fornuft mod sanseerfaring (som er empiribaseret)

Erkendelsens grænser

Tro mod viden

Erkendelsens gyldighed

Sand mod falsk. Kan man afgøre/bevise?

Absolutist: Der findes universel viden
Relativist: Der findes mange lige gyldige sandheder.
Skepticist: Der findes ingen sandheder.

Realist: Der er en verden derude, uafhængig af vores verden.
Anti-realist: Fænomenalisme, konstruktivisme, instrumentalisme.

Axion: En grundlæggende påstand, som ikke kan betvivles.
Induktion: En generalisering (gælder for alle). Baseret på sanseerfaring og empiri. Fra iagttagelse til teori.
Deduktion: At udlede. Baseret på fornuftserfaring og rationalisme. Fra teori til iagttagelse.

1.1.1        Karl R. Popper

Østrig/engelsk filosof, 1902-1994.

  • Kritisk rationalist
  • Realist
  • Tilknyttet gruppen ”De logiske positivister” – deres mål var at finde et demarkationskriterium [1]
    • Alle de logiske positivister er empirister.
  • Videnskabelige teorier skal kunne bekræftes ved erfaring. Popper mener dog at falsificering går forud for verificering.
  • Ville skille ægte viden fra pseudoviden.
  • Mente at man skulle finde falsifikationer frem for verifikationer, som de logiske positivister mente.
  • Man skal kunne modbekræfte en teori, da man ikke kan bekræfte/bevise en teori.
  • Gisninger og gentagelser var Poppers ide om hvordan man kunne be-/afkræftet. Han gik efter ”trial and error”-princippet.
  • En videnskabelig teori kan skelnes fra en pseudovidenskab teori ved at kunne falsificeres.
  • Kumulativ proces: Påstand efter påstand, bygget på og på til noget ikke kan falsificeres.

1.2      Vigtige begreber

  • Verifikationsprincip, sandheder skal kunne bevises ved at opstille hypoteser som skal kunne bevises.
  • Induktionsproblem, det bliver et problem når man generaliserer uden at tage højde for situationen. Dette vil aldrig blive 100% ægte viden.
  • Demarkationskriterium, når der er en grænse mellem ægte videnskab og pseudovidenskab. Man finder et kriterie som kan skille/afgrænse ægte videnskab fra pseudovidenskab.
  • Falsifikationverifikation, noget som skal kunne bevises falsk – noget som skal kunne bevises sandt.
  • Hypotetisk-deduktiv metode, også deduktion, man opstiller en hypotese og undersøger det efterfølgende i felten.

1.2.1        Thomas S. Kuhn

Amerikansk videnskabshistoriker, 1922-1996.

  • Beskæftiger sig med videnskabens revolutioner,
  • Mener at Antikken er den normale videnskab. Den fælles forståelse for verden, kaldes paradigme[2], dvs. det samme mønster som alle tager udgangspunkt i.
  • Mener at Klassisk er anomalisk, dvs. noget der ligger udenfor det normale.
  • Ifølge Kuhn afløser nye paradigmer de gamle. Dog er de inkommensurable, dvs. usammenlignelige.
  • Paradigmeteorien indeholder videnskabelig og erkendelsesmæssig relativisme. Dvs. at vi aldrig kan bevise en teori er absolut sand, da tider og paradigmer altid vil ændres.
  • Videnskab bevæger sig ikke fremad, da paradigmer ikke kan erstatte hinanden eller sammenlignes. Dog vil en lille del af paradigmet måske følge med, fx lægevidenskab, økosystemer, viden generelt.
  • Når teorier ikke kan sammenlignes (relativist) kan man ikke vurdere hvilket paradigme det er ”rigtigst”.
  • Kritikken er, at ens egen teori er relativ dvs. ikke absolut sand.
    Paradigmer kan også på nogle måder sammenlignes.
    Mener at man ikke kan iagttage noget uden at have en teori om det. Kritikere mener at der findes teorineutrale data – det mener Kuhn ikke.

1.3      Socialkontruktivisme/Konstruktivisme

Realister overfor konstruktivist. (Instrumentalist. Vores teorier er oprettet for at forstå verden)

Bruno LaTour, konstruktivist (1947-).

  • Meget kontroversiel.
  • Hvis man ikke har opdaget noget (fx Amerika, sorte huller) så eksisterer det ikke.

1.3.1        Konstruktionisme

Der findes to former for konstruktivisme:

  • Viden som erkendelse – det vi ved om verden er konstrueret ud fra sprog og iagttagelser.
  • Virkeligheden i sig selv – er den konstrueret? Det vil sige; Når man opdager ting har man konstrueret det.

Konstruktivisterne ser verden som følger: mennesket som sociale fællesskaber – dette opbygger viden – hvert trin man kommer igennem er noget man selv har konstrueret.
Realister ser verdens som følger: Elementarpartikler (det alt er bygget af) – atomer – molekyler – celler – organer – organismer – grupper – samfund. Konstruktivisterne ser det modsat.

Viden er noget vi konstruerer/sandhed er noget vi skaber.

1.3.2        Sproget

Sproget spiller en altafgørende rolle for vores erkendelse. Vi kan kun opleve og forstå verden gennem sprog. Sproget er en social størrelse skabt af historiske og kulturelle processer. Derfor er vores erkendelse også skabt af historiske og kulturelle processer.

Magtforholdet beslutter hvem der har ret – den der kan argumentere bedst og overbevise flest har ret.

1.3.3        Kritik af konstruktivismen – Favrholdt

David Favrholdt (dansk filosof): naturen/virkeligheden bestemmer hvordan begreberne skal bruges i forhold til hinanden. Fundamentalsproget er fælles for alle. Dette er sproget som eksisterer som en del af den fysiske virkelighed. Den fysiske virkelighed eksisterer før sproget. (fx en hund eksisterer før den har fået navnet/titlen hund.)

Al videnskab bliver med tiden relativ, dvs. hele vores erkendelse bliver relativistisk. Derudover er konstruktivisterne imod ”common sense”.

1.3.4        Evolutionslære vs. kreationisme

Ifølge kreationisterne er Darwins evolutionslære blot en teori.

Richard Dawkins – engelsk evolutionsteoretiker, stor modstander af kreationismen.
En definition på en teori, er et system af påstand der redegør for fakta om verden. En anden definition er at en teori er en hypotese/formodning om noget.

[1] Der er en grænse mellem videnskab og pseudovidenskab.

[2] En samling af grundværdier, som alle er enig om er de rigtige.