Politisk filosofi

 

Polis Bystat    
Demokrati Demos =folk

= folkestyre

Demonstration, dvs. noget folket gør  
Politiske ideologier En samling af ideer Utopier,

Ideal-samfund,

Man har et mål, som man søger samfundet hen imod

Hvilke styreformer,

Demokrati,

Diktatur

Frihed vs. lighed Mere filosofisk/ideologisk/teoretisk end politisk,

Hver sin fløj – venste/højre

   
Statskunst Forskellige statsteorier Hvordan adskiller staten sig fra samfundet  
Politik Processer Hvilke institutioner/ministerier Hvilke embedsværk skal være tilknyttet de forskellige ministerier

1.1      Platon

  • Platon var anti-demokrat. Blandt andet fordi demokratiet henrettede Sokrates – hans lærer.
  • Han mente at der i stedet skulle være filosof-styre, samt klasseopdelt samfund. Samfundet skulle opdeles i tre – de erhvervsdrivende, vogterne og filosofferne.
Samfundsklasse Erhvervsdrivende Vogterne Filosofferne (de der bør regere)
Del af mennesket/styres af Drifterne Vilje Fornuft
Dyd Betænksomt mådehold Mod Visdom
  • Den godes ide, forklaret som et hierarki hvor de gode og kloge er øverst, ting og dyr under og fænomener nederst.
  • Dette kan forklares med hulelignelse, hvor man ”flytter sig ud af hulen” ved hjælp af uddannelse.
  • Idelæren/ideviden, Platon bruger ordet ”ideer” som almene begreber.

1.1.1        Platon og hulelignelsen/hulebilledet

  • De fleste mennesker sidder fanget i en hule og ser kun verden var et begrænset perspektiv.
  • Flytter man sig ud ad hule (ved hjælp af uddannelse), får man større perspektiv/indsigt.

1.1.2        Kritik af Platon

  • Platons ide er ren spekulation uden hold i virkeligheden.
    • Han er metafysiker. Man kan hverken måle, veje eller bevise noget.
  • Platons ideer er for abstrakte. Politik er konkret.
  • Platons stat kan minde som fascisme og nazisme samt kommunisme.

1.2      Linjebilledet

  • Ideen om den værensmæssige side og erkendelsernes verden.
  • Der findes ideernes verden og fænomenernes. Ved hjælp af fornuften kan man se ideerne og ved hjælp af sanserne kan man se fænomenerne.
Den værensmæssige side   Den erkendelsesmæssige side
Ideernes verden
Den godes ide <-> Erkendelse ved ren filosofisk tænkning
Ideerne (fx ideen om en hest) <-> Erkendelse ved fornuft
Fænomenernes verden
Sansbare fænomener (fx en hest) <-> Tro
Billeder og skygger <-> Indbildning

1.3      Thomas Hobbes

1588-1679

  • Mener at samfundet ikke bør leve i naturtilstand. Det vil sige, alles kamp mod alle.
  • I stedet for bør man etablere en suverænitet, det vil sige, magten til en/en gruppe mennesker.
  • Denne magt skal regere, lovgive og dømme – som vi kender det i dag.

1.4      John Rawls

1921-2002

  • Man kan retfærdiggøre ulighed, hvis det resulterer i at de fattige får mere (af de rige).
  • Retfærdighed i form af fairness.
    • Det vil sige, rimelighed, men hvordan skaber vi det retfærdige samfund?
    • Retfærdighed i to principper – frihedsprincippet og differensprincippet.
  • Robert Nozick – hvordan fordeles goderne retfærdigt (fordelingsretfærdighed)?

Også kaldet distributiv retfærdighed.

1.4.1        Den oprindelige position og uvidenhedens slør

  • En hypotetisk situation.
  • Folket er frie, lige og rationelle og under uvidenhedens slør. De må ikke vide hvilken position de har i samfundet.
  • Disse folk må derfor selv skabe principperne for det retfærdige samfund.
  • Uvidenhedens slør er, når folket ikke ved hvor man bliver placeret/hvad man selv får ud af det.
  • Frihedsprincippet, giver folk mulighed for at deltage i det samfund de vil.
  • Differensprincippet, deltagerne i den oprindelige position, bør stræbe efter at søge lighed, sådan at der er balance i samfundet. Alle skal have de samme muligheder og chance for at opnår det samme.
    • Er der ulighed i samfundet, skal det være til de fattigstes fordel.

1.4.2        Uvidenhedens slør

  • Kage-teori.
  • Man vælger ud fra at man ikke ved hvad man selv får ud af det – derfor vil man ofte vælge ens for alle.
  • Rawls selv, hører til den midterste søjlegruppe.

 

 

1.5      Naturtilstanden

  • Naturalist -> naturret, retten til eget liv -> naturlov, søg freden -> kontrakt, den fælles overenskomst/kontraktteori/social kontrakt -> suveræne uindskrænket magt
  • Naturtilstand kan betegnes som ”alles kamp mod alle”.

1.6      Verdensborgeren (Kemp)

  • Verdensborgeren er en person, som er bevidst om andre personers tilstedeværelse. Ifølge Peter Kemp, er det en ide om at mennesket er et fornuftsvæsen, der har et fællesskab med andre fornuftsvæsner – på trods af landegrænser, kulturer og politik.
  • Alle er fornuftige væsner,
    • Derfor kan man lave et universelt fællesskab.
    • Dansk filosof Peter Kemp (1937-)
      • Humanismen (menneskets værdighed)
    • Verdensborgeren som et pædagogisk mål,
      • Kosmopolit[1]
      • Som verdensborger må man stå sammen om problemer som,
        • Klima,
        • Det finansielle netværk – rekruttering uddanner, leder og tager beslutninger på tværs af grænser.
        • Forståelse og respekt på trods af kulturelle forskelle.
        • Bæredygtighed.

[1] En der bor i kosmos