Mennesket

1.1.1        René Descartes

Fransk filosof (1596-1650)

  • ”Jeg tænker, altså er jeg til.” – ”Cogito ergo sum.”
  • Jeg tænker/tvivler, derfor eksisterer jeg. Dette mener Descartes er bevis for at sjælen findes – men kun éns egen, da man kun ved at man selv tænker og ikke ved det om alle andre.
  • Gud eksisterer ifølge Descartes – gud har skabt verden, derfor er Gud fuldkommen.
    • Gud har skabt mennesket, derfor er mennesket ufuldkommen.
    • Det ufuldkommene kan ikke skabe noget fuldkomment.
  • Grundlægger af moderne filosofi – gør op med middelalderens teologi
  • Følger rationalismens retning.
  • Ved hjælp af fornuft kan man forstå og opfatte verden.
  • Dualistisk forståelse[1]
    • Mennesket er et væsen, som tilhører to verdener
    • Sjælen og det legemlige
    • Der skal være overensstemmelse mellem de to for at forstå den objektive sandhed om verden.
    • Det dualistiske menneske kan deles op i to:
      • Tænkning, fornuft, sjæl, psyke, bevidsthed, opleve, fri vilje, personlighed – uden fysisk tilstedeværelse/det spirituelle. Det eksisterer men man ved ikke hvor.
      • Legeme, materiel, fysiske, atomer, partikler – fysisk tilstedeværelse/det materielle.
    • Den metodiske tvivl – kan man stole på sine sanser?
      • Illusioner, drømme og onde dæmoner.
      • Illusioner: Erkendelse via sansning kan være en illusion. Fx, man ser noget på afstand, men tæt på ser det anderledes ud = ens sanser har bedraget én.
      • Drømme: Når man drømmer, ved man ikke at man drømmer. Kan man være sikker på at ens virkelighed ikke er en drøm?
      • Onde dæmoner: Alt hvad vi ser og tror er sandt, er noget en ond dæmon har plantet i vores hjerner.
    • Determinisme – er vi forudbestemt til at handle og opføre os på bestemte måder? Her tror man ikke på at mennesket har fri vilje (Ikke nødvendigvis Descartes holdning/mening)

1.1.2        Nietzsche

Friedrich Nietzsche, tysk filosof (1844-1900)

”Viljen til magt”, ”herre/slavemoral”, ”Gud er død” og ”overmennesket”. Også ”Nihilisme” er et nøgleord der må tillægges Nietzsche. Nihilisme betyder ”uden værdi”, dvs. der er ikke nogle absolutte værdier, men mennesket må selv finde frem til hvad det finder værdifuldt.
Aktiv nihilisme er når man mener at der findes moralske værdier – fx skabelsestrang, det at udfolde sig, herreværdier (modsat slaveværdier).

Han kritiserer fornuften (opfundet af dualismen (den todelte verden)). Den intellektuelle verden er bedre og mere virkelig.

Mennesket skal have viljen til magt – kreere noget, udfolde noget, viljen til at gøre noget selv (eksistentialisme). Der eksisterer kun det vi har i verden – en urkraft som gør at vi altid kan udvikle os. Et ”overlevelsesinstinkt”. Menneskets trang til at handle (altså en naturalist). I forlængelse af Nietzsches teori om overmennesket – et menneske som udfolder disse instinkter.

3 kulturkritikere: Darwin (biologi), Freud (psykoanalyse) og Nietzsche.

1.1.2.1       Kritik

Er det hans ide om overmennesket, som er dét samfundet vil have? Hvert menneske, sin lov. På den måde vil et samfund ikke kunne fungere.

Nietzsches filosofi kaldes perspektivisme. Dvs. man ser aldrig fra Guds perspektiv. Derfor er hans egen filosofi også relativ, eftersom han proklamerede at Gud er død.

Nietzsches filosofi har ingen argumenter, begrundelser eller logik. Det er blot skrevet poetisk med en masse billedsprog. Ingen Logos – masser Patos.

1.2      Eksistentialisme

Man fødes og dør – imellem må man finde en mening med sit liv.
Et af disse grundvilkår er angst, da man på forhånd ikke har nogle mål, foruden dem man sætter for sig selv. Dog har man valget, dvs. man har selv mulighed for at vælge til og fra og forme sit liv som man ønsker.

1.2.1        Jean-Paul Sartre

Fransk filosof (1905-1980)

  • Eksistentialist
    • Mennesket som frit væsen – kan selv og må selv vælge til og fra i sit liv.
  • Sartre er kendte for at mene at menneskets eksistens kommer før dets essens. Dvs. man er ikke på forhånd defineret, men formes af de valg man træffer.
  • Eftersom gud ikke eksisterer, må der være mindst ét væsen, hvor eksistensen går forud for essensen. Dvs. et væsen som eksisterer uden begreb.
  • Mennesket eksisterer først og får derefter begrebet ”menneske”.
  • Eksistentialismens første princip er at mennesket ikke er andet end hvad det gør sig selv til. Dette kan have noget at gøre med det frie valg som mennesket hele tiden står og vil stå overfor. Man er hvad man gør sig selv til – intet andet.
  • Menneskets opgave er at være ansvarlig for sin fremtid og sine valg. Man er kun ansvarlig for sin egen individualitet.
  • Sartres moral kaldes situationsetik, dvs. man må vælge ud fra situationen.

1.2.1.1       To slags væsner, ifølge Sartre

  • Mener at mennesket er væsensforskelligt.
  • Fx en sten. Stenen og mennesket er to slags væsner.
    • Stenen er væren-i-sig og mennesket er væren-for-sig.
    • Det vil sige at ”i-sig er legemet og ”for-sig” er sjælen – som en sten jo ikke har, men mennesket har.

1.2.2        Søren Kierkegaard

Dansk filosof (1813-1855)

  • Betragtes ofte som ophavsmanden til eksistentialisme.
  • Livet består af valg – disse valg former os som mennesker.
  • Kierkegaard mener at det er bedre at leve etisk (moralsk rigtigt), frem for æstetisk (sanse- og nydelsesmæssigt) – dette kaldes også for normativt.

1.2.3        Myten om Sisyfos, af Albert Camus

Albert Camus, fransk eksistentialist (1913-1960).

[1] Der eksisterer to slags substanser i verden