Logik og argumentation

Logik = de formelle regler for enhver tænkning.
Erasmus Montanus,
“En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!”

1.1.1        Udsagn

  • Kan defineres som en dom, hævdelse eller et postulat.
  • Udsagn kan være falske eller sande.
  • Udsagn kan være normative, det vil sige være en
  • Består altid af et subjekt og et prædikat.
  • Fx, jorden er våd, bilen er grøn.
  • Her kan man afgøre om det er sandt eller falsk.
  • Disse udsagn kaldes deklarative udsagn.
  • Der findes tre former for deklarative udsagn.
  • Tautologiske udsagn,
    • Udsagn, der ikke benægtes uden selvmodsigelse, er altid sande.
    • Fx, alle ugifte mænd er ungkarle, hvis Lene er død er hun ikke i live.
  • Kontradiktoriske udsagn,
    • Logiske selvmodsigelser, der per definition er nødvendigt falske.
    • Fx, ægtemænd er ugifte, Anders har langt hår men er skaldet.
  • Kontingente udsagn,
    • Udsagn, der kan benægtes uden selvmodsigelse.
    • Udsagn som både kan være sande og falske uden at ende i selvmodsigelse.
    • Fx, Donald Trump er USA’s præsident, Nicklas Bendtner er en fantastisk fodboldspiller.

1.1.2        Syllogisme

Græsk – syllogimos, betyder beregning eller slutning.
Syllogisme består af tre sætninger – to præmisser (en oversætning og en undersætning) samt en konklusion.
Fx, Alle mennesker er dødelige. Alle elever er mennesker. Ergo: Alle elever er dødelige.

Klassisk logik stammer fra Aristoteles.
Moderne logik er en videreudvikling af den klassiske – primært udviklet i 1900-tallet.  

I syllogismelæren undersøger man argumenters gyldighed. Ethvert argument skal kunne omskrives til syllogismeform.

Eksempel
Lærere er, ligesom alle andre mennesker, ikke ufejlbarlige.
Omskrevet kunne man skrive argumentet således,
Præmis 1 (P1): Alle mennesker er fejlbarlige.
Præmis 2 (P2): Alle lærere er mennesker.
Konklusion (K): Alle lærere er fejlbarlige.

Hvis både præmis 1 og 2 er sande, er konklusionen også sand.

Gyldige/ugyldige argumenter samt holdbare/uholdbare argumenter
Hvis konklusionen følger med nødvendighed af præmisserne.

Holdbar – hvis slutningen er gyldig og præmisserne sande.
Uholdbar – hvis slutningen er ugyldig og præmisserne falske.
Alle ugyldige er også uholdbare.

Fx, gyldig, men uholdbar,

  • Alle danskere er lyshårede,
  • Alle fodboldspillere er danskere,
  • Alle fodboldspillere er lyshårede.

Fx, ugyldig og uholdbar,

  • 000 mennesker kan ikke tage fejl,
  • Jonas kan tage fejl,
  • Jonas er amerikaner.

Fx, gyldig og holdbar,

  • Alle mennesker er fejlbarlige,
  • Alle lærere er mennesker,
  • Alle lærere er fejlbarlige.
Begreb Forklaring
Syllogisme Består af mindst to præmisser og en konklusion og er en omskrivning af et logisk argument.
Præmisser Betingelser som man slutter ud fra. De er sande eller falske.
Konklusion Det, der sluttes til ud fra præmisserne.
Gyldighed Et argument er gyldigt hvis præmisserne med nødvendighed fører til konklusion.
Holdbarhed Et argument er holdbart hvis argumentet er gyldigt og præmisserne er sande.

1.2      Filosofihistorisk oversigt

Emne, middelalder.

  • Start 529 – lukning af Platons akademi, lukket af kejser Justinian.
  • Middelalder – rekonstruktion for det tabte.
  • Sker indenfor de kirkelige institutioner.
  • Viden består af de 7 frie kunster,
    • Logik,
    • Grammatik,
    • Retorik,
    • Geometri,
    • Aritmetik,
    • Astronomi,
  • Slaveri blev afskaffet.
  • Epistémé – det teoretiske liv.
  • Techné – det praktiske liv.
  • Både den troende og filosoffen stræber efter det hinsides.
    • Platon og Aristoteles.
    • Autoritative kilder – kilden har altid ret, (Aristoteles og Biblen).
  • Filosofi bliver teologisk og forbliver teoretisk.
    • Sandhed skal findes via fornuft og logik.
  • ”Hvis virkeligheden består af en række begivenheder, der er hinandens årsager og virkninger, må virkeligheden enten være uendelig, dvs. uden en begyndelse, eller også må den være endelig og dermed forårsaget af noget, som forårsager virkeligheden, men som ikke selv er forårsaget af noget andet.”

1.2.1        Aristoteles

Filosof, 384-322 fvt.

  • Dydsetik
  • Optaget af spørgsmålet om det gode liv.
  • Godt og lykkeligt liv hænger sammen med at være og handle etisk.
  • Vil opstille retningslinjer for at alle mennesker kan leve et godt og lykkeligt liv.
  • Mener at menneskets fornuft kan lede os i den rigtige retning.
  • Empirist – sanseerfaring.
    • Tankerne dukker op igen i renæssancen, i oplysningstiden og videre til naturalismen og positivismen (naturvidenskab).
  • Aristoteles største ambitiøse projekt havde som mål at give en fuldstændig beskrivelse af verden.
  • En af de vigtigste tænkere i menneskets historie.
  • Elev på Platons akademi i næsten 20 år.
  • Grundlagde sin egen skole efter Platons død – Lykeion.
  • Senere hen blev han lærer for den makedoniske konge Alexander den Store.
    • Måtte efterfølgende flygte til Euboia hvor han døde et år efter.
  • Mange tekster er forsvundet, men de som er bibeholdt er inddelt i tre kategorier,
    • Logik og metafysik[1]
    • Naturfilosofi og naturvidenskab
    • Etik, politik og kunst
  • Blandt de første til at udvikle biologien.
    • Historia Animalium.

 

 

[1] Det som er over fysikken. Det vi ikke kan måle, tælle og veje.
Fx den religiøse verden (Gud, engle, sjæl, bevidsthed, paradiset).