Etik

Etik – græsk ethikós, betyder sædvane eller ”måde at handle på”. Der skeles til tider mellem moral og etik, men det handler ofte om det sammen: Hvad er det rigtige at gøre?

1.1      Hvad er etik?

  • Moral – regler for adfærd, normer, værdier, holdninger
    • Det moralske kompas, ”indstillet” fra barndommen.
  • Etik – begrundelser for hvorfor der er de regler
    • Alle kan svar ja eller nej,
    • Er kulturelt bestemt,
    • Mere grundlæggende
  • Værdier, hvad er godt? Hvad er ondt? Hvad er dårligt?
  • Handlinger/normer, hvad gør vi? Hvad er
  • Holdninger/idealer/egenskab, tillid, høflighed, tryghed, beslutsomhed, udholdenhed

1.2      Moral

  • Det der er det sædvanlige/vaner.
    • Skik og brug
  • Hvad er etiks korrekt?
  • Drab? Abort? Dødshjælp? Krig?
  Eksempel Etikken er udtryk for
Moralobjektivisme Kristendom Guddommelig åbenbaring
Stoicismen

Naturretsfilosofi

Den evige lov i univers og natur
Utilitarismen Rationel beregning eller intuition
Evolutionismen Den naturlige selektion
Moralsubjektivisme Sofismen

Logisk positivisme

Personlige følelser
Moralrelativisme Marxisme Historien
Værdinihilisme Nietzsche Menneskets vilje

1.3      Pligtetik

En handlings moralske værdi afhænger af, om handlingen er af en bestemt type eller ej. Det afgørende er handlingens type og det bagvedliggende sindelag, mens handlingens konsekvenser er helt eller delvist underordnede. Pligtetik kaldes også deontologisk etik.

1.3.1        Kant og pligtetik

Immanuel Kant, mente at mennesket er et fornuftigt væsen. Kant ses som filosofiens grundlægger. Fortaler for fornuft, morallov, pligt og god vilje.
Mennesket kan indse moralloven[1] pga. fornuften.

  • Mennesket vil handle i overensstemmelse med disse love af respekt for dem.
  • Mennesket udviser god vilje når vi ved hjælp af fornuft indser de moralske love – som gælder for alle.
  • Mennesket er et fornuftigt væsen, da indse moralloven (pga. fornuften.).
  • Altid mennesket før dyrene,
    • Mennesket er fornuftigt, dyrene er ikke.

1.3.2        Moralloven

  • Loven som kan fortælle os hvordan vi skal handle i forskellige moralske situationer.
  • Fundamentet for alle moralske ”love”.
    • Fx – en mand falder om på gaden og man yder førstehjælp. Desværre resulterer dette i at manden dør, men man bliver ikke anklaget for mord, da man handler med god vilje, da intentionen netop var at redde manden.
  • Kategorisk imperativ (den ene version) vil sige at det er personens absolutte pligtbud,
    • Reglen for dine/egne handlinger skal kunne gøres til almen lov,
    • Hvis jeg må slå en mand på gaden, må han også slå mig – ellers er det moralsk ukorrekt.
  • Kategorisk imperativ (den anden version)
    • Mål og middel – alle skal behandles som mål i sig selv og ikke kun som middel til at nå målet.
    • Mennesket skal altid behandles som mål i sig selv, aldrig kun som middel.
    • I moralske spørgsmål må man ikke bruge andre som middel for at opnå et middel,
      • Fx – man må ikke stjæle fra butikker (middel) for at give til de hjemløse (selvom tanken er etisk god – altså at fodre de sultne).

1.4      Konsekvensetik

I konsekvensetik findes to retninger: Handlings- og regelutilitarist.

  • Utilitarisme betyder nytteværdi. Det etisk rigtige, vil være det, som frembringer mest lykke

1.4.1        Handlingsutilitarist (Bentham)

  • Bentham er handlingsutilitarist,
    • Den etisk rigtige handling er den, der i situationen frembringer den største samlede sum af lykke, for flest mennesker.
  • Den rigtige handling er den der giver de bedste konsekvenser/ frembringer lyst, lykke, positivitet og glæde.
    • Fx – vi nedlægger 200 arbejdspladser ét sted, for at oprette 400 et andet sted.
  • Lighedsprincip: Så vidt muligt, skal alle tages hensyn til/med i beregningen.
  • Lykkekalkule: Man beregner hvilken handling der kan frembringe mest lykke for at tage den mest moralske rigtig beslutning.
    • Den rigtige handling er den der
      • Benthams lykkekalkule – antal, varighed, sandsynlighed for at noget sker og intensiteten.
      • Udregner man disse fire faktorer kan man regne ud hvad der er det bedste at gøre/vælge, indenfor konsekvensetik.
    • Bentham fokuserer på kvantiteten af lystoplevelser.

1.4.2        Regelutilitarist (Mill)

  • Mill er regelutilitarist,
    • Man skal ikke vurdere om det er etisk rigtigt ud fra den enkeltes handling, men konsekvenserne af de overordnede handlinger.
  • Fortaler for en utilitarist etik, dog i den form der hedder hedonisme[2].
    • Der findes forskellige kvalitet af lystoplevelser, nogle er mere værd end andre.
    • Mill fokuserer på kvaliteten af lystoplevelser.
    • Kunstneriske og intellektuelle oplevelser er mere værd.
  • Man tager beslutninger på baggrund af erfaringer af beslutninger som har givet positive konsekvenser.

1.4.3        Kritik af konsekvensetik

  • Det er umuligt at udregne konsekvenser
  • Denne kan bruges til at tillade normer som vi ellers er imod,
    • Fx det er forkert at slå ihjel, men abort og krig er ok?
  • Hvad vælger man, hvis konsekvenserne/valgene er lige gode?

1.5      Dydsetik (Aristoteles, senere Hursthouse)

Dydig: at man som person er i stand til at kende forskel på hvilke handlinger der er rigtige og hvilke der er forkerte.

  • Handlingen er kun rigtig hvis det er en handling, som en dydig person vil gøre. (Hursthouse)
  • Er man i tvivl, må man spørge en anden (som man synes er dydig).
  • Fokus på personens karakter, ikke handlingerne.
    • Ærlighed, barmhjertighed, troskab osv. (oprindeligt sagt af Aristoteles)
  • Det gode liv er lykkeligt, hvis man kan være og handle etisk rigtigt, hvilket gøres via vores fornuft og erfaring. (Aristoteles)
Den dydige person
For lidt Dyden i midten For meget
Fejhed Modighed Dumdristighed
Eftergivenhed Mildhed Hidsighed
Nærighed Gavmildhed Ødselhed
Afholdenhed Mådehold Tøjlesløshed
Forsagthed Storsind Forfængelighed

1.5.1        Global etik (Singer)

”Hvis du ikke hjælper andre (giver penge til nødhjælp fx), så gør du noget forkert.”

  • Hvis man kan undvære noget, bør man i stedet give det til en fattig – så har man gjort noget etisk godt.
  • Hvis man prioriterer sig selv og sit luksus højere, så er man et dårligt etisk menneske.

[1] Loven som kan fortælle os hvordan vi skal handle i moralske spørgsmål.

[2] Hedon = lyst på græsk.