Analyse af folkeviser

Læs folkevisen grundigt igennem med henblik på at forstå handlingen

  • Hvem taler hvornår?
  • Hvad sker der?
  • Hvad er situationen?
  • Hvordan udvikler den sig og hvordan slutter den?

Hvordan er visen komponeret?

  • Ydre – hvor mange strofer af hvor mange linjer, omkvæd, rim.
  • Indre – hvilke hovedafsnit falder handlingen i?

Hvad er temaet?

  • Er der en konflikt?

Hvilken type vise er der tale om?

  • Riddervise: Foregår i adelsmiljø og omhandler realistiske temaer,
  • Tryllevise: Indeholder overnaturlige væsner
  • Historiske viser: Om historisk kendte personer
  • Kæmpeviser: Fra den nordiske mytologi
  • Skæmteviser: Morsomme, ofte småsjofle

Hvilket miljø befinder vi os i? (begrund)

Hvordan karakteriseres personerne? (begrund)

Hvad betyder omkvædet?

Hvad er budskabet?

Typiske folkevisetræk/genrekendetegn

  • Det er lyrik, men viserne blander de tre hovedgenrer
    • Episke fordi de er fortællende der er en handling,
    • Dramatiske fordi man hører hvad de siger, som fra et manuskript,
    • Lyriske fordi omkvædet formidler en stemning.
  • Syrebadsteknikken: Alt unødvendigt er ætset bort.
  • Faste vendinger, meget få karakteriseringer, men formelsprog: væn en mø, det røde guld osv.
  • Handling ikke tanker beskrives, sjældent indre synsvinkel.

Visernes overlevering.