Analyse af dokumentar

Dokumentar

Definitionen på en dokumentarfilm er ”En film som er bestående af scener og fakta fra det virkelige liv.”
Der findes fem former for dokumentar samt en genre som ”gør grin” med dokumentargenren. Hver gren har hver deres virkemåder og måder hvorpå dokumentaren opfattes og forstås på.
Genretræk for alle fem undergenrer er autentiske personer og miljøer, sande historier samt ingen tilbageholdelse af viden.

  1. Den dybdeborende/deltagende dokumentar
    • Den dybdeborende dokumentar efterforsker et givent emne, ofte for at afsløre magtmisbrug. Her arbejder journalisterne af og til ‘under cover’ med skjult kamera, andre gange laver de konfrontationsinterviews, hvor de konfronterer magthavere, industrifolk og politikere med ubehagelige facts.
  2. Den observerende dokumentar
    • Den observerende dokumentar skildrer private oplevelser, som ellers ikke ville komme til offentlighedens kendskab. Her følger vi kendte og ukendte personer i afgørende begivenheder eller hverdagssituationer. Kameraet er mest registrerende, og kameraholdet forsøger at gøre sin egen tilstedeværelse så usynlig som muligt. Det vil overvejende være fakta-koderne, der anvendes i den observerende dokumentar.
  3. Den poetiske dokumentar
    • Den poetiske dokumentar er en kunstnerisk dokumentar med fokus på det æstetiske udtryk. Den poetiske dokumentar ligner poesi derved, at filmen har en rytme og et flow, som giver den et poetisk løft, samtidig med at den skildrer en virkelighed, som kunne skildres fra helt andre vinkler.
  4. Den dramatiserende dokumentar
    • Den dramatiserende dokumentar handler om, at begivenheder bliver rekonstrueret eller iscenesat, sådan at de virker autentiske.
  5. Den iscenesættende dokumentar
    • Den iscenesættende dokumentar handler om, at begivenheder bliver rekonstrueret eller iscenesat, sådan at instruktøren deltager aktivt som en af de medvirkende. Målet er at skaffe sig adgang til og få indblik i en hemmelig, utilgængelig verden, eventuelt ved brug af skjult kamera eller forklædning. I denne dokumentartype, lægges der ikke vægt på̊ æstetik: Her er der typisk dårlig lyd, high key-belysning, og kornede uskarpe billeder i uskønne perspektiver.
  1. Mockumentary
    • En mockumentary gør grin med/driller og efterligner en dokumentar. Modtageren ved som regel godt at det ikke er en ægte dokumentar, da flere elementer kan spille ind og modsige virkeligheden – dog fremstår mockumentary som en dokumentar og modtageren kan have svært ved at tolke hvad der er fakta og hvad der er fiktion.

Dokumentarens fortælleformer findes på fire måder. Man skal dog huske at have i mente, at en dokumentar sagtens kan følge bølgemodellen som vi kender fra fiktionsfilmverdenen.

  1. Den autoritative fortælleform
    • Den alvidende fortæller, som kan springe mellem tid, sted og personer og guide seeren igennem dokumentaren.
  2. Den observerende fortælleform
    • Fluen på væggen. Sjældent voice over eller en hørbar interviewer. Seeren får fornemmelsen af, at han ser på den rene virkelighed.
  3. Den interaktive fortælleform
    • Her optræder fortælleren både på lyd og billede. Seeren bliver guidet af fortælleren, som kan henvende sig direkte til seeren fx via spørgsmål.
  4. Den poetiske fortælleform
    • Følelser og stemninger er langt mere dominante end de stærke argumenter og den kritiske journalistik. Det lyriske og poetiske kan være med til at udviske grænserne mellem fakta og fiktion.

Filmiske virkemidler

  • Frame
    • Enkeltbilledet på en filmstrimmel – hvert sekund af en film indeholder 24 frames.
  • Indstilling
    • En ubrudt kameraoptagelse, hvor der ikke klippes.
  • Scene
    • En række indstillinger der tilsammen udgør et mindre handlingsforløb, der foregår i samme tid og sted.
  • Sekvens
    • En række scener der tilsammen udgør et større, afsluttet handlingsforløb med spring i tid og sted.

Billedbeskæring

Den afstand tilskueren oplever at kameraet har. Jo tættere på, des mere detaljeret kan vi se og aflæse personens følelsesmæssige udtryk og jo længere væk, des mere kan vi se helheden og motivets omgivelser.

  • Det ultranære billede
    • Helt tæt på detaljerne fx et øje eller en mund. Det skaber spænding og bestemte forventninger om en person.
  • Nærbillede
    • Typisk et ansigt eller en genstand. Nærbilledet kan aflæse følelser og fornemme hvordan personen har det.
  • Det halvnære billede
    • Her ser vi ikke blot ansigtet og lidt af kroppen, men også lidt af omgivelserne. Bruges oftest i forbindelse med en samtale.
  • Det halvtotale billede
    • Her er mennesket typisk beskåret ved knæene. Man følger to personers samtale, mens man stadig kan se lidt af omgivelserne.
  • Totalbillede
    • Her er hele kroppen med, men billedet viser også omgivelserne som personerne befinder sig i, sådan at man får en fornemmelse af stedet.
  • Supertotalbillede
    • Her får vi overblik over en bestemt lokalitet. Bruges oftest som første introduktion til stedet (establishing shot)
  • Over-the shoulder-shot
    • Denne beskæring bruges ofte ved dialog mellem to mennesker. Man ser den ene over skulderen og ser ofte baghovedet og skulderen af personen der lytter.
  • Two-shot
    • To mennesker ses i fokus, begge med front mod kameraet. De kan stå ved siden af hinanden, eller en i forgrunden og en i baggrunden.

Perspektiv

  • Fugleperspektiv
    • Vi befinder os over motivet og kigger ned. Dette skaber en underlegenhed hos personerne dog kan det også bruges til blot at få et overblik over en situation.
  • Normalperspektiv
    • Vi befinder os i øjenhøje med motivet.
  • Frøperspektiv
    • Vi befinder os under motivet og kigger på. Dette skaber en dominerende eller overlegen effekt.
  • Det objektive kamera
    • Fungerer som en neutral iagttager, ”fluen på væggen”. Det vil sige at vi som seer blot følger med i hvad vi ser.
  • Det subjektive kamera
    • Her fungerer kameraet som personens hoved. Vi ser hvad personen ser og hører hvad personen tænker. Dette forstærker vores indlevelse i personen og handlingen.

Billedekomposition

  • Fladkomposition
    • (Linjer)
  • Dybdekomposition
    • (Rum)
  • Dybdefokus
    • Her er for-, mellem- og baggrund i fokus på samme tid. Det giver mulighed for at se flere handlinger samtidig og giver en roligere klipperytme.
  • Defokus
    • Nogle elementer i forgrunden er ude af fokus, mens mellemgrunden og baggrunden er tydelig.
  • Fokusskift
    • Skift mellem fokus på baggrund, mellemgrund og forgrund. Anvendes ofte som dramatisk virkemiddel.

Kamerabevægelser

  • Panorering
    • Her kører kameraet fra den ene side til den anden vertikalt. Det kan også dreje hel vejen rundt og kaldes dér 360-panorering.
  • Tiltning
    • Her kører kameraet nedefra og op.
  • Travelling
    • Kameraet er her monteret på en vogn, på skinner eller en kran, sådan at det kan følge et motiv i bevægelse.
  • Kranbilleder
    • Monteret på en kran som kan bevæge sig op og ned og give en svimlende fornemmelse.
  • Håndholdt kamera
    • Dette kamera holdes i hånden, hvilket kan give rystede optagelser og forstærke en evt nervøsitet hos motivet.
  • Steadycam
    • Kameraet er monteret på en fotograf på et stativ. Det giver det håndholdte kamera mere rolige og glidende bevægelser.

Lyd

  • Synkronlyd
    • Her er lydene en del af billedet.
  • Asynkronlyd
    • Her er lydene tilføjet efter billedet er optaget.

Lys og skygge

  • Blødt lys
    • Giver rolige overgange og dagligdags stemning.
  • Hårdt lys
    • Giver skarpe skygger.
  • Frontalt lys
    • Gør personerne flade.
  • Sidelys
    • Kan skabe en skulpturel effekt.
  • Modlys
    • Gør personerne til utydelige silhuetter.
  • Lys nedefra
    • Kan bruges til skrækeffekter, da det ændrer motivet voldsomt.
  • High-key belysning
    • Alle centrale dele af scenen er blødt og lyst, fx i et tv studie.
  • Low-key belysning
    • Giver dramatisk effekt. Bruges ofte i krimier og gyserfilm, da kun dele af et ansigt eller objekt er oplyst og fremhævet.

Farver

  • Varm
    • Gule, orange og røde farver er varme og lette farver, som skaber munter og opstemt, men også ophidset stemning. Musikken dertil er ofte højt og hurtigt.
  • Kold
    • Blå, violet, sort og mørkebrun er kolde og tunge farver, der skaber trist og melankolsk stemning. Musikken dertil er ofte dybe toner.
  • Neutral
    • Grøn og grå er neutrale farver der giver en afslappet effekt.

Klipning

  • Kontinuitetsklipning (Usynlig klipning)
    • Fx mellem dialog – lægger man mærke til at der klippes i scenen? Hvis nej, så er det kontinuitetsklipning.
  • A-kontinuitetsklipning (Tydelig klipning)
    • Man ser tydeligt en masse klip i samme scene.
    • Montageklipning
    • Krydsklipning
      • Vi ser forskellige handlinger som ikke har noget med hinanden at gøre.
    • Parallelklipning
      • Vi ser forskellige handlinger.
    • Elliptisk klipning
      • Når en lang periode klippes ned til få klip.
    • Klippeeffekter
      • Overblænding
        • Et billede går gradvist over i det næste, sådan at begge billeder på et tidspunkt vises på samme tid. Benyttes til at markere tidsoverspring.
      • Wipe
        • En ny indstilling ”skubber” den forrige ud, sådan at overgangen bliver mere rolig og blid.
      • Op- og nedtoning
        • Et billede bliver gradvist lysere eller mørkere.
      • Dækbillede
        • Etablerer overgange mellem scener og skjuler overspring i tid. Bruges ofte i interviews.
      • Klipperytme
        • Lange indstillinger
          • Over 10 sekunders indstillinger. Det føles som om filmen er gået i stå og der er tid til at dvæle ved indhold og stemning.
        • Korte indstillinger
          • 1-3 sekunders korte indstillinger. Spændingsskabende effekt, hvor seeren ikke kan få alle detaljer med.
            Dette bruges ofte ved konflikter og specielt i klimaksscenen.

 

Reklamer