Krop og sundhed

BMI

  • Body Mass Index
  • Vægt divideret med højde gange højde

Livsstilssygdomme

  • Livsstilssygdomme,
    • Fedme, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, blodprop, forhøjet blodtryk, galdesten, slidgigt, åndedrætsbesvær og søvnforstyrrelser, hormon- og fertilitetsforstyrrelser, kræft.
  • Konsekvenser,
    • Sygdom for individet,
    • Økonomisk belastning for samfundet.
  • Mennesker med BMI på, eller over 30 har større chance for at udvikle disse sygdomme.

Energibalance

  • Energibalance vil sige om der er ligevægt mellem energiindtal og energiforbrug.Balancen er når man indtager lige så meget som min forbruger – dvs. ens vægt står stille.
  • Er indtaget større end forbruget vil man ende med overvægt. Modsat vil ende med undervægt.
  • En kvinde skal bruge mindre kilojoule end mænd.
    • Dog falder tallet i takt med at man bliver ældre og skal bruge færre ressourcer på at holde kroppen i gang.

Basalstofskifte

  • Basalstofskiftet den mængde energi som kroppen bruger i liggende stilling ved stuetemperatur efter 12 timers faste. Den energi kroppen bruger på at holde sine indre organiser i gang.

Kulhydrater

  • Stammer fra, eller er baseret på plantevækst.
  • Fx frugt, grønt, brød, pasta, sodavand, slik.
  • Monosakkarider består af én kulstofring,
    • Simple kulhydrater,
    • Let nedbrydelige,
    • Glukose og fruktose.
  • Disakkarider består af to kulstofringe,
    • Simple kulhydrater,
    • Let nedbrydelige,
    • Sukrose (hvidt sukker), maltose og laktose.
  • Polysakkarider består af mange kulstofringe,
    • Komplekse kulhydrater,
    • Svært nedbrydelige,
    • Stivelse og cellulose.
    • Stivelse spaltes i fordøjelsessystemet. Det trænger igennem tarmvæggene til blodet hvilket resulterer i at blodsukkeret stiger og giver brændstof til cellerne.
    • Cellulose kan ikke spaltes, men giver mæthedsfornemmelse.

Vitaminer og mineraler

  • Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer er makro-næringsstoffer.
  • Vitaminer og mineraler er mikro-næringsstoffer.
  • Vitaminer og mineraler findes i al slags mad, men særligt i frugt, grønt og kød.
  • Vitaminer kan opdeles i fedtopløselige og ikke-fedtopløselige,
    • Fedtopløselige oplagres ikke i kroppen og skal derfor indtages dagligt.
    • De ikke-fedtopløselige lagres i kroppens fedtdepoter.
  • Mineraler bruges til at opbygge knogler, immunsystem og vedligeholdelse af kroppen.
    • Calcium findes i mælkeprodukter og bruges til at opbygge knogler,
    • Jern findes i kød og bruges til at transportere O2 rundt i kroppen,
    • Kobber findes i lever og nødder og bruges til at producere adrenalin.

Fedtstoffer

  • Animalsk fedt findes i smør, fede oste, pølser, fisk og flæskefars.
  • Planteolier findes i chips, nødder og avokado.
  • Fedtstof bruges som byggesten for cellerne.
  • Det er også velegnet som energireserver, som giver kroppen noget at stå imod med ved fx sygdom, sult eller graviditet.
  • Næsten al fedtstof består af triglycerid.
    • Dette er et glycerolmolekyle med tre fedtsyrer på.
  • Mættede fedtsyre har ingen dobbeltbindinger.
  • Monoumættede fedtsyrer har én dobbeltbinding.
  • Flerumættede fedtsyrer (polyumættede fedtsyrer) har flere dobbeltbindinger.
  • LDL-kolesterol er den dårlige slags.
    • Den bliver hængende i blodkarvæggene,
    • Kan medføre blodpropper,
    • Leveren bruger de mættede fedtsyrer til at danne LDL.
  • HDL-kolesterol er den gode slags,
    • Kommer fra de monoumættede fedtsyrer.
  • N-3 fedtsyrer – også kaldet fiskeolie,
    • Har en dobbeltbinding efter tredje kulstofatom.

Proteiner

  • Findes i kød, æg, fisk, mælk, bønner, ost, linser, nødder.
  • Proteiner er opbygget af aminosyrer.
  • Et protein kan bestå af flere tusinde aminosyrer.
  • Der findes 20 forskellige aminosyrer,
    • 8 er essentielle,
  • Aminosyrer er opbygget af en central kulstofring (carbonatom) hvortil der er bundet,
    • Et brintatom/hydrogenatom (H),
    • En aminogruppe (-NH2),
    • En syregruppe (-COOH),
    • Et radikal.
  • Aminosyrer bindes sammen af peptidbindinger.
  • Kroppen bruger aminosyrer til at opbygge sine egne proteiner, dette kaldes proteinsyntese.
    • Det kan sammenlignes med at bygge med Lego. Man starter med en stor figur, som skilles ad til små klodser og efterfølgende samles til en ny figur.

Fordøjelse

  • Kulhydrater,
    • Enzymer spalter kulhydraterne til kortere stivelseskæder.
    • Når der kun er to bindinger hedder det maltose og når der kun er en tilbage hedder det glukose før det ender i tyndtarmen og blodkarrene.
    • Enzymerne som bidrager til spaltning hedder spytamylase (udskilles i munden), bugspytamylase (udskilles i bugspytkirtlen) og maltase (udskilles i tyndtarmen).
    • Inden det optages i blodet ender det som glukose.
  • Proteiner,
    • Enzymer spalter proteinerne til korte aminosyrekæder og efterfølgende til single aminosyrer.
    • Enzymerne som bidrager til spaltning er pepsin (findes i maven) og peptidase (findes i bugspytkirtlen).
    • Inden det optages i blodet ender det som aminosyrer.
  • Fedt,
    • Fedtpartiklerne består af triglycerider som spaltes af lipase til henholdsvis glycerol og fedtsyrer.
    • Enzymerne som bidrager til spaltning er liapse som udskilles i maven.
    • Inden det optages i blodet ender det som fedtsyrer og glycerol.

9.png

Blodsukker, sult og mæthed

  • Glukose bruges til at lave ATP, dvs. energiproduktion.
  • Når blodsukkeret stiger, stiger insulinniveauet også.

Insulin

  • Et hormonstof som signalerer til cellerne om der er glukose nok.
    • Aktiverer også transportcellerne i cellens membran, som lader glukose komme inde i cellen.
    • Insulin øger cellens optagelse af aminosyrer og fedtsyrer.
    • Insulin er ”nøgler”, som skal ”åbne” ind til cellen, så sukkeret kan komme und og blive til energi.
    • Når kroppen mangler energi, stiger sukkerindholdet i blodet.
    • Type2 – producerer for meget insulin.
    • Derfor er der for mange nøgler, så det er svært for sukkeret at komme ind i cellen.
  • Glykogen er et overskudslager af glukose i kroppen.
    • Findes i leveren og musklerne.
  • Glukagon stimulerer nedbrydelsen af glykogen.
    • Bliver produceret som insulin i bugspytkirtlen.
    • Gør at blodsukkeret bliver holdt på et balanceret niveau.
    • Glukagon spalter glykogen, som igen kan komme ud i kroppen.
  • Mæthedscenteret er den del af hjernen som administrerer sult og mæthed,
    • Kan påvirkes af indtryk og duft.

Glykæmisk indeks

  • Viser hvor meget blodsukkeret stiger i procent, efter indtagelsen af 50 gram kulhydrat i en fødevare sammenlignet med 50 gram ren glukose.

Motion og blodkredsløb

Fordele ved at dyrke motion,

  • Knoglerne bliver kraftigere, musklerne bliver stærkere, blodårerne løber hele vejen rundt, modvirker livsstilssygdomme og overvægt, vedligeholde vægten, motion påvirker humøret, fedtaflejringer i hjertet, stærkere hjerte, bedre åndedrætsmuskler.

Kondition

  • Hvor effektiv ens krop er til at optage ilt.
  • Hvor gode lungerne er til at ilte blodet.
  • Hvor effektiv hjertet er til at pumpe blodet rundt i kroppen.
  • Hvor gode muskelcellerne er til at tage ilten til sig og udnytte den til energiproduktion.

Cellens energiproduktion,

Fra blodet kommer glukose og ilt ind i cellen via diffusion. Det bliver derefter til kuldioxid, vand og energi genopbygger 30 ATP.
ATP er energi som bruges til at bevæge sig.
CO2 forsvinder via udånding.
30 ADP + 30 P = 30 ATP (T betyder 3, dvs. 3 bindinger) (P er fosfat). Under bevægelse mister man én binding, dvs. man ender på 30 ADP igen som igen skal tilføjes 30 P. Cyklussen forsætter i ring.

Anaerob energiproduktion.

  • Uden ilt.
  • C6H12O6 + 2 (ADP + P) →2 CH3CHOHCOOH + 2 ATP
    • Glukose + adenosin-di-fosfat bliver til mælkesyre + adenosin-tri-fosfat

Aerob energiproduktion

  • Med ilt.
  • C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 +6 H2O
  • 30(ADP + P) → 30 ATP

Blodtryk

  • Måles i arterierne (de største blodkar).
  • Systoliske blodtryk: Det tryk blodet forlader hjertet med lige efter hjertet har trukket sig sammen.
  • Diastoliske blodtryk: Angiver blodtrykket sidst i hjertets afslapningsfase, diastolen, hvor hjertet er afslappet og helt fyldt med blod.

Blodkredsløb

  • Blodkredsløbets opgave er at transportere ilt, næringsstoffer og brændstof ud til alle kroppens celler, samt af fjerne kuldioxid og andre affaldsstoffer fra cellerne.
  • De fire hovedkomponenter er lungerne, hjertet, blodet og blodkarnettet. Hjertet er pumpen som holder det hele i gang.
  • Blodkredsløbets mindste kar er kapillærerne.
    • Forsyner kroppens celler med ilt.
    • Vil altid være i nærheden af celler så disse altid har ilt i nærheden af sig.
  • En rød blodcelle indeholder proteinstof som hedder hæmoglobin.
    • Hvert hæmoglobinmolekyle binder fire iltmolekyler til sig.
    • Når blodet er iltet, er det klar til at blive sendt ud i kroppen.
  • Ilten diffunderer sig selv i blodet og ind i cellerne, da iltindholdet i dem er lavt. Det skal helst være i balance på begge sider, altså i cellen og udenfor cellen (fx Osmose-forsøg).
  • Kapillærerne er de mindste årer som løber ud til venolerne og efterfølgende ud til venerne og ud i hulvenerne som til sidst ender i hjertet.
  • Modsat hvis man starter i hjertet, så løber blodet ud i aorta, efterfølgende til arterierne og ud i arteriolerne og ender i kapillærerne.
  • Veneklapper er små flapper som sidder på indersiden af venen, som forhindrer blodet i at følge tyngdekraften.
  • Venepumpen er den som bestemmer hvilken vej blodet skal løbe, fx modsat tyngdekraften.

Åndedrættet

  • Åndedrætsfrekvens er det antal vejrtrækninger man laver pr. minut.
  • Lungeventilation er den samlede mængde luft man ventilerer pr. minut.
  • Åndedrætsdybde er hvor mange liter luft der er i én vejrtrækning.
    • Lungeventilation i L/min. = åndedrætsfrekvens x åndedrætsdybde.
Reklamer