Genetik

Alle celler indeholder kromosomer.

DNA

  • DNA-strengen er dobbeltstrenget.
    • Den ene er kode for protein, den kodede streng,
    • Den anden er
  • Kan sammenlignes med en stige,
    • På hver side er der skiftevis et sukkerstof og fosfat.
    • På sukker sidder N-base,
    • På fosfat sidder nukleotid,
    • Forbindelserne er stigens trin.

RNA

  • DNA er dobbeltstrenget, har T i stedet for U,
  • RNA er enkeltstrenget, har U i stedet for T,
  • DNA kan oversættes til RNA.

mRNA

  • Messenger-RNA,
  • En RNA-udgave af et gen er et mRNA.
  • DNA oversættes til mRNA i cellekernen.
  • ”Postbud” mellem cellekerne til cytoplasma

tRNA

  • Transporterer RNA ud i cellens cytoplasma.

Proteinsyntese

  • Fire baser kan kombineres for at kopiere DNA,
    • G – guanin,
    • C – cytosin,
    • A – adenin,
    • T – thymin.
  • G kan kun bindes til C,
  • T kan kun bindes til A
  • For at dele sig må DNA’et kopiere sig,
    – Et enzym åbner strengen og fanger frie nukleotider,
    – Dette kaldes
    Når alt er kopieret vil proteintråde trække kopierne fra hinanden og cellen kan dele sig.
    – Forskellige proteiner kan udføre forskellige processer.
    – Andre proteiner giver cellen struktur.
    – Andre igen, virker som transportmolekyler i cellemembranen.
    – DNA bestemmer rækkefølgen af aminosyre.
    – Genet består af nukleotider, rækkefølgen bestemmer proteinets struktur.
    – RNA er stoffet som oversætter protein i cellen.
  1. Kodede stregkode (DNA): ATG CTG ATG AGG TGA – gen
  2. Skabelonstreng (DNA): TAC GAC TAC TCC ACTA – gen
  3. mRNA: AUG CUG AUG AGG UGA
  4. Protein: Methionin (start) leucin methionin arginin stopkode
  5. Skal til sidst “foldes” ved hjælp af enzymer.

8

Mitose

  • Almindelig celledeling,

Meiose

  • Kønscelledannelse,

Mutation

Der skeles mellem genmutation og kromosommutation.

Mutationer er ændringer i generne. Disse kan opstå når cellen udsættes for stråling, varme eller mutagene stoffer (mutationsfremkaldende).
Mutation kan også ske helt tilfældigt når cellen deler sig.

Når mutationen sker i en kropscelle, kaldes det somatiske mutationer. Disse er ikke arvelige. Modsat kan mutationer også opstå I kønscellerne – disse er de eneste som er arvelige – også kaldet genetiske.

Mutationer I kønsceller kan have både positiv og negativ på individets fremtid. Enten kan det medføre sygdom, som fx Föllings sygdom eller Downs syndrom. Positivt kan det medføre at arter udvikler sig efter omgivelserne – evolution.

Når en sygdom er arvelig pga. mutation i ét gen kaldes det monogen sygdom.

Genmutation

  • Fejl i et enkelt gen.
  • Hvis en base (fra proteinsyntesen) mangler at blive sat ind, eller bliver sat forkert ind.

Kromosommutation

  • Et kromosom, eller stykker af et kromosom, mangler eller er defekt.

Kromosomer

  • 46 kromosomer i par af 23.
    • Sammenrullet DNA.
  • Cellens samlede DNA kaldes genomet.
    • Kan sammenlignes med en opskrift.
    • Genomet er opskriften for det enkelte menneske.
    • Både gener og ikke-gener.
  • DNA findes i cellens kerne.
    • Det er kun synligt når cellen skal dele sig, ellers flyder det rundt som usynlige tråde.
  • Kromosomer kan sorteres og opstilles I par, dette kaldes karyotype.
  • Kun to af menneskets kromosomer kaldes kønskromosomer.
    • Resten kaldes autosomer.
    • Mænd – YX, kvinder – XX.
  • Mænd,
    • YX-kromosomer er heterologe kromosomer – dvs. forskellige.
    • Alle andre kromosomer er homologe kromosomer – dvs. ens par.
    • X-kromosom fra mor,
    • Y-kromosom fra far,
    • Videregiver X-kromosom til døtre,
    • Videregiver Y-kromosom til sønner.
  • Kvinder,
    • X-kromosom fra mor,
    • X-kromosom fra far,
    • Videregiver X-kromosom til døtre og sønner.
  • Allele gener er de homologe kromosomer, som parvis koder de samme egenskaber.
    • Fx øjenfarve,
    • Allele gener er ikke altid ens, selvom de koder det samme,
    • Blå øjne/brune øjne. Smagsløg, blodtype, osv.

Allele gener

  • Dominante, det stærke gen
  • Recessiv, det svage gen
  • Genotype gener er den sammenhæng af gener, som tilsammen udgør en egenskab.
    • To udgaver af samme gen – en fra mor, en fra far.
  • Fænotype gener er det faktiske udtryk – fx blå eller brune øjne.
  • Når alle de allele gener er ens kaldes de homozygot, fx bb eller BB.
  • Er de allele gener forskellige kaldes de heterozygot, fx Bb.
  • Genotype gener er sammensætningen af de gener som udgør en egenskab.
  • De fænotype er de faktiske udtryk – fx om man får blå eller brune øjne. Hvis alle allele gener er ens kaldes det homozygot (BB eller bb). Er de forskellige kaldes de heterozygot (Bb).
  • B er dominant og b er recessiv. Dvs. at B altid vil overwrite b.

Kønsbundne egenskaber

  • Egenskaber som er ikke-allele koder,
  • Bliver fosteret en mand eller kvinde?
  • Sry-genet bestemmer om det bliver hankøn.
  • Y-kromosomet har indflydelse på mandens fertilitet.
  • X-kromosomet har betydning for begge køn, fx evnen til at se farver, blodets evne til at størkne og muskelcellernes struktur.

Kønsbundne sygdomme

  • Genetiske sygdomme, som er knyttet til generne på kønskromosomerne.