Noget om skole…

Hi Dolls!

Så gik der næsten en måned igen før jeg fik sat mig ved bloggen… Det er jo ikke fordi jeg ikke gider, jeg synes godt nok bare at jeg har meget om ørerne. Siden sidst har jeg været i sommerhus to gange, jeg har haft gang i at afsyre dørkarme (det tager laaaang tid), jeg har været i Ikea et par gange, jeg har forsøgt at swatche lidt og jeg har haft brug for noget god, gammeldags hygge med kalkunen og familien. Derfor er bloggen igen kommet i, ikke bare anden række, men nok nærmere tredje. På fredag starter jeg nemlig i skole igen, så derfor har jeg på fornemmelsen af, at bloggen  ryger længere ned på prioritetslisten.

Skolen dette efterår er særligt vigtig for mig. Jeg skal nemlig opgradere matematik til B – et fag som jeg synes er sværere end noget andet! Faktisk er det lige før jeg hellere vil tage filosofi igen…
Jeg skal dog bruge mat B for at kunne søge ind på uni til sommer 2019 – endda med 6 i snit. Jeg er bange for at det bliver så mega hårdt, da jeg skal gå fra fire lektioner om ugen til 12 lektioner om ugen. Nå ja, og samtidig også 12 historie-lektioner….

Jeg er dog glad for at jeg ikke forsætter på Roskilde VUC. Første år havde jeg gode dage og dårlige dage, men sidste år synes jeg at de dårlige dage overskyggede de gode, samtidig med at de var i overtal. Det virkede som om ledelsen havde givet op – både på kursister og undervisere.
I kemi var læreren så uduelig og mere fokuseret på kageliste end på at undervise. Det resulterede i at jeg selv ikke med god samvittighed kunne gå op og forsvare en eksamen. 2/3 af holde dumpede da også – jeg mener, det må da sige noget om læreren?

Matematik var dog det værste. Min lærer mobbede mig og os og jeg gik stort set grædende hjem fra undervisning hver gang. Læreren nød at udpege (åbent i klassen) hvem hun mente ville dumpe og hvem der ville bestå. Hun pegede fingre af dem hun ikke mente burde gå videre til B – jeg selv inkluderet.
Når hun underviste råbte hun ofte af os elever, pegede fingre og talte enormt sarkastisk. Hun nød at få os op til tavlen og se os fejle, hvorefter hun kunne overtage opgaven og lave den rigtig. Mange lektioner endte i råberi og skænderier, smækken med dørene og en masse gråd.
Da jeg skulle til eksamen i vinters sidste år, lå den midt i en matematiktime. Læreren bad mig vælge mellem eksamen eller matematik – men valgte jeg at gå til min eksamen, ville det resultere i at jeg fik fravær fra matematikken.

Da skoleåret sluttede endte jeg med et snit på 5.9 – det er ikke nok. Dog er jeg glad for ar jeg er vokset så meget. Min screening ved første lektion placerede mig på 3. klasses niveau, så da jeg fik hevet et 4-tal og et 7-tal hjem til eksamen, var jeg faktisk ret stolt.
Nu skal det dog bare lige hæves lidt mere på kvuc lige straks.

Det blev godt nok en masse skolesnak for i dag, men det er måske også det der fylder mest for mig lige nu. Jeg er nemlig både rædselslagen nervøs samtidig med at jeg glæder mig enormt meget til at starte – kender i det?

En mening om “Noget om skole…

  1. Kristina

    Det lyder som en hård omgang! En underviser burde aldrig opføre sig sådanne! 😦 kan blive helt arrig, bare af at høre om det. Kan dog også selv genkende det.. tror bare der er nogle undervisere, der ikke kan se forskel på hvornår det er sjovt for eleven og hvornår det bliver for meget.

    Du skal bare være stolt af dine præstationer! Det hele går som det skal ❤

    Håber du har nydt tiden med dine nærmeste!

    Held og lykke med at starte det nye sted 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s