Er bloguniverset dødt? Og hvad så egentlig?

Hi Dolls ♥

Det føles som en evighed siden jeg sidst har blogget – og det er det vel egentlig også, hvis man kigger på hvor uregelmæssigt jeg har postet de sidste par måneder… Det her indlæg bliver et af de lange, så hvis du ikke gider læse med, men i stedet vil kigge billeder, så vil jeg råde dig til bare at hoppe videre til min Instagram 😉

For et par måneder siden var jeg til bloggermiddag med Dependpigerne. Det var enormt hyggeligt og vi fik snakket sammen en masse på kryds og tværs. Det var den aften det for alvor gik op for mig, hvor lidt af os der egentlig stadig blogger regelmæssigt – jeg selv inkluderet. Hårde ord og sætninger som “bloggerverden er død”, “ingen gider læse blog mere” og “det er soooo 2000”, blev kylet igennem luften. Snapchat er det nye! Instagram er det nye! Det var der i hvert fald enstemmig enighed om. Men det fik mine tanker til at flyde. Er blogverden død? Gider vi ikke læse blogs? Personlig læser jeg ikke andres, med mindre at det er vildt spændende eller noget helt udover det sædvanlige. Men at Snapchat og Instagram skulle være det nye? Det forstår jeg ikke. Det har jo været der lige så længe – har det ikke? Der er godt nok kommet nye muligheder til i hvert fald Instagram, og jeg er da også selv begyndt at bruge det. Men er det ikke en smule mere upersonligt?

Jeg har altid blogget for min egen skyld. Bloggen er mit frirum, det sted hvor jeg er min egen chef, alt foregår i mit tempo og emner og overskifter vælges af mig – og kun mig alene. Jeg har aldrig taget mig af om jeg har 2 læsere om dagen eller om jeg har 2000 – for det vigtigste for mig er, at jeg har det her sted, hvor jeg bare kan være mig selv og fordybe mig i det der interesserer mig. Jeg har selvfølgelig haft taget til mig hvis der er noget jeg kan se læserne søger meget efter, hvis et emne giver mange hits eller hvis der er en trend som florerer – det er jo bare for sjov det her. Og det er det virkelig. Bloggen for mig har altid og vil altid bare være for sjov. Det er og bliver aldrig nogen indtægtskilde – faktisk er det mere en udgift, for alle produkter jeg modtager bliver jeg beskattet af… hvilket også er derfor jeg har opsagt nogle af mine samarbejdspartnere efter jeg røg ned på SU…. :p

Men hvad er det så egentlig jeg vil med det her indlæg? Andet end at viderefortælle at blogverden måske eller måske ikke er en uddøende race? Jeg vil det med det, at selvom vi måske ender med kun at være nogle få tilbage, og at der med tiden måske vil gå længere imellem indlæggene, så stopper jeg altså ikke bare. Selvom jeg ikke skriver og udgiver noget her, så savner jeg det nemlig stadig helt vildt.
“Life is what comes in the way when you’re making plans” – kender i det ordsprog? Det er nemlig meget sigende om min egen situation lige pt. Jeg vil så mange ting, og har så mange planer og ideer til indlæg og negledesigns, men livet kommer altså bare i vejen engang imellem. Og for mit vedkommende er det på både godt og ondt.

De sidste par måneder har jeg gået og forberedt eksamen som jeg var oppe i, i december. Den ene gik helvedes og jeg hev mit første 7-tal hjem – dagen efter kunne jeg dog gå på juleferie med et 12 i den sidste eksamen. Julen, julefrokoster og nytår fylder, som vi alle ved, også en masse. Hr. Kæreste må og skal også tage en del af min tid – for det skal han altså bare! Snart står jeg overfor den obligatoriske historieopgave samt SSO og eksamensprojekt – samtidig med at jeg ligger i krig med en lærer, som mobber mig… Til sommer har jeg hele otte eksamener der skal overståes, før jeg skal tage stilling til om jeg tager endnu et supplerende år på HF eller om jeg faktisk søger ind på UNI. Mit helbred har jeg også haft skulle se en masse til. I foråret 2017 startede jeg på medicin for min OCD og lige straks skal jeg i medicinsk behandling for ADD så jeg kan koncentrere mig fuldt ud når eksamenstiden igen er over os.
Min gigtmedicin er jeg begyndt selv at skulle tage – det vil sige, at i stedet for jeg skal på Rigshospitalet hver 4. uge og få lagt et drop, skal jeg i stedet stikke mig selv én gang ugentligt – og det går skide godt!

Jeg håber ikke at i, i min travlhed, glemmer mig – for jeg er her altså stadig. Og hvis i savner mig, så følg med på Instagram, for der uploader jeg hver dag, hvis ikke flere gange dagligt ♥

26165741_1751877568169444_6301633284119629817_n.jpg

Reklamer

En mening om “Er bloguniverset dødt? Og hvad så egentlig?

  1. Den sætning hører jeg også tit, men for mit eget vedkommende har jeg aldrig læst så mange blogs som jeg har gjort i 2017. For min skyld skal du bare blogge løs, når du lyster, for det er så fantastisk at have sådan et frirum, hvor man samtidig kan arkivere alle tanker og minder.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s