CND Vinylux

Vinylux fra CND lover fejlfri neglelak i op til 7 dage. Det er et system som indeholder en farvet lak og en topcoat. “Og en basecoat?” – spørger du nok, men nej. Det er så smart at basecoat er integreret i selve neglelakken, så det behøver man ikke tænke på.

 photo 2_zpsz8idufek.jpgJeg har fået den her super flotte pinke lak med en smule blå shimmer i; enormt smuk!
Mit førstehåndsindtryk var meget positivt. Den lugter ikke så kraftigt som så mange andre lakker kan. Den er en smule tyk i konsistensen, men det må jo komme an på en prøve om det så bliver svært at arbejde med eller om det bare er en fordel, som i at så dækker den hurtigere og nemmere.
Penslen er lang og forkantet; også der er jeg spændt på hvordan det bliver at arbejde med, da jeg jo er mere til brede, runde pensler.
Fremgangsmåden er som føler;
Jeg startede med at skubbe mine neglebånd tilbage som altid. Derefter rensede jeg alle neglene og neglebånd med ren acetone for at fjerne al fedt, snavs og eventuelle olierester. Man kan også bruge en scrub-fresh med samme resultat. Husk at komme godt omkring neglebånd, i siderne og under neglen.
Inden man går i gange med selve lakken skal man sørge for at ryste den godt igennem i mindst 30 sekunder. Det medvirker blandt andet at alle pigmenterne fordeles.
Første lag dækker faktisk overraskende godt. Det er en lille smule svært at lægge tynde lag fordi lakken har en tyk konsistens, men det er som sådan ikke et problem; det kræver bare lidt øvelse. Husk at forsegle spidsen af neglen efter hvert lag for absolut bedst holdbarhed.
Der bliver foreslået i instruktionerne at man holder penslen helt vandret ned for at undgå at penslen laver striber, men til det så vil jeg sige at jeg slet ikke har nogle problemer med striber lige meget hvilken vinkel jeg lakerede i, så det er jo alle tiders.
Jeg lod første lag tørre helt før jeg lagde næste lag, dvs der gik ikke mere end 5-6 minutter. Det tørrer simpelthen så hurtigt, altså på den positive måde. Det er ikke sådan at det tørrer mens man lægger det på, men stadig hurtigt nok til at man ikke bruger hele dagen på det.
Andet lag var en smule tricky, men derefter gik det bare fremad. To lag og farven kom frem for fuld styrke og den er bare så flot!

Jeg lod det tørre helt, igen kun de der 5-6 minutter, før jeg lagde den tilhørende topcoat på. Den har samme lugt som selve neglelakken; ikke for kraftig, men man er ikke i tvivl om at der bliver leget med lak.
I modsætning til lakken så er topcoaten meget tyndere i konsistensen og jeg kan kun forestille mig hvor let den er at arbejde med; og jeg fik helt ret.
Topcoaten flyder let og elegant ud over neglen og retter samtidig op på de små ujævnheder. Husk igen at forsegle spidsen og siderne af neglen for bedst holdbarhed.

Vinylux lakkerne tørrer på 8,5 minutter. Det er i min verden også et stort plus. Under tørreprocessen går topcoaten ind og plastificerer; og det sker under naturligt lys så der er ikke noget med at sidde med hænderne i en uv-lampe.

Husk som altid, når alt er tørt selvfølgelig, at smøre olie på; og selvfølgelig skal det da være den lækre Solar Oil som jeg fortalte om forleden dag 😉

Hvis du, ligesom jeg, er blevet lidt halvforelsket i denne lækre lak så synes jeg at du skal hoppe ind hos NiceHands og købe din egen; jeg kan i hvert fald anbefale den. Husk at brug rabatkoden som giver dig 10% rabat; skriv blot Luxiie i rabatkodefeltet.

Jeg vender tilbage om 7 dage efter jeg har udsat neglene og Vinylux for min hverdag, som både indeholder vuggestuebørn, håndsprit, hundelufting, lange bade og bare generel hverdag.

 photo 1_zpshxpg72vx.jpg
 photo 3_zpsj0ikkmf2.jpg

Syv dage senere….

Virkede det så? Holdt det i 7 dage uden at skalle og blive ridset? Selvom de egentlig kun lover op til 7 dage så håbede jeg alligevel på at det sagtens kunne holde i alle 7 dage.
Grundet Mandagsmani lavede jeg en lille nailart på min ringefingeren, men lagde med vilje ikke topcoat på da det ikke skulle påvirke Vinylux topcoaten.

Dag to (dagen efter jeg havde lagt det) gik godt. Man kunne overhovedet ikke se at det var lagt på dagen før. Den eneste skade der skete var på min højre hånd hvor jeg fik fingeren i klemme, så det har jo mere at gøre med hvordan jeg lukker dørene end hvordan lakken holder.
På dag to var jeg på arbejde i vuggestuen, legede på legepladsen, vaskede op i hånden, ordnede vasketøj og gav mig selv en pedicure (uden acetone og lak, blot pleje og fodbad.)

På tredje dagen er der stadig næsten intet at se. Ude på spidserne ved forseglingen kan man godt se en lille smule slitage, men det har ikke ramt selve neglepladen endnu.
På dag to var jeg på arbejde i vuggestuen, lavet en masse swatchsticks og skrevet på computer. Jeg har skiftet bur og støvsuget hos mit marsvin og jeg har renset og vasket mit skrive- og bloggerbord med både vand & sæbe og acetone.

Dag fire er der en smule mere slitage. Det har rykket sig fra forseglingen (som er blevet brudt) op på det yderste af neglen. På siden af pegefingeren er faldet en flig af og ligeså på ringefingeren.
Dag fire var jeg igen i vuggestue. Vi legede på legepladsen og lavede både sandslotte og sandkager som vi gravede med hænderne. Jeg fik også selv taget et varmt bad og vasket hår.

På dag fem er neglene efterhånden så slidte at jeg havde i tankerne at skifte lak. Slitagen på alle neglene var nået ca 2 millimeter og på lillefingeren var der slidt et godt stykke af.
Dag fem var jeg igen i vuggestue. Igen havde vi været på legepladsen og gravet med hænderne og kravlet rundt i sandkassen. Om eftermiddagen var der sommerfest så der blev forberedt en masse frugt som skulle skæres ud (dvs. hænderne meget i vand).

Hver dag var mine hænder i vand, enten fordi jeg vaskede tøj (ca 3 gange dagligt) eller vaskede op i hånden (ca 4 gange dagligt). Alle dage var mine hænder også i kontakt med håndsprit (ca. 25 gange dagligt.) og hver dag skrev jeg ved computeren i et par timer.

På dag seks tog jeg lakken af. Den kunne nok godt have holdt en dag eller to mere, men lillefingeren irriterede mig. (den ville ikke lege med mere… :p)

Min ærlige mening om denne Vinylux er positiv. Jeg havde ikke regnet med at den ville holde i mere end 2-3 dage eftersom jeg vasker hænder og spritter af så mange gange i løbet af en dag og ved hvor hårdt det normalt er for almindelig neglelak. Men jeg blev meget positivt overrasket over den; og det at den har så smuk en farve hjælper jo kun på det.

På hjemmesiden står der “Med Vinylux skifter du lak når du vil, ikke når du skal!”, og det kan jeg kun give ret i. Jeg kan kun anbefale andre at bruge den, specielt hvis man er til det der holder længere.
Også den smukke og blanke finish holdt helt til jeg tog det af.

Og hvordan var det egentlig jeg gjorde det? Jeg tog ganske simpelt en af de fnullerfri nailwipes og hældte acetone på. (Acetonebaseret ultimate remover eller CND nourishing remover kan også bruges). Efter ca 10 sekunder hvor man bare holder nailwipe’en på fingeren, burde lakken være opløst og den kan “trækkes” af. Nogle negle skal man dog gentage.

Og så husk at bruge en masse pleje bagefter. Fx Solar Oil som jeg før har skrevet om. Husk også at rabatkoden til NiceHands.dk stadig gælder helt til 30. juni 2015. Skriv blot Luxiie i rabatkodefeltet.

Skriv en kommentar